Durup er en by i Skive Kommune, tidligere Sallingsund Kommune, som ligger i det nordvestlige Salling ca. 24 km nordvest for Skive. Durup er vokset som konsekvens af anlæggelsen af Sallingbanen mellem Skive og Glyngøre i 1884, som skabte en række mindre stations- og oplandsbyer, herunder Durup og Glyngøre. Durup udviklede sig til en aktiv stationsby, hvor også håndværk og industri tegnede byen. Persontrafik blev indstillet på Sallingbanen i 1971, og i en årrække har befolkningstallet og erhvervslivet været i tilbagegang. Byen har i dag en befolkning på 908 indbyggere. Den offentlige service i byen er relativt veludbygget med skole, ældrepleje og idræts- og svømmehalsfaciliteter, der betjener byens borgere og et stort opland.

Videre læsning

Læs mere om byer i Skive Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byer