Det Runde Hus ligger på Røgerivej 1 i Odsherred Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Beskrivelse

Røgeriet og frysehuset ligger højt, således at røgeriet kan ses på lang afstand. Umiddelbart nord for bygningerne fører en stejl skrænt ned til Kattegat. I følge Arne Jacobsens præsentation i Arkitekten var placeringen både æstetisk og teknisk begrundet. Den høje beliggenhed gav et bedre træk i skorstenene. Frysehuset er placeret et lille stykke fra røgeriet ved adgangsvejen. Mod syd falder grunden jævnt, og her ligger villaen i læ for havet. Ca. 500 m. fra røgeriet findes fiskerihavnen, anlagt 1907-08. Røgeriet og frysehuset er begge i een etage, står i hvidkalket grundmur og dækkes af røde tegltage. Røgeriet er tredelt med to lavere fløje dækket af sadeltage og her imellem en højere hovedfløj dækket af et stort halvtag. Tredelingen gentages i hovedfløjens høje nordmur ud mod havet, der opdeles af tre trapezformede skorstene. Hver af de tre skorstene giver træk til tre røgovne. I nordmurens yderside er der mellem hver skorsten anbragt en lem i loftshøjde, beregnet til indkastning af hugget ved. Herfra føres veddet gennem fire kanaler, der munder ud ved siden af ovnene. Ovnene synes bevaret uændret, dog anvendes de tre mod øst ikke længere. Røgerilokalet er i dag opdelt af nyetablerede vægge i et større og to mindre rum. Væggene i røgeri- og renserilokalerne er beklædt med hvide fliser og gulvet med mørkebrune klinker. I kontorfløjen er de indvendige døre fornyet. Mod nord er der tilbygget en lille lav toiletbygning til kontorfløjen antagelig i 1950'erne. Bortset fra porten i renseriets østgavl var døre og vinduer oprindeligt udført med grønmalede stålprofiler. Disse er i dag udskiftet med nye vinduer med træramme og termoglas. I røgeriets sydmur fandtes oprindelig tre porte. De to yderste er muret til og erstattet af lave vinduer, hvilket på afgørende vis har svækket den korresponderende tredeling af hovedbygningen. Midtporten er ligesom renseriporten fornyet med foldeporte i let metal. Sammenfattende er anlæggets funktion og hovedformer bevaret, men vinduer og porte er udskiftet og dele af grundplanen ændret. Frysehuset har ingen vinduer, og taget er vendt, så dets flade udgør bygningens sydmur. Det "drejede" tag kan opfattes som et monumentaliseret shedtag. Bygningen er forlænget mod vest, men det oprindelige udtryk er respekteret. Villaen har en cirkulær plan og dækkes af et fladt paptag. Den er i en etage og uden kælder. En koncentrisk formet sidebygning skyder sig mod nord ud fra det cylinderformede hovedvolumen. Sidebygningens høje vestgavl rummer skorstene fra fyr og to kaminer og er ført ind i hovedvolumen. Ud for opholdsstuen og det store kammer mod syd sydvest dannes overgangen til haven af en terrasse. Befæstningen består af betonskiver. Skiverne er formet som cirkeludsnit, hvis bredde nærmest huset er 72 cm. I følge præsentationsartiklen i Arkitektur blev der afsat huller til flytbare skærme udført af aluminiumsrammer med udspændt drejl. Disse ses ikke på Jacobsens fotografier af villaen fra 1957. I dag er terrassen overdækket af let gulnede plastik plader, der følger cirkeludsnittene, og bæres af lette profiler. Bygningens facade står i glas og hvidmalede stålelementer adskilt af spinkle, sortmalede stålpiller, der hviler på en lav sortmalet sokkel. Modulbredden er 72 cm. På de godt 3/4 dele af facaden, der ikke dækkes af sidebygningen, løber et smalt vinduesbånd, eller snarere glasbånd, under taget. Elementerne består af tynde stålplader, hvor imellem der var/er det isolerende materiale, Wellit. I de faste vinduespartier er der indsat polyglas. Huset er organiseret omkring et cirkelformet centralt rum, forstuen, hvor omkring de øvrige rum er fordelt efter deres lysbehov. Køkken mod nord, kamre mod øst og syd og opholdsstue mod sydvest. Spisestuen får lys fra et cirkulært ovenlys, hvorunder spisebordet er tænkt placeret, og indirekte fra opholdsstuen. Bortset fra opholdsstuen og forstuen er rummene formet som afstumpede cirkeludsnit. Som det eneste rum udgør opholdsstuen et fuldt cirkeludsnit, der skærer sig ind i centralrummet. Grænsen mellem de to rum markeres af en let metalreol med sort, malet stel og glashylder, samt et gardin. Også åbningen mellem opholdsrum og spisestue kan dækkes med et gardin. Dørene i forstuen følger væggens krumning. I loftet er der indfældet cirkelformede lamper, som også er anvendt i I.H. Mundtsvej 4B. Der er faste skabe i forstuen og i kamrene mod væggene ind mod forstuen. Køkkenskabene på væggen mod spisestuen synes at være fornyet. Dørgrebene er "AJ-greb", som Jacobsen tegnede for Carl F. Petersen samme år, som det runde hus blev opført. Gulvene er dækket af grågrøn vinyl. Opvarmningen sker med luftvarme, der fordeles fra fyret gennem kanaler i gulvet til de enkelte rum, hvor varmen stiger op gennem en rist i gulvet foran vinduerne. Historie: Røgeriet og frysehuset blev opført for røgeriejer Leo Henriksen i 1943, kort før Jacobsen måtte flygte til Sverige. Jacobsen havde selv sommerhus (opført 1938, fredet 1985) længere inde i Sejerø Bugten. I følge bygherrens søn etableredes kontakten med bygherren under Jacobsens indkøb i Havnebyen. I forbindelse med opførelsen af røgeriet projekterede Jacobsen også et enfamiliehus for ejeren. Huset skulle have ligget vest for røgeriet på klinten med udsigt over havet. Projektet blev ikke realiseret. Da ejeren i 1956 ønskede at opføre beboelseshuset, var han ikke længere interesseret i at få udsigt men læ. Derfor, oplyser Jacobsen i præsentationsartiklen i Arkitektur, valgte man "at placere huset på det lave, flade plateau, der er begrænset af den gamle, karnisformede læbeplantning og oprindeligt tænkt som havens opholdsplads. Husets cirkulære plan er betinget af grundens form". Jacobsen arbejdede ikke mindst i 1950'erne med stærkt forenklede former, men det runde hus er det eneste realiserede eksempel på en cylinderformet bygning i hans produktion. En forløber er fremtidens hus, som han tegnede sammen med Flemming Lassen. Bygningen blev opført som et midlertidigt udstillingshus i Forum i 1929. I Carsten Tau og Kjeld Vindums bog "Jacobsen", Kbh. 1998, side 406, sammenfattes analysen af Jacobsens bygninger for røgeriejer Leo Henriksen således: ""Det runde hus" er det strammeste og mest cool enfamiliehus, som Jacobsen har tegnet og røgeriet måske det mest traditionalistiske, det der kommer tættest en national sentimentalitet. Tilsammen betegner de to bygninger to yderpunkter i hans produktion og vidner om et dramatisk skred fra traditionalisme til utvetydig modernisme, fra regionalisme til internationalisme, fra tyngde mod lethed, korpus til container, fra det organiske mod det systematiske, fra genkendelighed til abstraktion, etc."

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links