Overdammen 9, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd for Ribe. Byen lå nu i udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd. Ved genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland igen blev dansk, var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby, og dermed fortsatte nybyggeriet i Esbjerg, og derfor begyndte man allerede tidligt at udvikle bevaringsstrategier for Ribes bykerne. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerlusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Oprindeligt indgik, den fredede sidelænge i et større bygningskompleks, der kan spores helt tilbage til omkring 1500. I 1761 var sidelængen en del af en større ejendom, der var ejet af borgmester Peder Fridsch. Ejendommen bestod af et gavlhus på hjørnet af Overdammen og Skibbroen, en 17 fag lang eneetages bindingsværksbygning med indkørsel langs Skibbroen, en otte fag lang toetagers bindingsværksbygning langs Overdammen, den her omtalte fredede sidelænge langs med Fiskergade samt et 14 fag langt to etagers bindingsværkshus mellem Fiskergade og Skibbroen med gavle mod begge gader. I 1838 blev den store ejendom delt i to. Omkring midten af 1800-tallet skete der en stor ombygning af de ældre bygninger, der delvist blev nedtaget og genopsat i en stærkt ændret skikkelse. Sandsynligvis stammer grundmuringen af sidehuset fra denne ombygning.

Den fredede sidelænge mod Fiskergade er mod sydøst bygget sammen med et forhus, der vender ud mod Overdammen, der ikke er omfattet af fredningen. Begge bygninger ligger centralt i Ribe ældre bykerne. Sidelænge er opført i to etager og er 15 fag lang, primært opført i bindingsværk, dog er den nederste etage mod Fiskergade og en del af den fritstående gavl grundmuret. Alt bindingsværk og en sokkel af kampesten er sorttjæret, mens både tavl og murflader er hvidkalkede.

Bindingsværket er enkelt, med stor afstand mellem stolperne, og kun med enkelte løsholter og skråbånd. I gårdsiden er den øverste etage udkraget og de gennemstukne bjælker understøttes af detaljeudskårne knægte, der tillige ses under tagudhænget på denne side. Bygningen afsluttes af et heltag med røde vingetegl, der i rygningen har to hvide, skorstenspiber med sokkel og krave. I gadesiden findes en bred ældre, tofløjet revleport med lav rundbuet dør i midten. Porten fremstår mod gaden med pålagte fyldinger og er blåmalet med røde og lysegrå stafferinger samt har ældre båndbeslag, greb og pinolhængsler.

Bag porten er et gennemgående portrum, der ligesom baggården har en ældre pigstensbelægning. I portrummet har bindingsværket sammen behandling som de øvrige ydermure, loftet er beklædt med nyere brædder, og her er en enkel trappe til den øvre etage samt en ældre, tofløjet fyldingsdør. Bygningen har i øvrigt i gårdsiden to nyere, gråmalet revledør og en nyere støbt trappe ned til en nyere kælderdør samt flere steder sorttjærede revleluger. Bygningens vinduer er alle hvidmalede men varierer i alder, udformning og sprosseopdeling. Primært er vinduerne torammede, men iblandt er også et firerammet og et par etrammede vinduer. I tagfladerne er få nye tagvinduer og mod gaden en bred nyere kvist.

I det indre er bygningen delvist indrettet til lejligheder, der har ældre og traditionelle overflader såsom bræddegulve, bindingsværksvægge, bræddevægge og nyere gipsvægge samt bræddelofter mellem synlige bjælker. Ved flere vinduer ses ældre lodposter og profilerede karme samt ældre anverfere og stormkroge. Den sydlige del af stueetagen er indrettet som baglokaler til en butik, der findes i forhuset mod Overdammen. I tagetagen er den ældre tagkonstruktion med nyere forstærkninger og et nyere undertag. Kælderen fremstår med støbt gulv, men enkelte steder anes de oprindelige pigsten neden under. I kælderen ses tillige ældre murværk og bjælkelag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i en ældre gade i Ribes bykerne, hvor den indgår i byens middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, der tilsammen gør at Ribe stadig i dag opleves som en traditionel og stemningsfuld by. Hele miljøets autenticitet ophøjes af gadens bevarede stenbelægning såvel som portrummets og gårdrummets ældre pigstensbelægning.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens opførelse som en to stokværk høj bindingsværkslænge, der tydeligt hænger sammen med de omkringliggende bygninger, og man fornemmer herved stadig at dette tidligere var et større sammenhængende bygningskompleks. At bygningen er opført netop som en udlænge til en større gård med forhus og øvrige udlænger ses blandt andet af den enkle materialeholdning med få dekorationer. De store ubrudte tagflader vinder om tagets tidligere anvendelse til opbevaring, mens den store port og gennemgående portrum vidner om nødvendigheden af at kunne køre en vogn ind i gårdrummet.

Hertil kommer den enkle bindingsværkskonstruktion der afspejler den gængse bygningstype i 1600-tallet, hvor mange danske købstader oplevede en opblomstring. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd og udkraget knægtbåret øvre stokværk, som det ses på sidelængens gårdside. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den enkle materialeholdning med bræddegulve, bindingsværksvægge og bræddelofter mellem synligt bjælkelag samt meget få dekorerede bygningsdetaljer, hvilket underbygger fortællingen om, at dette er en tidligere funktionsbetinget bygning. De bevarede bygningsdetaljer omkring vinduerne med blandt andet ældre brede rundposter, anverfere og stormkroge er tillige med til at afspejler bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop med taktfast bindingsværk og næsten ubrudte tagflader, der tilsammen giver et velproportioneret og harmonisk udtryk. Det taktfaste bindingsværk opleves især markant på grund af kontrasten mellem det sorte træ og de hvide murpartier og på gårdsiden understøttes de regelmæssige fag tillige af de mange torammede vinduer i den øverste etage.

Hertil kommer at der kan knyttes arkitektonisk værdi til gårdsidens fremspringende stokværksudkragning og de karakteristiske knægte med sparremønstre, der giver en helt særlig karakter og pondus til bindingsværket. Endvidere fremstår den brede port i gårdsiden som et centralt punkt grundet proportioneringen og farveholdningen hvor stafferingerne understreger de pålagte fyldinger. Porten fremstår tillige helstøbt grundet de mange bevarede hængsler, beslag og greb. Særligt pinolhængslerne er interessante, da disse ikke er så udbredt en løsning. Dog er det i Ribe næsten egnskarakteristisk, da de ses ved flere store porte i byen. Et pinolhængsel er kendetegnet ved den vertikale aksel, der går gennem hele portens højde.

Læs videre om

• Aldershvile, Ribe
• Sankt Catharinæ Præstegård, Ribe
• Terpagers Gård, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen