Den hastige udbygning, der fandt sted i Vallensbæk Kommune i 1960’erne og 1970’erne, betyder, at flertallet af kommunens indbyggere er tilflyttere, og talesproget har overvejende københavnsk basis. Svarende til befolkningssammensætningen er det en form for moderne storkøbenhavnsk uden nogen særlige socialt markerede udtaleformer. Man siger fx rαt (ret, rat), mα:ð (meget) med mørkt a og har fladt a i både bane og mand, og mange siger jα.kke (jakke) og tså’weð (toget).

Man kan dog, især i den centrale del af kommunen, høre enkelte sjællandske udtaler, fx meget kraftige sjællandske stød da’a (dag) og siðð (ikke seðð for sidde).

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt