Egvad Kirkestald

Man kender ikke opførselstidspunktet for Egvad Kirkestald, men Egvad Kirke blev opført omkring år 1100. Grunden til at Egvad Kirke ligger midt mellem to landsbyer er at landsbyen Egvad blev ødelagt under Erik af Pommerns krig mod holstenerne i begyndelsen af 1400-tallet. Kirkestalden blev på et tidspunkt indrettet med et magasindepot og offentlige toiletter mod nord. Men i slutningen af 1990'erne, hvor der blev opført et nyt kapel med graverfaciliteter syd for kirkestalden og forpladsen, blev toiletterne flyttet til denne nye bygning, og rummet blev i stedet indrettet til værksted. I den forbindelse blev der lavet en døråbning imellem staldens to rum.

Egvad Kirkestald ligger umiddelbart øst for Egvad Kirke med omgivende kirkegård og kirkegårdsdige. Syd for kirkestalden, på modsatte side af ankomstområdet ligger en nyere bygning, som en pendant til kirkestalden.

Egvad kirkestald er en lille, grundmuret og hvidkalket bygning med kampestenssokkel, muret gesims og stråtækt heltag med mønning. Bygningen har ældre brunmalede, torammede vinduer og mod syd en tofløjet revleport samt en nyere, hvidmalet fyldingsdør mod vest. Indvendigt udgøres kirkestalden af to rum. Mod syd et stort depotrum til maskiner med støbt gulv, overkalkede, pudsede vægge og synligt bjælkelag og synlige hanebånd, idet der er åbent til kip. Mod nord er et værkstedsrum med nyere klinkegulv, pudsede vægge, som har delvist fliseklædte partier, en synlig drager og gipspladeloft.

Den miljømæssige værdi ved Egvad kirkestald knytter sig til bygningens placering på fladen umiddelbart uden for kirkegården, hvor den sammen med den nyere kapelbygning definerer ankomsten til kirken. Sammen med kirken, kirkegården, kirkegårdsdiget med grundmuret portal, de gamle store træer og mindestøtten øst for bygningen indgår den i et historisk kulturmiljø.

Egvad Kirkestalds kulturhistoriske værdi knytter sig bygningens oprindelige funktion som staldbygning for kirkens folk.

Egvad Kirkestald har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som et enkelt volumen med et nøgternt udseende, hvor få elementer skaber udtrykket, herunder den store portåbning og de små vindueshuller. Hertil kommer bygningens ubrudte afvalmede stråtag og den simple gesims, der er eneste element af dekorativ karakter. Den enkle farveholdning i hvid og brun understreger bygningens asketiske fremtoning, hvor især vindueshullerne fremtræder som dybe huller i den grundmurede, hvide masse.

Læs videre om

• Det Blinde Æsel, Aabenraa
• Jomfru Fannys Hus, Aabenraa
• Aabenraa Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen