Den gamle Købmandsgård, Skælskør, Korsør

Dele af kælderens kampestensvægge kan være fragmenter af et Karmeliterkloster, der blev opført på stedet i 1400-tallet. Forhus, der oprindeligt var i bindingsværk blev opført i 1761 som forhus til en købmandsgård. Tværhuset blev formentlig opført mellem 1771 og 1781. I 1853-54 opførte købmand H.C.F. Nagel de tre sidebygninger ind mod gården. Længen i to etager nærmest forhuset, blev bygget i to etaper i årene 1853-54 og indeholdt oprindelig bl.a. køkken, bryggers, borgestue samt flere beboelsesrum på førstesalen. I den midterste sidebygning var stueetagen oprindeligt indrettet til vognremise, pakkerum, jernkammer og kulrum, mens det øverste stokværk anvendtes til kornmagasin. Den sidste sidebygning længst mod nord var indrettet til stald, lo og karlekamre. I forbindelse med opførelsen af de nye bygninger i midten af 1800-tallet blev forhusets gadefacade omsat i grundmur, taskekvist mod gaden kom til og i forbindelse med en butiksindretning i stueetagen kom der store støbejernsvinduer mod gaden. Tværbygningen i bindingsværk forblev uændret ved H.C.F. Nagels modernisering, men er siden forlænget samt delvis ommuret med fjernelse af flere stolper. Denne bygning indeholdt blandt andet karlekamre, brændehus og fire finere værelser. Omkring 1890 udvidedes tværbygningen med den lille grundmurede tilbygning mod nord. Hele bygningskomplekset gennemgik i 1989-90 en større restaurering og igen i 2012.

Den gamle købmandsgård ligger midt i Skælskør, hvor forhuset indgår i Algades husrække. Det bagvedliggende gårdrum med tilhørende bygninger strækker sig ned mod Noret. Købmandsgården består af et forhus, tre sammenbyggede sidehuse og en tværbygning. Forhuset er i én etage, de to første sidebygninger er i to etager, mens den sidste sidebygning og tværhuset er i en etage. Bygningerne er udført af relativt ens materialer med grundmurede, gulkalkede mure og røde, teglhængte tage. Dog er forhuset og tværbygningen delvist i sorttjæret bindingsværk, og to af sidebygningernes gavle har overkalket bindingsværk. Bygningerne har sorttjærede sokler og forhuset samt de tre sidehuse har murede gesimser. Forhusets facade mod gaden er rejst i en bred taskekvist over fire fag og i det vestligste fag ses en bred portgennemkørsel, der mod gaden er lukket af en nyere, tofløjet revleport. Bygningens øvrige facade domineres af seks store butiksvinduer i støbejern med ornamenteret sprossseværk og en tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del. Inde i portrummet findes en nyere bræddebeklædt dør. I kvisten ses to torammede vinduer og i soklen tre kældervinduer. Døren og vinduerne er ældre og alle rødmalede. I tagfladen findes et enkelt støbejernsvindue mod gaden og en mindre taskekvist mod gården. Ved gårdsiden er tillige en ældre kældertrappe ned til en nyere tofløjet, sorttjæret kælderdør med ældre båndbeslag. Tæt på tagryggen er i gårdsidens tagflade en gul skorstenspibe med sokkel og krave. Sidebygningen nærmest forhuset skiller sig væsentligt ud fra de øvrige sidebygninger idet denne bygning har store, hvidmalede korspostvinduer og mod gården en grønmalet, tofløjet fyldingsdør med smalt overvindue og en støbt trappe foran med støbejernsgelænder. Alle vinduer og døren er ældre, og vinduerne har flere ældre hjørnebeslag. De øvrige to sidebygninger domineres af en lang række en- og tofløjede, rundbuede revleporte i stueetagen mod gården. Portene er nyere men traditionelt udført, og de ældre båndbeslag og stabler er bevaret. Bag ved portene er sat nye store termoglaspartier. De øvrige åbninger i disse to sidebygninger og i tværbygningen udgøres af enkelte nyere revledøre og et- eller torammede vinduer, hvoraf enkelte er ældre med småtopsprossede ruder, mens andre er nyere. Alle vinduer og porte er rødmalede. I tagfladerne ses nyere kviste med zinkflunker og grønmalede vinduer, og enkelte steder er murede skorstenspiber med sokkel og krave. Tværbygningen har som forhuset et gennemgående portrum og mod nord er vinkelret på bygningen en kort, grundmuret tilbygning med savsnitgesims og paptag. I det indre er der i dag indrettet et stort butikslokale i forhusets stueetage med fritstående, ottekantede søjler. I det ene hjørne findes en nyere kvartsvingstrappe op til tagetagen, som er indrettet med en repos, to værelser mod gaden og et toilet mod gården. I alle rum er nyere bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Den vestlige del af tagetagen er uudnyttet og her ses det ældre tagværk med nyere hjælpespær og en løs dug som undertag. Under forhuset er en kælder, dels af teglstensmur dels af kampesten. Gulvet består af pigsten og sand, væggene er delvist pudsede og kalkede og i loftet er bjælkelaget synligt med pudsede felter imellem. I de tre sidebygninger og i tværbygningen er nyere grundplaner, i det der over de fire bygninger i alt er indrettet 20 lejligheder. Alle lejligheder har nyere overflader over alt herunder, nye bræddegulve, gipsvægge og lofter, glatte døre, nye trapper samt nyindrettede køkkener og badeværelser. Af bevarede bygningsdele ses i sidehuset nærmest forhuset en svungen trappe i forstuen med drejede balustre og i lejlighederne er enkelte stuklofter bevaret. Under denne sidebygning er der en kælder med teglstensgulv og bræddevægge, der inddeler i mindre kælderrum. I de to øvrige sidebygninger ses den oprindelige trækonstruktion, med stolper, bjælker, dragere og kopbånd mellem de nyere vægge.

Den miljømæssige værdi for Den gamle Købmandsgård knytter sig til den centrale placering i Skælskør, hvor forhuset indgår som en del af byens primære handelsgade. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det langstrakte gårdrum, der afgrænses af side- og baghusene samt enkelte høje mure. Bygningernes sammenstilling og den delvist bevarede pigstensbelægning sørger for at anlægget som helhed fremtræder som et velbevaret kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede købmandsgårdskompleks, hvor husrækken på den dybe og smalle grund er karakteristisk for Skælskørs ældre bebyggelsesmønster. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i det indbyrdes hierarki mellem de forskellige bygninger, der fastholder fortællingen om hvilke funktioner en købmandsgård bestod af, herunder købmandshandel, beboelse, opmagasinering, stald, vognremise og karlekamre. Den hierarkiske opdeling kan aflæses i de forskellige bygningers grad af detaljer samt af døre, porte, butiksvinduer og øvrige vinduers forskelligartede udformning. Hertil kommer det brede gennemgående portrum i både forhuset og i tværbygningen, der vidner om behovet for at fragte varer til og fra gården med hestevogne. Endeligt er der kulturhistorisk værdi i de to kældre, da disse afspejler behovet for opbevaring, ligesom det har været tilfældet i sidehusenes øvre etager, hvor en hejsekvist endnu er bevaret og hermed vidner om hvordan man kunne læste varer ind på de øvre etager. I det indre kan hierarkiet mellem bygningerne tillige aflæses i de bevarede bygningsdetaljer, hvilket har stor kulturhistorisk værdi. Den første sidebygnings mere præsentable ydre er delvist videreført i det indre, hvor hovedtrappens drejede balustre og lejlighedernes stuk afspejler at denne bygning oprindeligt rummede købmandens bolig. I kontrast til dette ses i de to øvrige sidebygninger den oprindelige tømmerkonstruktion, der viser at disse etager oprindeligt var store åbne rum med fritstående, kraftige konstruktioner, der kunne bære vægten af de opbevarede varer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede udtryk af velproportionerede enkle bygninger i én, to eller tre etager. Den ensartede farveholdning, med gulkalkede mure og røde, teglhængte tage binder bygningerne sammen til et sammenhængende volumen, samtidig med at de spidse gavle og heltagene aftegner hver bygning. Sammenhængen mellem bygningerne underbygges tillige af den gennemgående røde bemaling af vinduer, døre og porte. Arkitektonisk fremtræder facaden mod Algade relativ enkel, hvilket giver plads til de få dominerende elementer så som den store, sorte port, den brede frontkvist og de ens store støbejernsvinduer med de sirlige og snørklede støbejernssprosser. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af den første sidebygnings store volumen med en enkel symmetrisk placering af de store vinder på hver side af den tofløjede hoveddør, hvis arkitektoniske kvalitet højnes af dørens fyldinger og støbejernsgelænderets svungne udformning.

Læs videre om

• Algade 18, Korsør, Skælskør
• Espe, Boeslunde
• Snedinge Møllevej 5, Bøgelunde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen