Erichsens Palæ, København

Indtil 1864 løb vejen langs en kanal, der adskilte byen fra Gammelholm – flådens værft siden begyndelsen af 1500-tallet. Oprindelig var der åbent vand mellem kysten og Bremerholm, men senere blev der anlagt en vold kysten rundt på strækningen ud for Holmen. Først i 1864 blev kanalen tilkastet og gaden anlagt som en bred boulevard. Holmens Kanals buede forløb fra Slotsholmen til Kongens Nytorv er således et minde om den gamle befæstning. Palæet blev opført 1797-99 af hofbygmester C.F. Harsdorff for agent Erich Erichsen. Erichsen mistede sit hjem ved den store brand i København i 1795 og opkøbte derefter tre grunde ved Holmens Kanal. Indgangen til Erichsens virksomhed lå i stueetagen. På førstesalen, beletagen, boede Erichsen, mens hans svigerinde og hendes børn boede på anden sal. Palæet er blevet ombygget en del gange, og for en detaljeret historie henvises til gennemgangen udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fra december 2012. Herudover henvises til Hans Helge Madsens bog Interiørdekorationer i Erichsens Palæ, hvor interiørerne og disses historie er nærmere beskrevet.

Erichsens Palæ ligger på hjørnet af Holmens Kanal og Laksegade med hovedfacaden mod Kongens Nytorv. Bygningen er sammenbygget med forhuset på Holmens Kanal 4, som ikke er fredet. Den vinkelformede bygning er grundmuret og opført i tre etager med undtagelse af en del af bygningen mod Laksegade, som kun er en i etage, der afsluttes af en balustrade. Heltaget er behængt med sortglaserede teglsten. En lille del af taget mod Holmens Kanal 4 og frontispicen mod Holmens Kanal er beklædt med kobber. I tagfladerne sidder flere traditionelt udførte, nyere tagvinduer. I rygningen sidder to skorstenspiber i gul, blank mur med sokkel og krave samt en flagstang. Bygningen står på en høj sokkel af natursten, og facaden er herover glatpudset og malet i stenkulør. Hovedfacaden mod Kongens Nytorv har en fremskudt tempelfront med seks fritstående joniske søjler i malet sandsten foran en balkon. Mellem søjlerne ses et lavt rækværk. Balkonen er belagt med tagpap. Søjlerne bærer en trekantet frontispice med et relief med mytologiske motiver. Frontispicen omkranses af en tandsnitgesims. Alle tre facader afsluttes af en flerledet hovedgesims som afsluttes med tandsnit. Mellem stue- og beletagen ses en kordongesims. Facaden mod Holmens Kanal er opdelt af seks joniske pilastre i stor orden mellem vinduerne. En meget høj og enkel gesims afslutter murene op mod taggesimsen. Stueetagen har på alle tre sider ældre, store og forsænkede etrammede vinduer med mørke gitre foran. Beletagens vinduer er firerammede med todelte ruder i hver ramme. Alle rammerne har samme størrelse. Vinduerne på anden sal er ligeledes firerammede, hvor kun de nederste har to ruder i hver ramme. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte og hvidmalede. På væggen bag balkonen i det midterste fag sidder en ældre, hvidmalet fyldingsdør med glas. Herover ses et torammet overvindue. Bygningens hovedindgang ligger i forhuset på Holmens Kanal 4, hvor man går ind i et rum opdelt af glasvægge, som giver adgang til både Holmens Kanal nr. 4 og nr. 2. Stueetagen i Erichsens Palæ er indrettet med et hovedtrapperum med en ældre elevator og en ældre hovedtrappe med marmorbeklædning på både vægge og trappetrin. Bag elevatoren ligger en mindre trappe som fører ned i kælderen. Stueetagen udgøres i hovedtræk af et stort åbent rum, hvorfra der er adgang til mindre rum mod henholdsvis Laksegade og Holmens Kanal. Rummet bærer præg af en nyere indretning med nedhængte lofter, nyere inventar og overflader. Beletagens planløsning er stort set bevaret med rum en suite mod facaden med døre enfilade. Her er spisestue mod Laksegade, salon bag tempelfronten, hjørneværelse mod Holmens Kanal, mindre salon og to mindre rum. Mod gården ligger en gang og et rum mod hjørnet. På anden sal er få træk af en ældre planløsning bevaret med et større rum mod Kongens Nytorv og på begge sider samt mod gården mindre rum, men der er fjernet en del skillevægge og lavet murgennembrud. Interiørerne bærer præg af nyere overflader med nedhængte lofter og tæpper. Der er en nyere trappe til tagetagen, som delvist er indrettet til kontorlokaler, mens den resterende del bruges til opbevaring og adgang til taget. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, som overvejende er at finde på beletagen, herunder fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter samt fordakninger, dørstykker, vægrelieffer, vægur, væg-, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte og lærredsbeklædte vægge, pilastre med relieffer, bemalede lofter, dørstykker og vægge, stukkatur og spejle med konsolbårne bordplader foran. En del vinduer har forsatsruder. Herudover er der nedhængte lofter og nyere, glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder marmor, planke-, brædde- og parketgulve, gulvtæpper, fliser, klinker, linoleum, støbte gulve, gips samt pudsede vægge og lofter. Kælderen bærer præg af, at der under 2. Verdenskrig blev bygget beskyttelsesrum, og den har således en række mindre og større rum og gange med støbte gulve og malede vægge. Her er både omklædning til personalet, opbevaringsrum og installationer.

Den miljømæssige værdi ved Holmens Kanal 2 er knyttet til den prominente placering i gaderækkens kompakte bebyggelse, hvor facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de stort set ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de varierende facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får husrækken til at fremstå som en harmonisk helhed, selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder og har forskellige størrelser.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk palæ bestående af en vinkelformet palæbygning, opført i slutningen af 1700-tallet, lige efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, for eksempel hans eget hus og Erichsens Palæ, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. Den kulturhistoriske værdi ved Erichsens Palæ er knyttet til bygningen som et fremragende eksempel på et af de første klassicistiske palæer i København. Palæet er tegnet af C. F. Harsdorff og er overdådigt. Bygningen er inspireret af den klassiske, græske arkitektur, hvilket kommer til udtryk i facadernes joniske søjler og pilastre, gesimser og frontispicen med relief mod Kongens Nytorv. Relieffet i frontispicen afbilleder netop to græske guder. Herudover er bygningens enkle, strenge former med symmetrisk opbyggede facader og harmonisk proportionering typiske klassicistiske træk. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi knyttet til facadens forskellige vinduer, da de fortæller om palæets ændrede funktion og historie. Vinduerne i beletagen og på anden sal fortæller historien om et klassicistisk palæ, hvor beletagens er de største og viser, at det er den fornemmeste etage. Stueetagens anvendelse til bankvirksomhed afspejles derimod i de store forsænkede vinduer med markante og fint forarbejdede gitre, som værn om bankværdierne. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede dele af den ældre planløsning, hvilket især ses på beletagen med rum en suite mod facaden, som fortæller om det liv, der er blevet ført her i andre tider. Dette understreges af de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter samt fordakninger, dørstykker, vægrelieffer, vægur, væg-, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte og lærredsbeklædte vægge, pilastre med relieffer, bemalede lofter, dørstykker og vægge, stukkatur og spejle med konsolbårne bordplader foran, som vidner dels om datidens idealer for indretning af interiører, dels om tidligere ejeres behov for at iscenesætte sig selv og deres virksomhed med rum af både en imponerende og elegant karakter. Interiørerne vidner ligeledes om klassicismens fascination af antikken, hvilket blandt andet kan ses i lofterne som er dekoreret med bemalinger af antikke motiver, guder og symboler. Hertil kommer, at interiørerne selv for tiden er ekstremt dekorative og overvældende. I det indre er der ligeledes kulturhistorisk værdi relateret til trapperummet med guldelevatoren som stammer fra begyndelsen af det 20. århundrede og vidner om, at bygningen har haft forskellige funktioner og dermed gennemgået en række forandringer. Dette understreges af indretningen af beskyttelsesrum i kælderetagen.

Den arkitektoniske værdi ved Erichsens Palæ er i det ydre knyttet til den velproportionerede vinkelformede bygningskrop med et stort set ubrudt heltag og bygningens stramt symmetrisk og taktfast opbyggede facader mod Kongens Nytorv og Holmens Kanal, der ved sin anselige længde og udsmykning gør, at bygningen hører til blandt de mest arkitektonisk fremtrædende i København. Med enkle virkemidler fremhæves facaden mod Kongens Nytorv i form af en fremskudt tempelfront med balkon og foranstående fritstående søjler som bærer en frontispice med relief. I kraft af husets størrelse og placering samt de smukt forarbejdede dekorationer fremstår det som husrækkens prægtigste og fornemmeste bygning. Dette understreges af, at forhuset orienterer sin fornemmeste facade mod Kongens Nytorv og virker, set fra pladsen, som en solitær og monumental bygning. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til beletagens planløsning med et oplevelsesrigt og helstøbt rumforløb, hvor hvert rum er udsmykket med forskellige figurer, motiver og temaer som dels er afstemt i forhold til rummets størrelse og placering, dels giver det enkelte rum sin egen identitet og karakter. Der er ligeledes arkitektonisk værdi relateret til hovedtrapperummet med den indpassede guldelevator i durchsichten, som trappen elegant snor sig rundt om. Hovedtrapperummet fremstår eksklusivt og fornemt med marmorbeklædningen på væggene og trappetrinene.

Læs videre om

• Dronningens Tværgade 61, København
• Fiolstræde 13, København
• Møntergade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen