Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole ligger på Bülowsvej 17, Grønnegårdsvej 8 og 10 (tidl. Bülowsvej 13) i Frederiksberg Kommune. Bygningen er fredet.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg
Beskrivelse
Tilbygningen, eller udvidelsen, af Landbohøjskolen består dels af korte forlængelser af den oprindelige, U-formede hovedbygnings "arme" dels af en lang hovedfløj ud mod Bülowsvej, placeret parallelt med – og foran – den oprindelige hovedbygning, hvis gårdrum derved blev lukket på den fjerde side. Gnudtzmanns symmetrisk udformede tilbygning i to etager og i alt 27 fag lægger sig både stilistisk og materialmæssigt tæt op af Bindesbølls ældre bygning. Ligesom den oprindelige hovedbygning er udvidelsen i gul blankmur med skifertækkede, ret flade valmtage. Udvidelsen er rytmisk artikuleret med en 15 fag lang central del, flankeret af to tilbagetrukne, lidt lavere længer i fire fag, som begge afsluttes af en fremskudt, to fag bred "pavillon" med lavt, pyramidalt tag. Hver sektion markeres – ligesom på den ældste del af hovedbygningen – ved kraftige, firkantede piller, der er ført op over taget og afsluttes vandret. Den væsentligste øvrige udsmykning er de øvre vinduers rundbuestik, der sammen med bygningens solide og enkle, nærmest spartanske fremtoning – helt i overensstemmelse med periodens eklekticistiske arkitekturidealer – leder tanken hen på såvel oldkristne basilikaer, norditalienske murstenskirker og dansk middelalderarkitektur. Hovedbygningens midtstillede, tofløjede fyldningsport er antagelig den oprindelige, hvorimod portrummets glasskillevæg og dets glasport mod anlæggets indre gård er helt nye. De øvrige udgangsdøre – på nær en enkelt mod bagsiden – synes tillige at være de originale, ligesådan de store vinduer, der alle er opdelt i seks felter. Gnudtzmanns udvidelse fremtræder således i det ydre som ved opførelsen i slutningen af 1800-tallet, dog har man nyligt opført en moderne biblioteksbygning i forlængelse af hovedbygningens sydlige del og i forbindelse hermed fuldført den del af gårdsiden af Gnudtzmanns hovedbygning, som "manglede" efter nedtagningen af det gamle bibliotek. I det indre af tilbygningen har man i de store træk bibeholdt den oprindelige plandisposition, symmetrisk udformet omkring et centralt, vestibulelignende portrum, hvorfra der er adgang dels til den indre gård og den oprindelige hovedbygning, dels til to flankerende trapperum. Trapperummet – velbevarede med de oprindelige støbejernsbalustre – står i forbindelse med bygningens sidekorridorer, hvorfra der er adgang til rækken af kontorer, auditorier m.v. mod Bülowsvej. Rundbuemotivet fra bygningens porte og førstesalens vinduer gentages i vestibulens dobbelte dørpartier og i dørpartierne i korridorernes tværgående skillevægge. De øvrige døre (til kontorer m.v.) er for langt størstedelens vedkommende de oprindelige, hvidmalede fyldningsdøre. Gulvene er – antagelig de oprindelige – lakerede bræddegulve. I portrummet har man endvidere bevaret loftsudsmykningen med pompeijansk inspirerede dekorationer, suppleret med motiver, der relaterer sig til bygningens funktion og som stilistisk ligger meget tæt op ad Hilkers og Constantin Hansens loftudsmykning i vestibulen i Bindesbølls hovedbygning. I førstesalens centralt placerede "Forsamlingssal for Undervisningsrådet" (i dag auditorium) har man derimod dækket de oprindelige loftsdekorationer med et nedhængt loft. Bygningens øvrige lokaler og korridorer har stort set alle bevaret den oprindelige loftshøjde. Bygningens tre "rekonstruerede" fag mod syd (hvor bibliotekets ene gavl tidligere lå) er som førnævnt udvendigt opført som en spejlvending af den nordlige del af Gnudtzmanns bygning. I det indre har man tilsvarende anvendt materialer lig de oprindelige, dvs. lakerede bræddegulve m.v., dog plane døre og moderne glasdøre. Pergolaen: Pergolaen udgør en væsentlig del af den gamle hovedbygnings facade og er i lighed med denne opført af Bindesbøll i 1856. Pergolaen, der er placeret et par meter foran facaden og spænder fra sidefløj til sidefløj, består af i alt otte stensøjler og -piller (placeret i rytmen 2-1-2-1-2), der foroven er forbundet med en let jerndrager, oprindelig bevokset med grønne planter.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
