Fiolstræde 28, København

Fiolstræde menes opkaldt efter blomsten viol og bebyggelsen i gaden stammer hovedsagelig fra årene efter det engelske bombardement i 1807 hvor store dele af latinerkvarteret blev ødelagt. Ovenpå den store københavnske brand i 1795, der lagde en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Og gjorde omkring 3.500 familier hjemløse måtte der hjælp til. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert derfor hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt i årene efter. Reglerne for det nye byggeri var blandt andet, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Og da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Forhuset i Fiolstræde 28 blev opført for snedkermester H. Gøldner i 1814. I 1851 opførte han side- og baghus. Forfatteren Ludvig Holstein (1864-1943) boede i ejendommen fra 1916.

Fiolstræde 28 ligger i den sammenhængende husrække i Fiolstræde i indre København side om side med bygninger fra samme periode. Forhuset er grundmuret og i otte fag med kælder, herover fire etager samt udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og hvidmalet over en lav sortmalet sokkel og under den profilerede kordongesims malet i en lys støvgrøn. Herover er facaden berappet og hvidmalet. En profileret hvidmalet hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag med fem kviste med fladbuet zinktag og en skorsten i rygningen. Vinduerne over kordongesimsen er forsynet med sålbænke der i endefagene er knægtbårne. Endefagene er bredere end de øvrige og desuden svagt fremskudte. I stueetagen er en rundbuet portåbning placeret i de to midterste fag og i faget umiddelbart nord for porten sidder en nyere butiksdør men med en formentlig ældre overligger og et nyere vindue over. I de to øvrige fag nord for porten er der nyere butiksvinduer, der er sammenhængende mellem stue og kælder. Syd for porten er der restaurant med nyt vindue og to nye døre, der går til terræn. Over disse tre fag er der opsat en markise samt nyere lamper. Porten er trefløjet og nyere men traditionelt udført med fyldinger. Det ældre rundbuede overvindue er torammet med opsprosning og har to runde ruder i siderne. Vinduerne er traditionelt udførte heraf flere ældre korspostvinduer med to ruder i nederste ramme. I endefagene er vinduerne seksrammede traditionelt udførte og delvist ældre med to ruder i de nederste rammer. Portgennemgangen har glatpudsede hvide vægge og et bånd af nyere klinker løber for neden. Belægningen er støbt. I portrummet er der indgang til trapperummet. Der er ingen dør i åbningen, men en ældre hvidmalet trappe har et enkelt trin udenfor og de øvrige er indeliggende. Der er linoleum på trinene. På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et senere opført side- og baghus. Hele ejendommen er grundmuret i fire etager over en kælder og med udnyttet tagetage. Forhuset er til gårdsiden i seks fag, heraf et skråt fag, der danner overgang til sidehuset. Sidehuset er i otte fag heraf sidder de to østlige fag i en buet murflade, der møder baghusets skrå fag. Baghuset er på gårdsiden i seks fag heraf er det ene fag som nævnt skråtstillet mod sidehuset. Baghusets bagside vender ud mod en have og har karakter af at være baghusets forside. Denne side er i syv fag, de tre midterste fag er bredere. Murfladerne er pudsede og gulmalede inklusive den profilerede hovedgesims. Tagene er røde og teglhængte. Forhus og baghus har heltag mens sidehuset har et halvtag. I forhuset er der udover skorstenen i rygningen desuden en skorsten i gårdsidens tagflade. Der er hertil fem kviste, en gavlkvist i det midterste fag og to kviste på begge sider af den. Kvistvinduerne er torammede og med sprosser mod syd og seksrammede i gavlkvisten samt nord for med sprosse i de nedre rammer. I sidehuset er der to skorstene samt ældre tagvinduer og fire heltagskviste, heraf en bred med to vinduer og bræddebeklædning imellem. Vinduerne er to- eller trerammede med sprosser. Baghuset har to skorstene i rygningen og til gårdsiden tre heltagskviste, heraf er to bredere med to vinduer i. På bagsiden er der fem heltagskviste heraf to bredere med to vinduer. Kvistene har hovedsageligt murede flunke og zink på taget. Vinduestypen er den samme som i gårdens øvrige kviste. Portåbningen i forhuset har et ældre rundbuet overvindue med sprosser. I det nordlige fag er der nedgang til kælder via støbte trin. Her sidder en nyere dør med glas og jerngitter foran. I sidehuset er der nedgang via støbte trin til en kælder i det vestlige fag. Herover et nyere glasudhæng. Kælderdøren er en nyere fyldingsdør. To granittrin fører op til indgangen til bagtrappen. Her sidder en tofløjet fyldingsdør med bosseringer. Den er formentlig ældre. Ved siden af er nedgang til et gårdtoilet i kælderen, her sidder en nyere men traditionelt udført fyldingsdør med glas øverst. I baghuset er der til gårdsiden nedgang til en kælder med en nyere stentrappe og jerngelænder. Kælderdøren er en nyere fyldingsdør. Desuden er der en indgang til baghusets trappe. Her sidder en traditionelt udført tofløjet hoveddør med bosserede fyldinger og småsprosset vindue og overvindue med to sprosser. Vinduerne er traditionelt udførte fire- og seksrammede vinduer med en sprosse i de nedre rammer. I kælderen er vinduerne torammede. Vindueslysningen er fladbuet i side- og baghus. Det ses tydeligst i de brede vinduesfag. Døre og vinduer er alle malede mørkegrønne. Gårdrummet afgrænses af for -side- og baghus og der er åben forbindelse ind til andre gårdrum, dog markerer skift i belægningen samt et halvtag til cykler en afgrænsning. Gårdrummet er belagt med cementfliser med et kastanjetræ i midten med kampesten i en cirkel omkring. Baghusets bagside har et chaussestensbelagt areal langs bygningen og en have med græsplæne foran. I det indre er en ældre planløsning overvejende bevaret. I forhuset er på hver etage to lejligheder, hvor sidehuset indgår som en del af den ene lejlighed. Det samme gør sig gældende for baghuset. Forhuset har en overordnet symmetri i planen med hovedtrappen som spejlingsakse. Hovedtrappen er treløbet med firkantet durchsicht og gelænder med slanke runde balustre og profileret, gråmalet håndliste. Trappen er hvidmalet med linoleum på trin og reposer. Der er to døre til hver lejlighed, hvoraf kun den ene benyttes. Den ene en traditionelt udført fyldingsdør med gerigter, den anden en pladedør med båndhængsler. Vægge, lofter og døre er hvidmalede. De små lejligheder (til højre) i forhuset har to stuer mod gaden og kammer og køkken mod gården. Hertil entre og badeværelse. I lejlighederne der fortsætter ind i sidehuset og slutter ved bagtrappen har ligeledes to stuer mod gaden, kammer mod gården og smigfagsstue i overgangen mellem for- og sidehus. Køkken med spisekammer og to værelser ligger i sidehuset. En lang, smal og krum gang med sparrenicher løber fra smigfagstuen og bag om de to værelser, langs sidehusets bagvæg til køkken og et lille kammer. Fra gangen er der adgang til toilet og bad med terrazzo på gulvene og hvide fliser med rundet kant på væggene herover tapet. I badeværelset er der stuk, idet der i nyere tid er inddraget en del af værelset bag. I forlængelse af køkkenet er der bagtrappe og spisekammer. Bagtrappen er en ældre toløbstrappe med gråmalet gelænder med kantede slanke balustre og profileret håndliste. Trin og reposer er beklædt med linoleum og vægge og lofter er glatte og hvide. I lejlighederne ses ældre og traditionelt udførte bræddegulve, heraf er enkelte malede samt sildebensparketgulve. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Stuerne har delvist brystningspaneler, helpaneler og lysningspaneler mod gaden. Enkelte steder er der også lysningspaneler til gårdsiden. Lofterne har stuk i form af gesimser og rosetter. Skorstenskernerne er bevarede. I den store lejlighed er der tofløjede femfyldningsdøre mellem stuerne. Hertil ældre eller traditionelt udførte femfyldningsdøre med tilhørende gerigter. Nogle med et vindue med to ruder over døren. I lejligheden på 3. tv. ses på en væg i sidehuset et ældre grønt limfarvelag udsmykket med vindrueranker. Hertil er der ældre tapet i køkkenet over hvide fliser med rundet kant. Ældre kakkelovn i trefagsstuen. Tagetagens lejligheder er indrettet i nyere tid og den store lejlighed har en åben planløsning i sidehuset og et interiør der præges af nyere men traditionelt udførte bygningsdele og overflader som fyldingsdøre med gerigter, bræddegulve og glatte hvide vægge. Vinduerne har traditionelle muligvis ældre stormkroge og anverfere. Enkelte steder ses indstukne hængsler i fyldningsdøre. Sidehusets køkken/ alrum har en nyere gulvbelægning (laminat) i køkkenområdet og fritlagte bjælker. Hertil er der etableret store lysindtag i sidehusets bagvæg over bjælkerne. Døren til bagtrappen er en nyere dobbelt pladedør. Spidsloftet over forhuset er indrettet med pulterkamre. Her ses ældre bræddegulve og træskillevægge, synlig konstruktion og skorstenskerne samt ældre støbejernsvinduer. Kælder og stueetage er i forhuset indrettet til erhverv og fremstår med nyere overflader og detaljer. Der er etableret en intern trappe mellem kælder og stueetage. I kælderen er der blotlagt murværk på flere vægge. Baghuset har ligeledes en overordnet symmetri i planen spejlet omkring hovedtrappen. Trappen er placeret mod havesiden i den gennemgående forstue. Trappen er toløbet og hvidmalet med linoleum på trin og reposer. Gelænderet har drejet balustre og profileret håndliste. På etagerne er der en hoveddør, en traditionelt udført femfyldingsdør med fyldingsfelt over, til hver lejlighed. Fyldingsfeltet blænder muligvis for et tidligere overvindue med sprosser, som de ses i lejlighederne. Der er to lejligheder på hver etage med stuer til havesiden og med værelse, køkken og bad mod gården i de små lejligheder. Her er der ligeledes en smigfagsstue, hvor de store lejligheder forbindes til sidehuset. I de to rundede fag er der køkken og badeværelse.

Lejlighederne i baghuset t.h. (den lille lejlighed): Har nyere gulvbelægning i køkken og badeværelse, ellers bræddegulve eller parketgulve. Vægge og lofter er glatte og hvide med nyere samt ældre brystningspaneler flere steder. Dørene er ældre eller i store træk traditionelt udførte femfyldingsdøre. Der ses enkelte ældre hængsler samt ældre eller traditionelt udførte stormkroge og hasper i vinduerne. Hertil er der ældre samt nyere stuk i stuerne. Lejlighederne i baghuset t.v. (den store lejlighed): I baghusets store lejlighed er der fløjdøre ind til stuen mod gården og smigfagsstuen. Der ses sildebensparket, i køkken samt badeværelse er der en nyere gulvbelægning. Vægge og lofter er glatte og hvide, med enkle og ældre stukrosetter i stuerne. Der er lysningspaneler i smigfagsstuen. Spidsloftet i baghuset benyttes til opbevaring med synlig konstruktion, skorstenskerne og ældre tagvinduer. Generelt bærer bygningerne præg af at være byfornyede. Det ses bl.a. ved at vinduer, særligt rammerne, samt døre i ejendommen generelt er traditionelt udførte kopier. Men der findes også ældre døre og vinduesdele herunder ældre og indstukne hængsler i dørene samt hasper og stormkroge i vinduerne.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en sammenhængende del af husrækken med bygninger fra samme periode. I kraft af dets proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som del af det historiske og fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 28 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri blev udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Klassicismens facader er enkle i deres formsprog og har en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle facade med vinduernes regelmæssige takt og få dekorative elementer som gesimser, de murede sålbænke og den rundbuede portåbning. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med brug af tegl, puds samt snedker- og smedejernsdetaljer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiørernes detaljer. I Fiolstræde 28 ses det i de i store træk bevarede etage- og planløsninger med de repræsentative rum mod gaden mens køkken, kammer og hovedtrappe ligger mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er de ældre trapper med detaljer og i lejlighederne den traditionelle materialeholdning samt bygningsdetaljer herunder lofter med stukkatur, plankegulve, hel- og lysningspaneler, ovnpilastre og skorstenskerner, fyldningsdøre med tilhørende gerigter og indstukne hængsler samt vinduer med ældre stormkroge og anverfer. Hertil de ubenyttede dele af tagetagerne, der fremstår med synlig konstruktion, ældre tagvinduer og skorstenskerne.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig til komplekset i sin helhed med for- side- og baghus der er kompositorisk veludformet omkring et gårdrum i åben forbindelse til flere af Fiolstrædes forhuse. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til den symmetriske og velproportionerede facade mod Fiolstræde. Den horisontale opdeling af facaden med kordongesimsen og yderligt accentureret af de murede sålbænke skaber en visuel balance i den brede facade og hovedgesimsen formidler elegant overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer i murfladen ydermere rytme og balance i facaden. Den midterstillede, rundbuede portåbning fuldender kompositorisk facadens harmoniske og helstøbt udtryk. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum der i samspil med en traditionel materialeholdning, og håndværksmæssige veludførte detaljer og lysindtag med paneler og profiler, der giver interiørerne en rumlig kvalitet, som er karakteristisk for de klassicistiske interiører.

Læs videre om

• Amagertorv 1, København
• Blå Pakhus, København
• Dansepavillon, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen