Lundeborg Pakhus

Lundeborg hørte til Gudme Herred, grundlagt som havneplads af Niels Frederik Bernhard Sehested til Broholm (1813-1882) i håbet om at etablere en købstad præcis midtvejs mellem Nyborg og Svendborg. I 1857 blev købstædernes gamle privilegier på handel og håndværk ophævet, og det fik N.F.B. Sehested på Broholm til at opkøbe strandparceller ved Lundeborg for at anlægge en havn, især til udskibning af korn. Sehested havde selv del i flere skibe, der sejlede blandt andet korn til Norge. Havnen "på Broholm Strand" blev anlagt i 1861-63. På kajen blev der samtidig bygget en købmandsgård med et pakhus, hvor der var plads til 6.000 tønder korn. Desuden anlagde Sehested i 1864 en hel by, Lundeborg, og der blev tegnet byplan, udstykket og anlagt veje, opført industrianlæg og boliger til såvel arbejdere som fabrikanter, og der kom bygninger til handel og socialforsorg. Inden for få år skød en by frem. Godsejeren annoncerede efter indbyggerne, og snart begyndte en broget flok af håndværkere, arbejdere, krigsinvalider, sydslesvigere og lokale lykkeriddere at strømme til Lundeborg som "kolonister".

I en årrække omkring århundredeskiftet (1900) fremstod pakhuset med sorttjæret bindingsværk. Fra at have fungeret som kornpakhus, blev pakhuset i 1932 overladt til fiskerne, der i mange år anvendte pakhuset til opbevaring af garn og fiskegrej. I dag huser pakhuset endvidere en lille turistinformation og der lægges rum til diverse udstillinger. På et maleri fra 1920 ses det, at pakhuset tidligere havde en hejsekvist mod gården. I 1990'erne blev pakhuset renoveret under ledelse af arkitekt Jørgen Ganshorn, og i den forbindelse blev de to trapper mellem stueetagen og første sal udskiftet. I 2011 blev der lagt nyt tag på pakhuset. Som en del af tagudskiftningen indgår Lundeborg Pakhus i samråd med Kulturstyrelsen i en pågående undersøgelse af holdbarheden af forskellige mørteltyper under ledelse af arkitekt Søren Lundquist.

Lundeborg Pakhus ligger på havnekajen i Lundeborg og udgør østfløjen af en ældre, firefløjet købmandsgård. Købmandsgårdens øvrige længer er ikke omfattet af fredningen. Lundeborg Pakhus er en toetages bindingsværksbygning med rødt, teglhængt heltag med halvvalmede gavle. I begge tagflader ses mange ældre støbejernstagvinduer. Pakhuset fremstår med en høj sokkel af tilhuggede granitsten, rødtopstolpet bindingsværk og hvidkalkede tavl. Vinduerne er ældre etrammede og smårudede, i soklen er vinduerne ældre jernrammer uden karme. Dog er vinduerne i nordgavlen nyere og udført som kopi af de ældre. I stueetagen er en del af vinduerne systematisk erstattet af ældre revleluger. Døre og pakhusåbninger udgøres af ældre, en- og tofløjede revledøre med ældre beslag. Døre, luger og vinduer er alle rødmalede. På vestsiden er en udvendig kældernedgang, som er dækket af skråtstillede luger. Sammenbygget med sydgavlen er en grundmuret, toetages halvtagsbygning med ensidig taghældning. Soklen er af tilhuggede granitsten, murene er hvidkalkede og taget er belagt med røde bølgeplader. I østsiden er en ældre tofløjet revledør med ældre beslag, et ældre etrammet og todelt vindue og en ældre revleluge.Pakhuset rummer i alt fire etager, hvoraf det øverste er beliggende i spidsloftet. Pakhusets oprindelige, åbne planløsning er bevaret og etagerne forbindes af ligeløbstrapper. Mellem stueetagen og første sal er trapperne nyere med simple træværn, mens de øvrige er ældre, simple loftstrapper med håndlister som værn. Disse loftstrapper kan hejses op. Pakhuset fremtræder oprindeligt med en ældre, synlig tømmerkonstruktion, bræddegulve og synlige bjælkelag med loftsbrædder. Flere steder er etagerne inddelt i mindre rumenheder ved simple tremmevægge af rundstokke. Der er endvidere en lav kælder under pakhuset med pigstensgulv, kampestensvægge og synligt bjælkelag med loftsbrædder samt fritstående søjler med kopbånd, hvilende på syldsten.

Den miljømæssige værdi ved Lundeborg Pakhus knytter sig til bygningens placering på havnekajen, hvor det med sit karakteristiske udseende fungerer som et vartegn for Lundeborg, også som tilsejlende til byen. Pakhuset er en vigtig del af det lille fiskerlejes autentiske havnemiljø, da det træder frem i forhold til havnens øvrige, nyere bebyggelse. Endvidere er der miljømæssig værdi ved, at pakhuset indgår i den firelængede købmandsgårds traditionelle bebyggelsesmønster med et pigstensbelagt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som pakhus til en større købmandsgård. Det anseelige pakhus afspejler endvidere baggrunden for Lundeborgs grundlæggelse i 1860'erne som en ny havneby, hvor godset Broholm kunne udskibe sit korn. Funktionen som pakhus er stadig aflæselig i de enkle facader med pakhusåbninger, hvor man har lastet korn ind og ud af bygningen. Hertil kommer stueetagens mange revleluger, der efter al sandsynlighed har været brugt til at ventilere bygningen. Årstallet 1868, udført i jern, på nordgavlen vidner om pakhusets opførelsesår. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved pakhusets righoldige, opstolpede bindingsværk med løsholter, dokker og skråbånd, der er karakteristisk for Fyn.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til pakhusets autentiske fremtræden med store, åbne etagedæk og synlig og kraftig tømmerkonstruktion med bjælker, stolper, kopbånd og dragere, som vidner om bygningens store bæreevne. Hertil kommer gulvbræddernes keglestubformede huller med tilhørende træklodser, der skulle lette arbejdet med at ventilere kornet ved at flytte det fra en øvre etage til etagen nedenunder – et såkaldt risleanlæg. Et risleanlæg er huller i gulvbrædderne, enten lukket af en keglestubformet klods eller en jernplade, som kunne fjernes når kornet skulle luftes. Kornet faldt da ned på etagen nedenunder, hvorfra det kunne risle videre til den næste etage. I løbet af 10 minutter kunne man på denne måde behandle 250 – 350 tons korn, mens der ved kastning kun kunne ekspederes cirka 2,5 tons i timen. En mangel ved metoden var dog, at der altid måtte holdes en loftsetage fri. Det enkle interiør med uisolerede bindingsværksydervægge, understrøgne tagsten, enkle loftstrapper og revledøre er med til at understrege, at pakhuset var en beskeden funktionsbygning.

Den arkitektoniske værdi for Lundeborg Pakhus knytter sig i det ydre til det enkle længehus, der træder i karakter på grund af den høje granitsokkel, facadernes taktfaste bindingsværk og de store tagflader. Bygningen har et simpelt materialevalg i tømmer, tavl og tegl, og den righoldige tømmerkonstruktion giver facaden et stringent udtryk på grund af symmetrien og den rytmiske anvendelse af løsholter, dokker og skråbånd. De smårudede vinduer fremtræder spinkle og enkle og går fint i tråd med de jævne revledøre. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i den traditionelle materialeanvendelse og i de åbne, gennemlyste planer, som fremtræder således på grund af de traditionelle ruminddelinger med fritstående rundstokke.

Endvidere er der arkitektonisk værdi ved den lille halvtagsbygning som med sine enkle, grundmurede sider og få åbninger kontrasterer den detaljerige bindingsværksbygning.

Læs videre om

• Bødkergården, Svendborg
• Skattergade 8, Svendborg
• Troense Strandvej 42

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen