Egen Kirkestalde, Guderup

Egen Kirkestalde var tidligere en specialitet på Als og Sundeved og opstod i 1700-tallet i forbindelse med udviklingen af en fornem bymæssig kørselskultur med holstenske vogne og raceheste. Bortset fra nogle rester ved Ulkebøl og Svenstrup kirker er staldene ved Egen de sidste, der er bevaret på stedet.

Egen Kirkestalde er beliggende på et højdedrag, ved landevejen til Nordborg, i sammenhæng med Egen kirke og kirkegård. Kirkestaldene består af tre staldbygninger i forlængelse af hinanden. Bygningerne er opført i én etage af bindingsværk, stående på en sokkel af syldsten. Øverst afsluttes bygningerne af et helhvalmet, stråtækket tag med mønning og kragetæer. Bindingsværket er rødmalet mens tavlene er hvidkalkede. På staldenes langsider mod øst sidder 34 traditionelt udførte revledøre med ældre hængsler og beslag. Alle døre er rødmalede med hvidmalet nummerering. Staldbygningen længst mod syd, afsluttes af en mindre tværgående længe hvori en stor todelt rødmalet port sidder. Denne længe er bygget sammen med kirkegårdens stendige. Indvendigt er den oprindelige grundplan med mindre tværgående staldrum bevaret samt det ældre inventar såsom trug og jernringe. Gulvene er af jord, mens væggene enten er af bindingsværk, bul- eller bræddevægge, og der er åbent til kip. Rummene anvendes i dag til opbevaring. I dele af den sydlige del er flere rum lagt sammen, og her er indrettet kapel, kontor og toiletfaciliteter, dog uden ændringer i det ydre. Disse rum er alle med nyere overflader, enkelte bjælker og stolper er dog bevarede. I kapellet er malet et vægmaleri af en lokal kunstner.

Den miljømæssige værdi ved Egen Kirkestalde knytter sig til længernes tætte placering på Egen Kirke og Kirkegård, der tilsammen skaber et stærkt autentisk kirkemiljø. Sammenbygningen med kirkegårdens stendige og bygningernes ortogonale placering på dette, danner et indrammet kig fra landevejen op til kirken. Kirkestaldenes placering mellem kirken og landsbyen Guderup har endvidere værdi, idet bygningerne dominere og er et af de første syn ved ankomsten til kirken.

Den kulturhistoriske værdi ved kirkestaldene relaterer sig til det helstøbte kulturmiljø, hvor staldene i sammenspil med kirken afspejler den tidligere funktion og kirken som et samlingspunkt i byen. Herudover knyttes en værdi til de tre adskilte længer, som understreger sognets voksende behov for udvidelser gennem tiden. Derudover knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til bygningernes aflange form og de mange døre, som afspejler netop bygningens tidligere brug til opstaldning af de forskellige kirkegængeres heste. Dørenes nummerering har tidligere fungeret som anvisning til hvilken stald, der tilhørte hvilken gård, hvor de største og mest velhavende gårde havde de laveste numre tættest på kirken. Hertil kommer værdien omkring den noget større stald, med todelt port tættest på kirken, som sandsynligvis har tilhørt biskoppen. Yderligere knyttes værdi til det egnskarakteristiske, rødmalede bindingsværk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange mindre tværgående rum, med velbevaret inventar i form af trug og jernringe til tøjring af hestene. Hertil kommer den simple og enkle materialeholdning, herunder gulve af jord, brædde-, bul- og bindingsværksvægge, det synlige stråtag og revledørene, som understreger bygningens funktion som stald. Derudover tydeliggør sokkelen af syldsten, de traditionelle revledøre, de ældre beslag og dørgreb bygningens alder.

Kirkestaldenes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de lange bygningskroppe og de ubrudte, stråtækte tagflader, der tilsammen skaber en horisontal retning mod den mere opadstræbende kirke. Den mindre tværgående længe som er tættest på kirken, afslutter på elegant vis bygningernes forløb og skaber en naturlig overgang til stendiget.

Den ensartede materialeholdning understreger det horisontale, og det rødmalede bindingsværk og dørene markerer sig tydeligt i den hvide murflade og danner en taktfast rytme. På vestsiden, der er uden åbninger, er udtrykket og takten endnu mere enkel. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de små rum, hvis eneste lyskilde er dørene.

Læs videre om

• Bjerggade 17, Sønderborg
• Postholderens Hus, Broager
• Sandbjerggård, Sottrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen