De Geometriske Haver, Herning

C.Th. Sørensen skabte oprindelig Den Musikalske Have i 1945 som en opgave for Horsens Byråd, der ønskede en ny bypark til minde om opdagelsesrejsende Vitus Bering (1681-1741), der var opvokset i byen. Byrådet afviste imidlertid forslaget som for ekstraordinært, og C.Th. Sørensen udarbejdede derpå et nyt forslag til Horsens by. Dette blev realiseret som Vitus Berings Park i 1954-56.Den musikalske Have forblev i Sørensens skrivebordsskuffe indtil 1956, da tekstilfabrikant Aage Damgaard foreslog, at den blev opført i forbindelse med hans skjortefabrik Angli på Th. Nielsens Gade i Herning. Projektet blev, i reduceret størrelse, opført som kantine- og skulpturhave til glæde for fabrikkens personale.

I 1983, efter C.Th. Sørensens og Aage Damgaards død, blev Den musikalske Have genopført i tekstilindustriens centrum Birk øst for Herning, som var anlagt i 1960erne med bl.a Damgaards nye Angli-fabrik. Beslutningen om genplantningen blev taget i forbindelse med Foreningen af Danske Landskabsarkitekters 50 års jubilæum i 1981, hvor et samarbejde blev etableret med Herning Kommune. Stadsgartner Lars Østerbye stod for udførelsen. Anlægget kaldes i dag almindeligvis for De Geometriske Haver.

Havens idé er ganske enkel. En væg på 10 meter er den grundenhed, der dernæst skaber en trekant, en firkant, en femkant osv. op til en ottekant. Da sidelængden i disse seks polygoner er ens, vokser selve figurerne med antallet af sider. Den ultimative polygon, cirklen, bliver en central figur i kompositionen, hvor ellipsen danner en dynamisk overgang mellem det kantede og den perfekte cirkel.

Væggen på 10 meter introducerer forløbet af polygoner, der er lagt i serie og med en indbyrdes afstand på 3 meter. Ellipse og cirkel er lagt på siderne af forløbet og holder polygonerne på plads, samtidigt med at der opstår indre gadelignende forløb.

De ni rum er forbundet med små porte. Set fra det cirkulære rum ligger portene gennem de tilstødende polygoner på linje, hvorved der opstår to sigtelinjer, som i det cirkulære rum skærer hinanden i et udefineret punkt.

Avnbøgehækkene er i dag fuldt udvoksede og står i højder på 4-8 meter. De Geometriske Haver ligger i en stor oval lysning omgivet af egeskov plantet af Herning Kommune i 1984.

Birkområdet er et unikt eksempel på et produktions- og institutionsområde fra begyndelsen af 1960erne. Hele udbygningsplanen, der er projekteret af C. Th. Sørensen, har en klar overordnet struktur, der forener bebyggelsesplanen, arkitekturen, landskabet og billedkunsten i et samlet greb. De Geometriske Haver indgår i dag som et skulpturelt element sammen med Angligården, Carl-Henning Pedersens Museum, Den runde skulpturpark, Kunstmuseet HEART og Ingvar Cronhammers Elia i ét stort samlet anlæg.

Kulturhistorisk repræsenterer det samlede Birkområde en unik arkitektonisk planlægning, der er helt speciel og karakteristisk for modernismens grundlæggende idéer. Området er et moderne hovedeksempel på forbindelsen mellem fabrikant, arkitekt og kunstner og et udtryk for velfærdssamfundets manifestation i den industrielle produktion.

De Geometriske Haver er i sig selv et enestående monument over modernismens arkitektur og havekunst.

Arkitektonisk repræsenterer værket en enkel symbiose af modernismens grundlæggende idéer og bliver dermed et ikon for en æra, der strakte sig fra begyndelsen til slutningen af det 20. århundrede.

Læs videre om

• Herning Højskole
• Missionshuset Nasaret, Nybro
• Tinghuset, Kibæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen