Egehøj er en Ertebølleboplads øst for Romalt ved Randers Fjord. Dele af Egehøj blev undersøgt i 2002. Bopladsen har oprindelig ligget på en lav ø eller holm tæt på fjordbredden. På bopladsen er der fundet spor efter en hytte. Hyttens tag har været båret af en række stolper i midten, og taget har nok gået helt ned til jorden, så hytten har haft en teltformet konstruktion. Den havde flere gulvlag af lindebark adskilt af sand, og på gulvet lå en del hasselnøddeskaller. Uden for hytten var et ildsted, og på den gamle jordoverflade og i smågruber omkring hytten blev der fundet økser, knive, skrabere og pilespidser af flint. Bopladsen kan dateres til den seneste del af Ertebøllekulturen, ca. 4000 f.Kr. Bopladsen har ligget ideelt med let adgang til både urskovens vildt, fjordens rige liv samt indsamling af urter og frugter.

Videre læsning

Læs mere om Ældre stenalder i Randers Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links