Den gamle Latinskole, Skælskør
.

Den gamle Latinskole, Skælskør ligger på Gammelgade 4 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen blev sandsynligvis opført omkring år 1525. Bygningen fungerede oprindeligt som kirkelade og bestod af ét stort rum. Her blev kornskatten tiendeafgiften til kirken tærsket og opbevaret. Fra midten af 1200-tallet kendes omtale af tiendeafgiften, hvor sognebørnene måtte aflevere en tiendedel af deres afgrøder til præsten, kirkebygningen og bispen. I den første periode blev tiendekornet opbevaret på kirkeloftet, men da man senere lavede hvælv i kirkerne, blev det nødvendigt at opføre små selvstændige kirkelader. Efterhånden som man gik over til at aflevere kornet som kerner uden skaldele, blev kirkeladerne overflødige. Kirkeordinansen bestemte i år 1537, at der skulle være en latinskole i samtlige købstæder, så samme år blev kirkeladen indrettet til latinskole, hvor adelens og borgerskabets sønner blev undervist. I latinskolen lærte børnene at læse, skrive og tale latin. Det var kundskaber, de havde brug for, når de senere i livet skulle være præster eller embedsmænd. Undervisningen foregik som læsning og overhøring. Latinskolens pædagogik var af den håndfaste slags. Det er sigende, at det latinske ord disciplin både betyder lærdom og tugtelse. Latinskolen fungerede frem til 1739, hvor skolen blev nedlagt. Den lokale købmand Lorentz Pedersen købte bygningen i 1748 og testamenterede den til fattigvæsenet som fribolig for fattige og skikkelige borgere. I den forbindelse gennemgik bygningen en ombygning blandt andet blev det store rum opdelt i flere små rum, og loftet blev sænket cirka en meter, så lofthøjden i stedet blev 2,25 meter. Der kom andre, mindre vinduer, man opførte en skorsten og lavede indgang fra gaden, og over døren blev opsat en sandstenstavle med inskription. Ved en gennemgang af folketællingslisterne kan man se, at langt de fleste beboere i friboligen var enker og kun få ægtepar er anført. De fleste beboere var 60-70 år, kun en enkelt enke var 40 år. Under erhverv var næsten for alle anført fattighjælp, kun for en enkelt person spinderi. I 1900-tallet var det ofte familier med børn, der boede der. I det smalle køkken var der i 1900-tallet både gas og indlagt vand. Efter Anden Verdenskrig blev bygningen flere gange benyttet som husvildebolig. I 1956 udløste det stor debat i pressen, at man anbragte folk under så ringe forhold. Bygningen ejes af Slagelse Kommune, der i slutningen af 1990'erne forestod en tiltrængt renovering af bygningen. I 1997 blev sandstenstavlen over døren flyttet ind i den vestvendte stue, og en ny tavle, udført som en tro kopi af den oprindelige, blev opsat over indgangsdøren. I dag fungerer bygningen som museum med en vævestue og en skolestue, og det er Skælskør Bymuseum, der har tilsynet med og ansvaret for udstillingen. Bygningens udseende har oprindelig været lidt anderledes end i dag. Buestikket over en tilmuret dør på nordfacaden viser, at indgangen tidligere var mod kirkegården, ligesom vestgavlen er blevet ændret, hvorfor bygningen kan have været længere.

Beskrivelse

Det lille grundmurede hus i munkesten med teglhængt tag på 8 x 6 m ligger fint sammenbygget med muren ved kirkegårdens sydvesthjørne. Det blev opført i første halvdel af 1500-tallet som kirkelade til opbevaring af det tiendekorn, som sognebørnene måtte aflevere til kirken. Bygningens udseende har oprindelig været lidt anderledes end nu. Buestikket over en tilmuret dør på nordfacaden, viser således at indgangen tidligere var mod kirkegården og vestgavlen er ændret, hvorfor huset kan have været længere. Østgavlen står derimod endnu med den originale smukt blændingsprydede kamtakgavl, hvis forskellige blændingsmønstre ligesom tandsnitsfrisen under tagskægget og gadefacadens to vinduesblændinger idag er fremhævet i hvidt mod det øvrige rødkalkede murværk. Bygningen fungerede en tid som latinskole, indtil Lorents Petersen 1748 lod den indrette som "hospital", dvs fribolig for to af byens fattige, hvilket en inskriptionstavle over den nuværende indgangsdør i sydfacaden mod gaden endnu bærer vidnesbyrd om.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til bygningens beliggenhed nær Skælskør Kirke, hvor den som en del af afgrænsningen til kirkegården indgår i helheden omkring renæssance-kirken. Den Gamle Latinskole er med sit udseende og materialeholdning således med til at understrege købstadens gamle centrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig til bygningens oprindelige funktion som tiendelade, der kan aflæses i den nære placering til kirken, samt i den gedigne arkitektur med kraftige mure, høje facader, teglhængt heltag, kamtakket gavl og indvendigt i den tilmurede åbning i den østvendte stue, som var bygningens oprindelige indgang. Den Gamle Latinskole er således et velbevaret eksempel på en renæssancebygning fra begyndelsen af 1500-tallet.Bygningens funktion som fribolig kan aflæses i skorstenspiben samt i den nye døråbning mod gaden med den indmurede inskriptionstavle over. Ud over at datere indvielsesåret 1748, hyldes skænkeren af friboligen købmand Lorentz Pedersen samt kong Frederik V (1723-1766), hvis monogram pryder sandstenstavlen øverst. I det indre kan funktionen som fribolig aflæses i grundplanen med de mindre rum placeret omkring en ildstedsskorsten.

Arkitektonisk værdi

Den Gamle Latinskole har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med gedigne, tykke munkestensmure med forholdsvis få åbninger og et teglhængt heltag med ubrudte tagflader. Hertil kommer bygningens imposante, kamtakkede gavl med rig udsmykning af hvidkalkede blændingsfelter, der ligesom langsidernes tandsnitsfriser og vinduesblændingerne i facaden står i skærende kontrast til de rødkalkede murflader. De spinkle sprosser i de blåmalede vinduer giver vinduerne et nærmest filigranagt udtryk, der på fornem vis modsvarer de djærve mure. Den enkle farveholdning i rød, hvid og blå har således stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Bygningens meget høje facader, den symmetriske facade mod gaden og murværksdetaljerne giver Den Gamle Latinskole et yderst stateligt og monumentalt udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store rumhøjde og den traditionelle materialeanvendelse, som understreger bygningens anseelige alder.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links