Den tidl. Vornæs Skole, Nørre Vornæs

Vornæs Skole har fungeret som landskole frem til 1950-erne, hvor der opføres en centralskole i Landet, og tjener i dag som privatbolig for enken efter skolens sidste lærer.

Skolen, der er smukt beliggende med udsigt over åbne marker, er udformet som et symmetrisk opbygget, trelænget anlæg med en grusbelagt gårdsplads, mod landevejen afgrænset af fire store lindetræer. Skoleanlægget består af en fritliggende skole/lærerbolig og vinkelret herpå to længer, tidligere hhv. vognport og stald. Selve skolen er en grundmuret længebygning med (oprindeligt gulkalkede, nu) berappede facader, behandlet med hvid plastholdig maling og halvvalmet stråtag med en skæmmende, større gavlkvist i havesidens tagflade. Hovedfacaden har to symmetrisk placerede, originale to-fløjede fyldningsdøre til hhv. skolestuen i vest og lærerboligen i øst. Huset har overalt bevaret de originale vindueskarme foruden hovedparten af de oprindelige vinduer, dog er fem vinduer, d.v.s. den oplukkelige del, i hovedfacaden og to vinduer i havefacaden erstattet af termovinduer, endvidere har man i havefacaden opsat førnævnte tagkvist og isat en ny havedør til erstatning for den originale to-fløjede havedør med fyldninger for neden.

I skolens indre er den oprindelige planløsning med skolestue mod øst og lærerbolig mod vest ændret på et væsentligt punkt, idet man ved en (let nedtagelig) bræddevæg har opdelt skolestuen i to mindre stuer. Gulvet er imidlertid bevaret som gennemgående, ligesådan loftets bjælkelag og ejeren er indstillet på en nedtagning af væggen. Ellers er planløsningen i de store træk bevaret, bortset fra at en skillevæg mellem lærerens spisestue og kontor er nedtaget. Overalt har man bevaret de oprindelige fyldningsdøre, dog er der isat en nyere dobbelt glasdør mellem oprindelige skolestue og havestue i lærerboligen. I samme havestue er der lagt et nyere parketgulv og opsat plader mellem loftets bindbjælker. De to udlænger fremstår ligeledes i hvidmalet grundmur med stråtækte sadeltage og brunmalede revleporte, revle- og fyldningsdøre og (originale) vinduesrammer. Udlængerne fungerer som garage/depotrum uden spor af oprindeligt staldinventar.

Den kulturhistoriske værdi ved Den tidl. Vornæs Skole er overordnet knyttet til det trelængede anlæg, som udgør en helhed med både skolestue, lærerbolig samt funktionsbygninger. På samme tid er anlægget i store træk et velbevaret eksempel på en større, stråtækt landskole fra 1800-tallets midte. Den kulturhistoriske værdi ved Den tidl. Vornæs Skole knytter sig i det ydre tillige til det let aflæselige hierarki mellem længerne, der tydeligt afspejler de oprindelige funktioner, hvor bygningen med skolestue og lærerbolig er placeret i midten. Hertil kommer, at bygningen er større end de to andre længer, den har hovedgesims og fyldingsdøre med overvinduer. De to andre og mindre længer, der har været anvendt til stald og vognport, har mindre vinduer samt revledøre og porte. Skorstenenes placering i tagryggen understøtter tillige hierarkiet og fremhæver den midterste bygning. Den kulturhistoriske værdi ved Den tidl. Vornæs Skole er i det indre relateret til den midterste bygnings velbevarede grundplan med to forstuer henholdsvis til skolestuen og lærerboligen, den gennemlyste skolestue mod øst og lærerbolig mod vest med stuer mod den sydvendte have og køkken mod den nordvendte gårdsplads, der vidner om bygningens tidligere funktion som både skolebygning og lærerbolig. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder trappe, fyldings- og revledøre med gerichter, hængsler og greb, skorstenskerner, bræddegulve, synlige loftsbjælker med loftsbrædder imellem, vinduesdetaljer, herunder lodposter, anverfere og stormkroge. Lærerboligens interiør med det fint forarbejdet udtryk vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens status, som den fineste del.

Den arkitektoniske værdi ved Den tidl. Vornæs Skole er overordnet knyttet til de tre bygninger omkransende gårdspladsen og afgrænset mod vejen af de fire lindetræer, der fremstår som et helstøbt anlæg med ensartede former og materialeanvendelse. Derudover er den arkitektoniske værdi relateret til skolebygningen, der fremtræder som en gedigen, enkel og velproportioneret bygningskrop med en klart afgrænset form og en simpel detaljering i form af en hovedgesims. De lave, rundbuede åbninger markerer på enkel vis henholdsvis indgangen til skolestuen og lærerboligen og giver bygningen en særlig karakter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til skolestuens store rumhøjde og gode lysindfald fra vinduer mod både gårdsplads og have.

Læs videre om

• Feldberederiet (tidl.), Svendborg
• Hesselager Møllegård
• Lundeborg Pakhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen