Engelholm, Snesere

Engelholm er navngivet efter Inger Engel, som var gift med Hans Petersen, der i 1774 erhvervede hovedgården. Oprindelig var hovedgårdens navn Skovbygaard, der nævnes som krongods allerede i 1378, hvor væbneren Bo Karse fik det i forlening. Det var ryttergods og sædegård under Kronen i årene 1701-74. Herefter fik gården navnet Engelholm. Hovedbygningen er opført i årene 1781 til 1785 over en ældre kælder, og haven blev anlagt med snorlige gange og midtakse med bassin. Efter 1803 blev der opført flere nye avlsbygninger samtidig med at haven blev omlagt i engelsk stil og udvidet, tillige med blev der gravet en kanal med broer i stedet for bassinet. Bygningerne stod efterhånden meget forfaldne, og hovedbygningen og ladegården blev begge ombygget i 1833. Nogle år senere opførtes tillige nye staldlænger. Efter 1866 blev hovedbygningen atter istandsat, blandt andet blev biblioteket indrettet i et gæsteværelse, hvorfra der, ad en hemmelig dør, var adgang til et kunstkabinet. I havestuen blev loftet malet i Hilker-stil af dekorationsmaler Wørmer, døren til vestibulen blev muret til, og en marmorkamin opsat på dens plads. I avlsgården blev de gamle længer revet ned, med undtagelse af laden med portåbning til gårdspladsen samt hestestalden. Nye avlsbygninger blev rejst i begyndelsen af 1880'erne efter tegning af August Klein. Haven blev delvist omlagt og forskønnet efter en plan af anlægsgartner Flindt, og Hans Petersens gravsted i den tilstødende skov blev istandsat. Efter 1925 blev en stor hejselade opført, og en tilbygget vinterhave mod syd blev erstattet af en terrasse. I 1960'erne blev køkkenet flyttet fra kælderen op i stueetagen.

Herregården Engelholm ligger omgivet af marker og skov med udsigt over Præstø Fjord. Den ydre, langstrakte gårdsplads ligger for enden af en lang allé og flankeres af nyere avlsbygninger. Den ydre gårdsplads adskilles fra den indre gårdsplads, hvor hovedbygningen ligger, af lave marmorsøjler forbundet af kæder. Vest og syd for hovedbygningen ligger en stor parklignende have. Hovedbygningen er en 11 fag lang, grundmuret bygning i én etage med høj kælder og fremhævet midtparti både mod gården og haven. Soklen er af granitkvadre, murværket er gulkalket og sparrenkopgesimsen er hvidkalket ligesom midtpartiernes detaljer. Mansardtaget er hængt med blådæmpede tegl, og over gavlene er taget afvalmet. I tagfladen sidder hvidmalede kviste, ældre tagvinduer og glasteglsten. I rygningen ses tre murede skorstenspiber. Bygningen har småsprossede krydspostvinduer, som er hvidmalede og har nyere forsatsrammer med termoruder. En dobbelt granittrappe med støbejernsgelænder og lygter fører op til en tofløjet indgangsdør med udskårne fyldinger, og døren krones af en konsolbåren stenplade. De flammerede kælderdøre er gråmalede ligesom hoveddøren. De en- og tofløjede havedøre med sprosser og fyldinger nederst er derimod hvide. I hovedbygningens stueetage er størstedelen af en ældre planløsning bevaret. I stueetagen er der mod nord indrettet et nyere køkken med et ældre anretterkøkken. Gulvene udgøres af brædde- og parketgulve, vægge er pudsede ligesom lofterne med stukkationer. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, paneler og loftsmalerier. En kvartsvingstrappe fører op til førstesalen, der er indrettet med værelser og nyere badeværelser. Tagrummet over mansarden er uudnyttet og tagstenene er alle skummet. Kælderen, der løber under hele huset, har flade hvælv med stikkapper og er pudsede og kalkede. Gulvet er belagt med nyere klinker, teglsten eller ældre ølandsfliser. Dørene er enkle revledøre.

Engelholms miljømæssige værdi knytter sig til det omgivende herregårdslandskab med alléer og den aksiale ankomst samt det tilhørende haveanlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved Engelholm knytter sig til hovedbygningens blanding af stilarter, der giver den et helt særegent udtryk. Hovedbygningen er opført i et overvejende klassicistisk udtryk, men har reminiscenser af tidligere tiders dominerende stilarter, hvor de barokke elementer bryder det ydre, mens det indre suppleres af rokokostilen. De klassicistiske hovedlinjer ligger i det fremhævede midtparti med trekantgavl, blændinger, liséner og sparrenkopgesims, samt i bygningens symmetri og taktfaste vinduesrytme, mens de barokke elementer derimod knytter sig til mansardtaget og de småsprossede krydspostvinduer. I det indre er flere interiører præget af rokokoens idealer, herunder trappen til førstesalen med rokokogelænder samt musikstuens forgyldte rokokostuk. Udsmykningen af forstuen, hvor trappen lander og den tidligere spisestue mod haven, begge placeret i bygningens midterparti på førstesalen, vidner om at disse rum førhen var bygningens repræsentative rum på beletagen. Dette kan ses ved at den dobbelte fyldingsdør er forsynet med et topstykke over gerichterne samt ved forstuens bevarede brystningspaneler.

Arkitektonisk fremtræder Engelholm i det ydre som en bred, kraftfuld og sluttet bygningskrop med klart afgrænsede former, en enkel farvesætning og en prunkløs, men særdeles virkningsfuld detaljering, der kulminerer i de fremhævede midterpartier. Bygningens horisontale linjer understreges af mansardtaget og gesimsen. Endvidere er der værdi i bygningens gennemgående symmetri og den taktfaste vinduesrytme samt den store, næsten ubrudte tagflade, der understøtter bygningens velproportionerede, afmålte og særdeles karakterfulde fremtræden. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til stueplanets ældre planløsning med en gennemgående midterskillevæg og fløjdøre en-filade, samt de repræsentative rum i midterpartiet på første sal. Hertil kommer den gamle kælder med oprindelige hvælvinger. Endvidere er der værdi i de mange velbevarede ældre og oprindelige bygningsdele i form af brystningspaneler, lysningspaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre, greb, gerichter, ovnnicher og stukkatørarbejder. Hertil kommer hovedtrappen, spisestuens indramning af fløjdøre, lysnings- og halvpaneler, og endelig havestuens loftmalerier. Udformningen af kvistene på førstesalen er desuden meget enestående med deres skrå sider og rundbuede afslutninger, samt de indvendige, runde vinduer med farvet og mønstret glas.

Læs videre om

• Førslevgård
• Hammer Præstegård
• Ostenfeldts Stiftelse, Næstved

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen