Stapels Gård, Korsør

Stapels Gård var oprindeligt en købmandsgård med krambod, købmandsbolig, bryggers, kornloft, kamre til karle og piger samt diverse birum. Forhuset stammer fra 1667, mens sidehuset er nogle år yngre. Det ikke fredede baghus antages at være opført omkring år 1900. Ved en gennemgribende restaurering i 1988 valgte man, at udførelsen af vinduer og døre skulle tage udgangspunkt i det klassicistiske stilideal fra 1800-tallet. Svalegangen i gården blev retableret og nye snedkerpartier udformet efter opmålinger af gamle klassicistiske elementer.

Stabels Gård ligger midt i Korsørs ældre bydel. Forhuset mod øst og sidehuset mod syd udgør tilsammen en vinkelret bygning over et hjørne. Mod vest er et baghus bygget sammen med sidehuset, der ikke er omfattet af fredningen. Tilsammen indrammer de tre bygninger et gårdrum, der mod nord lukkes af nabobygningen. Både for- og sidehuset er opført i to stokværk af overkalket, rødt bindingsværk. Bygningerne afsluttes af røde, teglhængte heltage med to skorstenspiber i hver tagryg. Bindingsværket er udført med fodrem, dokker, løsholter og gennemstukne bjælkeender. Forhusets øverste etage er let udkraget og båret af knægte med dekorerede fyldholter imellem. Remmen mellem stokværkene på sidehuset er let fremtrukket og under denne ses et skifte af lodretstillede sten, hvor hver anden er trukket frem. Begge bygninger har sugfjæl, der på forhusets facade er udført som en trægesims. Bygningerne har torammede, hvidmalede vinduer, der er nyere men udført traditionelt. Vinduerne i stuetagen er størst med to vandrette sprosser i hver ramme, mens der i førstesalen er mindre vinduer med en vandret sprosse. I forhuset er et gennemgående portrum ind til gården. Portrummet lukkes mod gaden af en nyere, grønmalet, tofløjet port med ældre beslag og hængsler. I portrummet, og i begge bygningers gårdside, findes en del nyere, men traditionelt udførte revledøre, flere af dem med smalt overvindue. I sidehusets gårdside findes tillige en nyere, tofløjet fyldingsdør og ved forhusets gårdside er i terrænet en skråtstillet kælderlem. Alle døre er traditionelt udførte og hvidmalede. En del af forhusets gårdside har en rødmalet svalegang langs med det øverste stokværk, og hertil er en ligeløbstrappe i træ. I det indre er for- og sidehuset indrettet til mindre lejligheder med et eller to værelser mod gaden og med køkken og badeværelse mod gården. I sidehuset er tillige enkelte fællesrum. Nogle af lejlighederne har privat indgang fra gårdrummet, mens andre har adgang fra en fælles korridor. Der er hovedsageligt nyere overflader i det indre, men disse er holdt i en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og i lofter. I lofterne ses det ældre bjælkelag og flere steder er der kopbånd under bjælkerne. I både for- og sidehus findes et ældre, stort, åbent ildsted, og under den nordlige del af forhuset er en kampestenssat kælder med pigstensgulv. De store tagrum er uudnyttede, og her ses en delvist ældre tømmerkonstruktion samt et nyere undertag af pap og brædder.

Bygningernes miljømæssige værdi knytter sig til den markante placering på hjørnet, hvor de to sammenbyggede længer udgør en vigtig del af Køges ældre bydel. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet hvis pig- og brosten skaber et atmosfærefyldt gårdrum, og sammen med de rødkalkede mure opfattes det samlede anlæg helstøbt.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som en fornem købmandsgård fra 1667. Stapels Gård er den ældste og sidste af sin slags i Køge og vidner med sit imponerende bindingsværk om, hvordan de store købmandsgårde i 1600-tallets renæssance så ud i de rige købstæder. Karakteristik for renæssancens bindingsværk er især det udkragede stokværk, knægtene, de gennemstukne bjælkeender og svalegangen på gårdsiden, selvom denne er en nyere opførelse i kopi. Det er tillige et egnskarakteristisk træk, at bindingsværket er kalket over stok og sten. Hertil kommer den hierarkiske opdeling mellem de to bygninger, der let aflæses i deres forskellige fremtoning og detaljeringsgrad. Forhusets facade fremstår som den fornemmeste med det detaljerige og taktfaste bindingsværk, de mange vinduesåbninger og det store portrum, mens sidehusets facade og gårdsiderne er langt mere neddæmpede og har en varierende takt i både bindingsværk og vinduesåbninger. Ydermere fornemmes bygningens tidligere anvendelse gennem de bevarede bygningselementer. Gennem porten har man kunne køre brede hestevogne ind, gennem lemmen i gårdspladsen har man kunne laste kælderen, og i de store tagrum med ubrudte tagflader har man haft mulighed for opbevaring. Hertil kommer de indvendige dele af de ældre ildsteder, der vidner om datidens indretning og brug af køkkenet.

Arkitektonisk fremtræder de to længer som et samlet bygningsvolumen grundet den overordnede proportionering og de store, ubrudte tagflader, som afslutter bygningsvolumenet klart og præcist og samtidig giver plads til de store markante skorstenspiber. Endvidere bindes bygningerne sammen af den ens materiale- og farveholdning, hvor det overkalkede bindingsværk tildeler en særlig stoflighed til facaderne og samtidig lader takten af bindingsværket skinne igennem. Forhusets udkragede, øverste stokværk er et markant arkitektonisk element, der skaber dybde i facaden samtidig med, at de mange rige udskæringer omkring knægte og fyldholter giver en raffineret og elegant detaljerigdom. Enkelte partier med mønstermuring er tillige med til på enkel vis at udsmykke sidehusets gadeside. Hertil kommer forhusets mange vinduesåbninger i facaden, der underbygger bindingsværkets takt og kontrasterer den næsten lukkede gavl og de øvrige langsider med færre åbninger.

Læs videre om

• Slagelse Hospital
• Sorterup Kirkelade (egl. Fattighus)
• Ting- og Arresthuset i Korsør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen