Aabenraa Rådhus

Rådhusbygningen, der er opført i 1828-30, tilskrives arkitekten C.F. Hansen, da han bestrid posten fra 1808 som overbygningsdirektør, hvilket betød at han skulle godkende tegninger, for alle offentlige bygninger. I de fleste tilfælde måtte Hansen afslå ansøgningerne og i stedet sende reviderede forslag tilbage, hvor han ofte rettede på hele bygningens proportionering og på facadens komposition. Dette var ligeledes tilfældet for Aabenraa Rådhus. Arkitekten der stod for de første skitser og som styrede selve opførelsen var Hansens tidligere elev Wilhelm Frederik Meyer sammen med murermester Peter Callesen. Det endelige resultat blev dermed en blanding af Meyers og de to fremsendte reviderede forslag fra Hansens hånd. Til opførelsen blev i udstrakt grad anvendt materialer fra det i 1826 nedbrudte kurhus Frederikslyst, der lå på Lindsnakke nord for fjorden.

Hansen var i sin samtid den mest produktive arkitekt og er med tiden blevet den måske mest ansete klassicist, hvor man tydeligt fornemmer hans interesse og viden om antikkens og renæssancens arkitektur, herunder særligt arkitekten Palladio.

Rådhusbygningen ligger midt på Storegade, der er gå- og handelsgaden i Aabenraa. Bygningens facade vender mod øst, hvor gågaden danner en lille plads. Bagved bygningen mod vest findes en parkeringsplads. Rådhuset er en to etagers grundmuret bygning, der står på en sokkel af tilhyggede granitsten. Murene er opført i blank mur af gule sten med sandstensbånd på facadens nederste del og om de yderste fags vinduer. De yderste fag er tillige frankeret af kvadrede sandstenslisener, og murene afsluttes af en sparrenkopgesims. Taget er helvalmet af røde vingetegl med enkelte nyere tagvinduer i tagfladerne mod nord, øst og syd. Hoveddøren er placeret i det midterste fag på facaden og udgøres af en ældre tofløjet dør med overvindue. Omkring døren ses en enkel sandstensramme med fordakning, samt en nyere tosidet granittrappe. Bygningens gårdside er næsten sjult af en stor tilbygning mod nord og en mindre mod syd. Mellem de to nyere tilbygning, der ikke indgår i fredningen, ses den fredede bygnings gårdside hvori der sidder en tofløjet dør med overvindue og herefter et ældre højt vinduesparti samt et par øvrige vinduer. Bygningens vinduer er alle ældre, hvidmalede dannebrogsvinduer med en enkel opdelt tværsprosser i den nederste del og to i den øverste etage, hvor vinduerne er højere. Indvendigt findes et centreret vindfang, en tværgående gang og mod gården et trapperum med en ældre trappe. I stueetagen er flere skillevægge fjernet og i nyindrettede kontorlokaler ses gulvtæpper og gipslofter. På førstesalen er en lille repos med adgang til den store rådhussal, der ligger mod gaden samt kontorlokaler i gavlene. Rådhussalen har ligesom trapperummet og vindfanget et bevaret interiør med brystningspaneler, lysningspaneler og stuklofter samt i salen to ældre støbejernsovne.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering midt på byens gågade med den lille plads foran, der giver lys og luft til bygningen. Gadens åbning og pladsdannelse skyldes i høj grad den overfor liggende Rådhusgade, der er en stejl mindre vej, der går fra haven og op til gågaden. Dette bevirker at Rådhusbygningen ligger som et pejlemærke forenden af gadens akse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtoning som byens tidligere Rådhus, hvilket både kan aflæses i det prætentiøse og dominerede bygningsvolumen samt ved bogstaverne "RAADHUS" i guld over hoveddøren.

At bygningen er opført som et prangende bygningsværk i Aabenraa afspejler tidens trend, hvor man overalt i Europa stræbte efter at opføre bygninger af høj kvalitet såvel i hovedstaderne som i de små provinser. Bygningen indskriver sig tillige i en lang række offentlige bygninger som rådhuse og arresthuse, som netop blev udarbejdet af arkitekten C.F. Hansen. Endvidere knytter opførelsen som Rådhus sig til historien om Hansen og det prestigefylde job som overbygningsdirektør, hvor hans påvirkning og ændringer for Rådhus ses i facadens klassicistiske træk. Dette knytter sig særligt til den lavere stueetage, den forhøjede sokkel med kvadremuring, ligeledes markeringerne omkring siderisaliterne med kvadrelisener og vinduerne med enkle indfatninger. I det indre ændrede han planen for byrådssalen så denne kom til at ligge ud til gaden. At facaden fremtræden i blank mur, afspejler Meyers styring med det endelige projekt, da dette ikke er et almindeligt træk for Hansen, men nærmere er et egnskarakteristiske træk med inspiration fra det nordtyske. Kulturhistorien knytter sig i det indre endvidere til grundplanen med stort vindfang og åbent trapperum, der signalerer at dette er en offentlig og præsentabel bygning, hvilket underbygges af rådhussalens rige udsmykning. I salen ses bl.a. billeder af den oldenborgske kongerække, der sad på den danske trone frem til 1863.

Den arkitektoniske værdi for Aabenraa Rådhus relaterer sig til den velproportionerede, elegante, og nøgterne bygningsblok, der kun bærer få udsmykkede elementer og hvor symmetrien er nem aflæselig ved vinduessætningen omkring hoveddøren. De gule blanke mure dominerer udtrykket, hvor det lave, ubrudte tag bliver underspillet på grund af det brede gesimsbånd. Den høje sokkel er et bemærkelsesværdigt element med den skiftende bearbejdning mellem refend- og kvadrefugning, der afspejler Hansens personlige måde at fortolke de klassiske elementer på. Denne detaljering kan tillige ses på flere af Hansens øvrige bygninger, ligesom den lette og enkle farve- og materialeholdning, der som altid, på en bygning af Hansen, giver et roligt og elegant udtryk. Bygningskroppen udviser et velafbalanceret forhold mellem de horisontale linjer, der dannes af sokkel, vinduessætningen og den brede hovedgesims, og de vertikale linjer fra lisenerne og dørens høje indramning. I det indre relaterer værdien sig især til den delvist bevarede, klassicistiske grundplan med den overordnede symmetri omkring det centrale trapperum, der gør bygningen nem overskuelig. Vindfangets, gangens og trapperummets bemalede paneler i rød, olivengrøn og sandfarve binder disse rum sammen og danner et sammenhængende forløb. Den store rådhussals bevarede stuk bidrager sammen med de panelerede vægge, lysningspaneler, rundbuede ovnnicher og tofløjede døre til opretholdelsen af et formfuldendt og ærbødigt rum, hvor store beslutninger kan traffes.

Læs videre om

• Kliplev Kro
• Persillegade 5, Aabenraa
• Vægterpladsen 1, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen