Grønnegade 21, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, der stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Af de to bygninger i Grønnegade 21 er gavlhuset det ældste og menes at være opført i 1600-tallets første halvdel. På opførelsestidspunktet havde det to knægtbyggede stokværk, hvoraf det øverste bar en trekantgavl. Langhuset, der blev opført i 1666, har også haft to knægtbårne etager og højstolper mod gården. Langhusets underetage blev grundmuret i 1857 og portgennemkørslen i de sydlige fag blev udført herefter.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den lange og let krummede gade Grønnegade. Bygningen, der består af et gavlhus og en gadelænge, ligger i husrækken med facaderne ud til gadelinjen. Bag gavlhuset er en lille flisebelagt gård og en have. Gavlhuset er fem fag dybt og langhuset er fem fag langt bindingsværkslanghus. Begge bygninger er to etager høje mod gaden og hviler på en lav, sort sokkel, stueetagerne er grundmurede, mens første etage er i bindingsværk med knægtbåren tagetage. Gavlhuset har rødmalet murværk, brunt bindingsværk med røde tavl og længehuset er gulmalet med sortopstolpet bindingsværk og gule tavl. Begge huse bærer et afvalmet heltag af røde vingetegl med en skorstenspibe med sokkel og krave. På gårdsiden er to større kviste med henholdsvis en fransk altandør og en brandudgang samt en udluftningshætte og flere glastagsten.

I længehusets sydlige fag er en portgennemkørsel og herover en porthammer af bindingsværk med udskåret Anno 1666 og initialerne MP. Porten lukkes med en nyere, tofløjet revleport, hvoraf den ene er en dørfløj. Gulvet er, som gårdspladsen, belagt med herregårdssten. Portrummet har pudsede, gulmalede vægge og hvidmalet bræddeloft. På gårdsiden er både gavlhus og langhus en etage høje og udført i pudset, gulmalet grundmur. Her er tilbygget en nyere brandtrappe i hvidmalet træ. Vinduerne er nyere torammede vinduer med seks eller to ruder i hver ramme, mens i der på gårdsiden er nyere korspostvinduer og et ældre enrammet vindue i portrummet. Alle vinduer er hvidmalede.

I det indre er begge huse sammenbyggede og præges i stueetagen af en delvis nyere grundplan. Der er indgang til husene gennem en nyere termodør i langhuset, der er indrettet til kontor mod gaden og toilet mod gården. Gavlhuset indrettet stue mod gaden og køkken mod gårdssiden. Stueetagen er præget af en nyere materialer med støbte gulve, efterisolerede ydervægge og glatte lofter. I stuen ses et synligt ældre bjælkelag, nyere bræddegulv med flyverstød og ældre, barokke fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. I stuen fører en nyere kvartsvingstrappe til første etage, der ligeledes er sammenhængende med langhuset.

Gavlhuset er indrettet med en gennemlyst stue med nyere bræddegulv, synligt bjælkelag med glat loft imellem, stolper og kopbånd. Enkelte steder ses glatte lofter med indbyggede spots. Langhuset er indrettet med et værelse mod gaden samt bad mod gårdsiden. Her er overfladerne overvejende nyere med glatte vægge og døre. Der er bevaret ældre fyldingsdøre, synligt ældre bjælkelag med nyere bræddelofter og kopbånd. Tagetagen er indrettet med et nyere loftrum i det ellers åbne tagrum. I tagrummet ses den ældre tagkonstruktion med nyere forstærkning samt længehusets bindingsværksgavl, der vender ind mod nabobygningen. Undertaget er dækket med banevarer. Skorstenen er en attrap, der er understøttet i tagetagen og ikke ført ned gennem huset.

Den miljømæssige værdi ved Grønnegade 21 knytter sig gavlhusets og langhusets placering ud til gadelinjen i Grønnegade, hvor de med deres kraftige og rige bindingsværk udgør et af gadens markante, ældre borgerhuse. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med en høj grad af autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 21, knytter sig i det ydre til gavlhusets og langhusets bindingsværksfacader mod Grønnegade, der med sin knægtbårne tagetage, knægtenes sparremønster og kølbuer samt de udmurede tavl, viser bygningens oprindelse som et Ribehus fra 1600-tallet. Hertil kommer porthammeren med dateringen og initialerne MP, der stadfæster langhusets alder og daværende ejer Mads Pedersen. Hertil kommer bygningens helvalmede tag og grundmurerede underetage, der vidner om klassicismens indflydelse på nybyggeriet i 1800-tallets Ribe, hvor bindingsværksbygningerne blev helt eller delvist grundmuret og hvor tagene ofte blev lagt om til afvalmet tagform. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til gavlhusets afvalmede tag mod gårdsiden, der afslører denne bygnings tidligere udformning som en gavlhuslænge, hvis bageste del sandsynligvis strakte sig længere ind på grunden mod øst.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med placering af stuer mod gaden og køkken samt bad mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre og bindingsværkskonstruktionens synlige tømmer, bjælkelag og kopbånd. Endelig kommer det ældre tagværk, hvor spor efter tidligere sammenbladninger vidner om bygningernes oprindelse omkring 1600.

Den arkitektoniske værdi ved Grønnegade 21 knytter sig i det ydre til gavlhuset og langhusets facader, hvor det kraftige, regelmæssige bindingsværk og den store, stort set ubrudte tagflade får bygningen til at fremtræde som en af Grønnegades markante bygninger fra 1600-tallet. Hertil kommer de udskårne Ribeknægte, samt undertavlenes korte skråbånd, der sammen med porthammeren udgør facadens dekorative elementer.

Læs videre om

• Bispegade 13, Ribe
• Nederdammen 33, Ribe
• Østerbyvej 13, Tjæreborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen