Den gamle Latinskole, Helsingør

Den gamle latinskole er opført i 1769, formentlig for tømrermester Heinrich Kratzsch. Da var huset i bindingsværk mod gården og i gavlene og grundmuret mod gaden. Det var blot en etage højt og med gavlkvist mod gaden. Kammerherre Georg Christopher Hauch lod bygningen forlænge til dets nuværende 11 fag, forhøjede bygningen med endnu en etage og tilføjede en frontispice over tre fag i 1790. I samme ombæring lod han bagsiden grundmure. I 1807 blev latinskolen flyttet fra karmelitterklosteret til Kongensgade. Latinskolerne opstod efter reformationen og havde som fornemste opgave at uddanne vordende præster. Skolerne var små og elitære og i 1839, da latinskolen lukkede, havde den også kun tre elever. Latinskolen havde til huse i både 12A og B. I 12B var der klasseværelser og køkken med spisekammer. I gården var to sidefløje, hvor der ligeledes var et køkken, desuden to baghuse med vaske og hønsehus, lokum og skarnkiste samt stald og kamre. Disse baghuse er i dag nedrevet.I 1843 blev skolen indrettet til realskole og fungerede frem til 1897, hvor murermester J.C. Walin købte ejendommen og omdannede bygningen til beboelse. H.C. Andersen boede og gik på latinskolen fra 1826-27 og havde efter sigende et miserabelt år på skolen under rektoren Meisling.

Den gamle Latinskole er beliggende på Kongensgade 12B ved grænsen af den nordlige del af Helsingør bykerne og indgår i gadeforløbet, der består af både ældre og nyere bygninger. Bygningen har mod øst et to-etages sidehus på et-fag, der ligeledes er fredet. Mod vest er en sidebygning, der ikke er omfattet af fredningen.Bygningen er en 11 fag lang grundmuret bygning i to etager. Facaden mod gaden er kalket i en gråhvid farve og afsluttes af en gråmalet gesims, der gentages omkring en frontispice, der sidder over de tre midterste fag. I frontispicen sidder en rund rude, hvorom der en pudsdekoration. Facaden er inddelt i risalitter, der følger vinduesfagene. I etageadskillelsen lige under vinduesrammen er en gråmalet kordongesims og mellem stueetagen og kælderen er et gråmalet bånd, der ligeledes sidder akkurat under vinduesrammen. Bygningen hviler på en høj sortmalet sokkel, der afsluttes af et fremspringende profileret gesimsled, der brydes af flere nyere kældervinduer samt dør- og portparti. Bygningen afsluttes af et rødt teglhængt heltag. I rygningen sidder to murede og pudsede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen sidder to nyere tagkviste med zinkflunker og flere nyere ovenlysvinduer. Midt på facaden sidder to mindeplader over hindanen. Den øverste med inskriptionen: Her var 1807-39 Byens latinskole. 1843-84 højere realskole og 1883-97 Latin og Realskole. Den nederste har inskriptionen: Dette hus var bolig og skole for H.C. Andersen 1826-27. Bygningens vestligste fag udgøres af en nyere, trefløjet og gråmalet fyldingsport under et kurvehanksbuet stik med en slutsten samt en profileret vederlagssten til hver side. I det midterste fag sidder en ældre, gråmalet, klassicistisk dør med Louis Seize karakteristika, herunder kanneleringer, draperet stoflignende festons og mæander. I den øverste del sidder to nye ruder. Vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer. Mod gården er facaden gulkalket og dekoreres kun af en profileret, hvidmalet hovedgesims, der stopper inden det sidste fag mod vest. Gesimsen gentages på sidebygningen. Taget er som mod gaden, men på sidehusets østlige side er kun et kvart tag, hvilket medfører en pudsig overgang til forhuset. I tagfladen mod gården ses flere nyere tagvinduer. Vinduerne er både ældre og nyere. Vinduerne er overvejende korspostvinduer, men der er også enkelte et- og torammede samt i forhusets vestligste fag ses tre-rammede vinduer. Alle er hvidmalede med sålbænke af skifer. I midten sidder en nyere dør med to-delt overvindue. Gavlene er i bindingsværk og fremstår mod øst med pudsede og gråmalede(?) tavl og gråmalet tømmer. I det indre er indrettet seks lejligheder med to på hver etage. Bygningen er en tidligere latin- og realskole, dette er dog svært aflæseligt i planløsningen, men i de indrettede lejligheder er en tilnærmelsesvis ældre planløsning med køkken mod gården og ud til bagtrappen og stuer mod gaden. Hovedtrappen, der formentlig er fra ombygningen i 1897, har ældre gelænder med profileret håndliste af træ, balustre, udsmykket forvange samt en kraftig og dekoreret mægler. Opgangen har ældre paneler og i stueetagen er ældre hoveddøre med dekorerede dørstykker. Lejlighederne er af forskellige størrelse og planløsning og i det hele taget af meget forskellig karakter med mange forskellige materialer og overvejende nyere overflader, bygningsdele og -detaljer, herunder gipslofter, listelofter, linoleum-, brædde-, kork-, flise- og klinkegulve, døre og vinduer, hvis type ligeledes varierer. De nyeste er med koblede rammer, mens andre er med forsatsramme. I sidehusets gavl ses et termovindue og ligeledes er der termoruder i tagkvistene. Der ses enkelte ældre vinduer og brystnings- og lysningspaneler med hulpost, der formentlig er fra 1700-årerne. I den ene stuelejlighed er gulvet sænket, idet det er et tidligere butikslokale. I andre lejligheder er loftet sænket. I taglejlighederne er der synlige loftsbjælker, som er ældre. I sidehuset er åbent til kip og de ældre hanebånd er synlige. I samme lejlighed er der fjernet løsholter og den resterende konstruktion fremstår ufuldendt. Enkelte lejligheder i forhuset har stuk. På loftet er dele af den ældre konstruktion og skorstenen synlig. I kælderen ses ældre murværk, bindingsværk og kampesten samt ældre bjælkelag.

Den miljømæssige værdi for den gamle latinskole knytter sig til placeringen i den traditionelle bebyggelsesstruktur, hvor alle bygninger er sammenbyggede med flugtende facader. Samtidig med dette er bygningen med til at definere det stringente og konstruerede gadeforløb med inddeling af karreer i Helsingør. Hertil kommer værdien af forhusets sammenspil med Kongensgade 12A, gårdrummet og sidehusene, der vidner om den tidligere funktion som skole og skolegård.

Den kulturhistoriske værdi for den gamle latinskole knytter sig i det ydre til bygningens fremtræden som en repræsentant for borgerlig bygningskunst i Helsingør i slutningen af 1700-årerne. Dette er kendetegnet ved bygningens klassicistiske træk i form af den stramme og enkle opbygning med få dekorative elementer, herunder risalitterne, frontispice, gesimserne, vederlags- og slutsten ved portåbningen og de ellers nøgne flader mellem den taktfaste vinduessætning. Hertil kommer mindepladerne, der vidner om bygningens tidligere funktion som først latinskole og siden realskole og H.C. Andersens tid på stedet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med stue mod gaden og køkken ud til bagtrappen og mod haven. Hertil kommer forskellen mellem hoved- og bagtrappen, hvor hovedtrappen har langt flere dekorative elementer med balustre, mægler, forvange end den simple og funktionelle bagtrappe. Endvidere bør nævnes den ene lejlighed på førstesalen flere dekorative elementer, herunder to-fløjede fyldingsdøre og stukkatur, idet denne lejlighed formentlig var den tidligere rektors.

Den arkitektoniske værdi for den gamle latinskole knytter sig i det ydre til den enkle og symmetriske facade, der med få virkemidler skaber et både dekorativt og roligt udtryk. Facaden er rytmisk inddelt med risalitter, der følger vinduessætningen og ligeledes følger kordongesimsen vinduernes underkarm og derved understreger vinduernes symmetri. Hertil kommer frontispicen, der giver bygningen et vertikalt løft i den ellers horisontale facade.

Læs videre om

• Lappen 12, Helsingør
• Romerhusene, Baggesensvej, Helsingør
• Romerhusene, Kingosvej, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen