Tidl. sprøjtehus i Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra slutningen af 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

På Krosps plan fra 1797 lå der øst for domkirkens nordre korsarm og umiddelbart op mod den østre kirkegårdsmur en bygning med påskriften den gamle Wagthuus. Bygningen, der husede Ribe borgervagt, blev opført på Torvet i årene 1643-46; den lå på gammel kirkegårdsgrund, nemlig en del af det jordstykke, som kirken i 1544 havde afhændet til byen. Bygningen blev også benyttet til indkvartering af soldater i krigstid. I 1791 blev der indrettet en kødbod i bygningen, hvor byens fem professionelle slagtere holdt til. Med indvielsen af den nye kirkegård i 1807 var begravelsespladsen om kirken overflødiggjort, og i 1809 afstod vagthuset en del af jorden til en udvidelse af Torvets nordøstre hjørne, kaldet de militæres jord. En betingelse herfor var dog en flytning af vagthuset. Den nye placering af vagthuset blev udpeget nord for domkirkens nordre sideskib, og flytningen skete i 1809, hvor husets udseende blev ændret betydeligt. Bygningen gjorde nu tjeneste som sprøjtehus og stod indtil 1840, hvor det blev revet ned til fordel for et nyt sprøjtehus.

Det nye sprøjtehus blev opført i 1840 efter tegninger af snedkermester Christian Knudsen. Facaden og gavlen var symmetriske: i midterpartiet førte en port ind til vognporten, hvor sprøjten stod, og gennem gavlkvistens luge ovenover var der adgang til loftet. Midterpartiet blev flankeret af to blændingsfelter, hvori der var en dør og et vindue. På et tidspunkt blev der indrettet et vagtlokale til politiet i hjørnet mod Præstegade. Da den gamle materielbygning i Saltgade blev indrettet til nyt sprøjtehus i 1924, blev det gamle sprøjtehus i 1925 ombygget til politistation. Ved den lejlighed fik bygningen sit nuværende udseende med portal og hoveddør samt smårudede vinduer. Under Anden Verdenskrig brugte tyskerne bygningen som hovedkvarter. I slutningen af 1940´erne blev bygningen indrettet til advokatkontor, og det har den huset lige siden. I 2013 blev facaden og gavlen omfuget.

Ribe Gamle Sprøjtehus ligger nord for Ribe Domkirke, på hjørnet af Torvet og Præstegade i Ribes gamle bykerne. Forhuset er sammenbygget med et sidehus, der ligger langs med Præstegade. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen.

Ribe Gamle Sprøjtehus er en enetages, grundmuret bygning med teglhængt heltag. Mod Torvet er tagstenene sortglaserede og mod gården samt Præstegade er tagstenene røde. Mod Torvet er en gavlkvist, og mod gården er de to østligste fag trukket lidt frem og udvidet med en ekstra etage, der afsluttes af et halvtag med tagpap. Både mod Torvet og mod gården ses ovale tagvinduer i tagfladerne. I rygningen, ind mod nabobygningen mod øst, er en høj skorstenspibe i røde sten. Bygningen har en høj sortmalet sokkel, og murene fremtræder i rød, blank mur undtagen mod gården, hvor murene er pudsede og gulmalede. Facaderne afsluttes af en hvid, profileret hovedgesims, der går om hjørnet på gavlen, hvor den også følger taget. Gavlkvisten har samme udsmykning. Mod gården fungerer gesimsen desuden som en kordongesims på udbygningen. Mod Torvet er Det Gamle Sprøjtehus desuden udsmykket af fire kvaderliséner og i midten er en hvidkalket muret portal, hvori der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue. Døren er malet blå med grå, beige, rød og hvid staffering. Foran døren er en nyere granittrappe med simple smedede værn. Vinduerne er nyere, men traditionelt udført som korspostvinduer og torammede vinduer. Mod Torvet og Præstegade har vinduerne små ruder, mens de mod gården er lidt større. Samtlige vinduer er hvide. I gavlen ses simple murankre.

Ribe Gamle Sprøjtehus er indrettet til erhvervslokaler. Fra forstuen træder man ind i et stort vinkelformet lokale mod vest og mod øst er to lokaler, et mod Torvet og et mod gården. Fra det store vinkelformede lokale giver en bred åbning i muren adgang til sidehuset. I forstuen fører en traditionelt udført, toløbet trappe op til tagetagen, der er indrettet med et stort kontor mod vest og to kontorer mod øst samt en lille fordelingsgang og et toilet midt i bygningen. Bygningen fremtræder indvendigt med en traditionel og en nyere materialeholdning. Der er gule teglsten på gulvet i forstuen, mens de øvrige gulve er bræddegulve, som dog for størstedelens vedkommende er dækket af tæpper ligesom trappens trin. Væggene er pudsede og malede, og i nogle rum er der pudsede lofter med stukkanter, mens der i andre rum er nedsænkede akustikpladelofter. I tagetagen er de nedre hanebånd fritliggende. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. Der er bevaret brystningspaneler, feltinddelte vægge samt resterne af en kamin i det vinkelformede rum.

Den miljømæssige værdi ved Ribe Gamle Sprøjtehus knytter sig til bygningens beliggenhed på nordsiden af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige og meget varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum. Ribe Gamle Sprøjtehus bidrager med sin beskedne skala og homogene materialeholdning væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde miljø i Ribes gamle bydel syd for åen.

Den kulturhistoriske værdi ved Ribe Gamle Sprøjtehus knytter sig i det ydre til bygningen som et godt eksempel på en klassicistisk bygning i Ribe fra midten af 1800-tallet. Klassicismen var den fremherskende arkitektoniske stilart mellem 1750 og 1850, og i denne periode anvendte man antikkens idealer som kendetegnes ved symmetri, enkelhed, rene former og lige linjer samt anvendelsen af geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler. I det Gamle Sprøjtehus kommer dette til udtryk i den symmetriske facade mod Torvet og den ligeledes symmetriske gavl mod Præstegade, som med sin murede helgavl dog afviger fra samtidens foretrukne brug af afvalmede gavle. Facadens tredeling, som opstår på grund af kvaderlisénerne, vidner om bygningens oprindelige funktion som sprøjtehus, idet den store afstand mellem kvaderlisénerne under gavlkvisten var afstemt efter, at der her var en stor, tofløjet port med buet overkarm, ligesom sidepartierne hver gav adgang til bygningen gennem en tofløjet fyldingsdør med overvindue.

Facadens nuværende udseende vidner derimod om den ombygning Det Gamle Sprøjtehus blev underlagt i 1925, hvor porten blev ændret til et imposant indgangsparti med trappe, portal og detaljerig hoveddør og de enkle korspostvinduer blev ændret til smårudede korspostvinduer. Bygningen fik herved et noget ældre arkitektonisk udtryk end det oprindelige, hvilket kan tilskrives arkitekt Axel Hansen, som forestod ombygningen. Axel Hansen havde rod i den forholdsvis nystiftede Landsforeningen til fremme af bedre Byggeskik på Landet, hvilket kan ses i hans disponering af facaden, der som skik og brug i bedre byggeskik bygninger fremtræder enkel og symmetrisk med et harmonisk udtryk, hvor et mylder af arkitekturdetaljer er fravalgt. Den nye facade vidner således om den funktionsændring som sprøjtehuset blev underlagt, idet bygningen overgik til en mere statelig funktion som politistation.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi tilknyttet den detaljerige, tofløjede hoveddør med et kurvehanksbuet overvindue, hvori der er indbygget en lanterne. Dørens udformning og mangfoldighed af detaljer vidner om, at den må være af ældre dato og derfor nok er genbrug fra en anden bygning, hvilket igennem historien har været skik og brug. Endelig kommer det bemalede blændingsfelt i gavlkvisten, idet det stadfæster bygningens opførelsesår. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra en ældre planløsning, som ud over forstuen ses i den østlige del af bygningen med to stuer adskilt af en hovedskillevæg. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, hvor stuetagen med hovedtrappen, enfløjede fyldingsdøre, svungne og forkrøppede gerichter, profilerede brystningspaneler, indbyggede skabe, feltinddelte vægge og pudsede lofter med stuk samt kaminen og den bevarede bankboks primært repræsenterer bygningens autenticitet i det indre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et enetages længehus med heltag. Hertil kommer kontrasten mellem den enkle, pudsede gårdside med røde tagsten og den repræsentative facade mod Torvet i rød, blank mur og sortglaserede tagsten. Den tredelte facade er symmetrisk og opbygget over et fast kompositorisk greb med hjørnekvaderliséner og en toetages gavlkvist, der øverst fremhæves af en hvidmalet gesims, som hviler på to let fremspringende kvaderliséner og nederst markeres af en iøjnefaldende portal omkring den detaljerige hoveddør. Bygningskroppen opadstræbende form, som understreges af den toetages gavlkvist, kvaderlisénerne og portalen modsvares af facadens horisontale lagdeling, der ligger i den sorte sokkel og den hvide, kraftige hovedgesims. Anvendelsen af de forholdsvist enkle detaljer er virkningsfuld, idet de tilsammen gør, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte, og giver bygningen en herskabelig og elegant fremtræden. Bygningen fremtræder velproportioneret og med en enkel farvesætning, der gør bygningen til en fornem repræsentant for det grundmurede byggeri i Ribe.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor især stueetagens traditionelle overflader og bygningsdetaljer danner et herskabeligt interiør, der harmonerer med bygningens alder.

Læs videre om

• Grønnegade 21, Ribe
• Hotel Dagmar, Ribe
• Overdammen 9, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen