Endrupholm Hovedgård, Vester Nebel

Endrupholm blev omkring 1580 oprettet som gods af Claus Skeel til Hesselballe efter mageskifte med Frederik II, men først omkring 1620 blev der opført en ny hovedbygning, en toetages hovedfløj med enetages sidefløje, omgivet af voldgrave.

I 1749 blev kaptajn Tøger Reenberg de Teilman ejer af Endrupholm. Han menes at have udvidet hovedbygningen på Endrupholm, ombygget ladegården og udvidet haven. I 1801 blev Endrupholm overtaget af sønnen, Tøger de Teilman, der lod den nuværende hovedbygning opføre. Tegninger fra 1805 viser, at hovedbygningen allerede da var forbundet med de krumme mellembygninger til sidefløjene. Sidebygningerne blev anvendt til adskillige andre formål, men hovedhusets køkken lå formentlig i østfløjen, op ad sydgavlen.

Efter 1912 blev Endrupholm udsat for mange ombygninger i form af nye avlsbygninger og forskellige tilbygninger, ligesom den gamle ladegård brændte. Hovedfløjen fik i løbet af århundredet isat koblede, indadgående vinduer og skorstenspiberne bliver omdannet til blokformede piber. Da herresædet i 1919 blev indrettet til afholdsrestauration, blev sidefløjene indrettet til stald og derved blev det oprindelige tagbjælkelag ændret til stalddæk med hvælvinger.

Efter et ejerskifte i slutningen af 1980erne blev hovedfløjens pudsede lofter, flere skillevægge og begge trætrapper revet ned, ligesom alle gulve blev taget op. I 1991 blev anlægget istandsat og de fleste af de senere tilkomne bygninger fjernet og hovedbygningen samt forbindelsesfløje og sidefløje samlet i den ydre fremtoning med en ensartet vinduessætning og murbehandling og traditionelt udførte skorstenspiber. Ligeledes blev alt i det indre sat i stand og for en stor del genskabt.Der er i haven rejst en mindesten for historikeren Oluf Nielsen, der blev født på Endrupholm.

Hovedbygningen ligger tilbagetrukket fra Hovedvejen midt i grønt område indesluttet af de skovklædte skrænter i bunden af Sneum ådal. Gårdspladsen er brolagt med pigsten og afgrænses modsat hovedbygningen af to store, gamle lindetræer. Gårdspladsen, broen, vestfløjens forbindelsesmur til broen samt brostensbelægningen på gårdspladsen og foran hovedbebyggelsens haveside er fredede.

Bygningsanlægget består af en to etager høj hovedbygning, der med lave buede fløje er bundet sammen med to længer i én etage. Tilsammen indrammer bygningerne den brolagte gårdsplads. En forbindelsesmur ved den vestre fløj fører hen til broen, der også er fredet. På gårdspladsen står karakterfulde, gamle lindetræer. Bygningsanlægget anvendes til beboelse.

Alle bygningerne står over en granitkvadersokkel i grundmur af røde tegl i krydsforbandt med en laserende rød kalkning. Tagene er halvvalmede heltage med røde vingetegl, hvor skorstenspiber med sokkel og krave står i rygningerne. Hovedbygningen er som nævnt i to etager med en kælder under den østre del. Murene afsluttes på langsiderne mod taget af en høj, hvidkalket gesims med sparrenkopper, der også løber op under gavlenes halvvalme. I overgavlenes skrå sider er der i hver side et usædvanligt, trekantet vindue. Mod gårdsiden er facadens to yderste fag markeret med et hvidkalket, refendfuget parti, mens de tre midterfag har en meget bred afstand mellem vinduerne. Her indrammes hovedindgangen i midteraksen af en sandstensportal med et blændingsfelt og en attika med tandsnitbort over. Havesiden har en havedør i midteraksen. Op til havedøren er en granittrappe med et nyere smedejernsværn. Sidefløjene har adskillige spor i murværket efter tidligere åbninger af vinduer og døre samt kældervinduer. Vinduerne er overvejende torammede med otte ruder i hver ramme, dog har den høje stueetage i hovedbygningen korspostvinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne sidder under lige helstensstik ud til murflugten. Vinduerne på hovedbygningen har mod gårdspladsen kraftige hvidkalkede sålbænke under. I de buede forbindelsesbygninger sidder der cirkulære vinduer ind mod gårdspladsen og små kvadratiske enrammede vinduer med fire ruder mod haven. Hoveddøren er tofløjet med slagliste midtpå og er rigt udskåret med riflede pilastre, der på midten er delt af en stor roset. Indgangsdørene i de to sidefløje er mod gårdspladsen tofløjede med slagliste midt på og dekoreret med riflede pilastre fra bund til top. Foran dørene mod gårdspladsen ligger små, nyere granittrapper.

I det indre er anlægget disponeret således, at midterfløjen på traditionel vis har en lang gang langs gårdspladsen, hvorfra der er adgang til sidefløjene via de buede forbindelsesbygninger. Fra forstuegangen er der i begge ender adgang til et kvadratisk kabinet i hjørnet, og fra disse to rum er der adgang til fire stuer og en sal på havesiden. Disse rum ligger en suite med enkelt- og dobbeltdørsåbninger. Hovedskillevæggen er opbygget som en dobbeltvæg, der giver plads til de tre skorstene, toiletter og en ligesløbstrappe til overetagen. Heroppe gentages den lange gang mod gårdspladsen og rumfølgen neden under.

Den vestlige sidefløj er indrettet til tre små gæstelejligheder med indgang fra gårdspladsen. Den østlige sidefløj er indrettet til to store rum, adskilt af en forstue og toiletrum.

For alle bygningerne gælder, at interiører og rumopdeling for størstedelens vedkommende stammer fra en gennemgribende restaurering og istandsættelse fra 1991 ved Erik Einar Holms Tegnestue. Derfor er alle gulve, vægoverflader, lofter og loftgesimser og trappen til overetagen skabt på dette tidspunkt. Alt er udført på traditionel vis. Kælderen under hovedbygningens østre del har dog bevaret flade, hvidkalkede grathvælvinger med et gulv af mursten lagt på fladen. Bjælkelagene i hovedbygningen er oprindelige og forsynet med et kantprofil i kælderen. På overetagen er bjælkerne indklædte. De indvendige døre er en- og tofyldingsdøre med messingkasselåse og ældre hængsling. Indfatningerne er profilerede med hjørnerosetter.

Den miljømæssige værdi ved Endrupholm knytter sig til det bevarede herregårdsmiljø med tilkørselsvejen fra vest, som fører ind til gårdspladsen, hvorfra anlæggets hovedakse og symmetri klart erkendes. Den anselige hovedbygning udgør her en fornem helhed ved sin kraftfuldt proportionerede, to stokværk høje midterfløj og de buede forbindelsesfløje til de lange, enetages sidefløje, der omslutter et fint brolagt gårdrum, der i nord er afgrænset ved store, gamle lindetræer.

Den kulturhistoriske værdi for Endrupholm ligger i hovedbygningen som del af et samlet herregårdsanlæg med have, sidefløje og gårdsplads. På traditionel vis vender hovedbygningens ankomstfacade og gårdspladsen ud mod avlsgården mod nord ligesom haven er sydvendt, hvilket er en disponering, der har været karakteristisk for herregårdsanlæg siden 1700-tallet. Hovedbygningen er en karakteristisk repræsentant for en mindre herregårdsbygning opført omkring år 1800 på grund af sin langstrakte, rektangulære form i to etager.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facade, den taktfaste vinduessætning, granitsoklen og yderfagenes lette fremspring med den markante refendfugning, det markerede midterparti, de halvvalmede gavle og det opskalkede heltag med halvvalm. Hertil kommer bygningens sparsomme dekoration, der udgøres af den profilerede hovedgesims og hoveddørens sandstensportal. Ligeledes har den oprindelige fyldingsdør stor værdi på grund af sit rigt udsmykkede ydre med riflede pilastre og rosetter. Krydspostvinduerne med små ruder er i denne sammenhæng lidt tilbageskuende, men danner visuelt modspil til murværkets varierede teglstensfarver.

Sidefløjene underordner sig hovedbygningen med deres lavere højde, men indgår gennem materialeholdningen og udførelsen i en homogen sammenhæng med hovedbygningen. De krumme forbindelsesfløje understreger med deres form gårdrummet og helheden i anlægget.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens genskabte plandisposition med en forstuegang mod gårdspladsen og stuerne en suite mod haven. Den genskabte, dobbelte hovedskillevæg skjuler de tre skorstene og giver plads til en enkel ligeløbstrappe til overetagen. Her gentages den lange gang mod gårdspladsen og værelser mod haven. De lave sidefløje er i nyere tid indrettet i vest som tre gæstelejligheder og i øst til to store rum med nutidigt udstyr. Der er tillige kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens bevarede kælderparti i østenden, hvor de flade grathvælvinger og murstensgulvene, lagt i sand understreger historien. I det indre er der bevaret 1700-tals fyldingsdøre med en og to fyldinger samt messingkasselåse, ligesom nogle af vinduerne er ældre.

Den arkitektoniske værdi ved Endrupholm knytter sig i det ydre til det samlede anlægs sluttede form omkring gårdrummet med hovedfløj, buede forbindelsesfløje og lavere sidefløje. Endvidere til den rektangulære hovedbygnings enkle form og fremtræden med granitsokkel og murværk samt det ubrudte heltag med halvvalmede gavle. Murværksdetaljerne, herunder yderfagenes refendpudsning, hovedgesimsen med tandsnit, betoningen af midterfaget, samt den taktfaste vinduessætning giver hovedbygningen et solidt og alligevel herskabeligt udtryk. De horisontale linjer præger de symmetriske facader og markeringen af hovedindgangen med en sandstensindfatning og de dekorativt udskårne dørfløje sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Med sit blanke, mørkerøde murværk på en sokkel af tilhugne kvadre er Endrupholm typisk for egnens byggeskik og antagelig opført af Varde-murermesteren Mikkel Stobberup.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedbygningens stuer, der er en suite beliggende ud mod haven, hvor placeringen af dørene enfilade underbygger bygningens herskabelige fremtræden. Interiørerne står i dag med nyere, men traditionelle overflader fra den store istandsættelse i 1991, men der er bevaret en række ældre fyldingsdøre med en og to fyldinger samt messingkasselåse. Ligeledes er nogle af vinduerne ældre. Sidefløjenes arkitektoniske værdi knytter an til sammenhængen med hovedbygningen i proportioner og materialeholding. De harmoniske lave længer med ubrudt heltag og skorstenspiber i rygningen lægger diskret op til den to etager høje hovedbygning. Fløjenes indretning stammer fra istandsættelsen 1991, men er udført med kvalitetssans og hovedsagelig med traditionelle materialer.

Læs videre om

• Endrupholm, Trap Danmark

Læs også om

• Klostergade 26, Ribe
• Ribe Station
• Tidl. sprøjtehus i Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen