Sorø har udviklet sig i nær tilknytning til Sorø Akademi og er stadig præget af at være en skole- og kulturby. Bysproget har overvejende været rigsdansk, præget af Akademiets lærerstab og amtsadministrationens embedsmænd.
I den øvrige del af kommunen har man talt midtsjællandsk dialekt med mange og kraftige stød, fx kåkpiˀ i, enuˀu (kokkepige, endnu), og man har brugt former som riˀen, ryer, gowˀ, yðˀ og engˀ (ren, røre, god, ud, ind).
De mange og kraftige stød, ofte med et efterslag som diˀi (de), og sjællandske former som sið: (sidde med i som i side), brems og rens (bremse, rense) kan stadig høres hos en del, ofte ved siden af københavnskprægede udtaler som rat, fram og ranse (ret, frem, rense).
Hos mange yngre og unge er det københavnske islæt tydeligere end det sjællandske, og forskellen mellem byen og omegnen er snarest, at bysproget er mere konservativt og mindre københavnskpræget.
