Drivvejen er oprindelig en gammel studedrivervej fra Struer i nord til Leck i Tyskland i syd. Navnet henviser til, at levende dyr, først og fremmest stude, men også svin, gæs og heste, er blevet driftet, dvs. drevet i flokke, langs denne vej. I Ringkøbing-Skjern Kommune følger Drivvejen omtrent primærruterne 11 og 28.
Drivvejen har rødder i oldtidens vejnet, og fund af hjulspor omkring gravene går tilbage til yngre stenalder. I bronzealderen lå gravhøjene på op til 2 km lange, lige rækker langs datidens veje, som det ses ved fx Glibstrup i Lyne Sogn. I vikingetiden var vejnettet så udbygget, at det stort set svarede til nutidens hovedlandevejsnet. Drivvejen var en del af et større handelsnet, som havde eksisteret siden jernalderen og var rettet mod Tyskland, Nederlandene og England.
Historiske kort og stednavne dokumenterer Drivvejens forløb. Endelser på -spang, -bro og -vad signalerer overgangssted via broer eller vadesteder, fx Ganer Bro ved Skjern; dyrenavne indikerer opbevaring af kvæg, fx Kalvhøj ved Dejbjerg.