Fårup Sommerland er et populært udflugtsmål for især danske børnefamilier. I 2016 dækkede forlystelsesparken et areal på 90 ha og nåede i sommersæsonen op på ca. 450 ansatte.
.

Forlystelsesparken Fårup Sommerland er Jammerbugt Kommunes største turistattraktion med over 600.000 besøgende om året. Sommerlandet er placeret i byen af samme navn midt i det store sommerhus- og turistområde mellem Blokhus og Løkken.

Fårup Sommerland er stiftet af Anders Kragelund og Kamma Schnack i 1975. Senere trådte sønnen Søren Kragelund og fætteren Henrik Schnack ind i virksomheden. I 2016 trådte familien Kragelund ud af virksomheden og solgte sine aktier til familien Schnack, der nu er eneejere.

Besøgstallet er steget fra 40.000 det første år til det foreløbige rekordår 2013, hvor der blev registreret 656.904 gæster. De seneste år har der været omkring 600.000 gæster om året, heraf ca. 20 % udenlandske turister.

Videre læsning

Læs mere om Handel, service og oplevelseserhverv og i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked