Fiolstræde 38 ligger på Fiolstræde 38 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spædte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme. Forhus nr. 38 blev opført i 1827 for tømresvend Johs. Quist, der ligeledes samtidig lod naboejendommen Fiolstræde 40 opfører. Bortset fra butiksindretningen står bygningens facade i store træk som ved opførelsen.

Beskrivelse

Forhuset Fiolstræde 38 er en grundmuret bygning i fem etager over en kælder. Facaden er pudset og opdeles af en hvid, glat kordongesims mellem stueetagen og første sal. Under kordongesimsen er muren malet mørkegrå, mens den øvrige del af facade er sandfarvet og afsluttes mod taget af en hvid, enkel hovedgesims. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag med to brede skorstenspiber i rygningen. I facadens midterste fag i stueetagen findes en ældre, mørkmalet, tofløjet hoveddør med ruder i den øverste del. På hver side af døren er en nyere stor butiksrude i sammenhæng med en butiksdør i glas. Facadens vinduer udgøres på første sal af korspostvinduer, mens de øvrige tre etager har torammede vinduer. Alle vinduer er ældre og hvidmalede med tværsprosser og hjørnebånd. Forhusets gårdside er pudset og kalket lysegul. I gårdsidens midterste fag findes en ældre, tofløjet dør med ruder i den øverste del. Vinduerne i gårdsiden er alle torammede og udført som facadens vinduer. Både døren og vinduerne på gårdsiden er hvidmalede. I tagfladen mod både gaden og gården er traditionelt udførte kviste med torammede, brunmalede vinduer. Forhuset Fiolstræde 38 er indrettet med to butikker i stueetagen og en gennemgående forstuegang, der fører til en hovedtrappe mod gården. Herover er der én lejlighed på hver etage. Lejligheden på fjerde sal er sammenhængende med femte sal og har en indvendig nyere ligeløbstrappe imellem etagerne. I lejlighederne er i store træk bevaret en ældre grundplan, der er symmetrisk omkring trapperummet med stuer placeret mod gaden, mens et køkken og et badeværelse ligger mod gården på hver side af trapperummet. På femte sal er der åbnet op til kip, og tagkonstruktionen er fritlagt. Femte sal er disponeret med et stort gennemgående rum omkring en fritstående skorsten samt et soveværelse mod gaden og et badeværelse mod gården. Generelt i bygningen er der en traditionel materialeholdning, om end der er flere nyere gulve oven på de ældre bræddegulve, og i forstuen findes et nyere klinkegulv. Vægge og lofter er pudsede, og enkelte lofter har synligt bjælkelag. Dørene er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter. De fleste døre er dog omhængslet og har nyere greb, mens andre døre er helt nye. De fleste vinduer er forsynet med traditionelle forsatsruder. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader, men har store bevarede ildsteder. I stuerne er tillige mange ældre kakkelovne. Hovedtrappen er velbevaret med runde balustre, affrundet håndliste og kraftig mægler.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Fiolstræde 38 knytter sig til beliggenheden i Fiolstræde, hvor bygningen indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningerne i gaden har stort set ens højde, facade-proportionering og gesimser, hvilket skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som en velbevaret helhed. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det store gårdrum, der på trods af store ombygninger og fjernelse af tidligere baghuse, stadig indordner sig over den for København så traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehuse.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 38 knytter sig til, at forhuset fremstår som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavnske borgerhuse i tiden efter både Københavns brand i 1795 og efter bombardementet i 1807. Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet: de tidligere frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at fremtoning af midterpartiet og de flade forsænkede murfelter mellem etagerne faldt bort. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering. Denne udvikling ses tydeligt i Fiolstræde 38 med facadens proportionering og enkle udtryk med glatpudsede enkelt murværk med en gennemgående kordongesims til at markere overgangen mellem stueetagen og førstesalen. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte, nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og det at vinduerne er størst i førstesalen hvor også etagehøjde er størst påviser datidens betoning af netop denne etage som værende den fornemmeste. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår endnu mere enkel end facaden. Det borgerlige, senklassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. Det gælder dels den velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. Det må formodes at der oprindeligt var to lejligheder på hver etage hvilket ses af den symmetriske grundplan, de mange døre i trapperummet samt af de to køkkenildsteder på hver etage. I dag er et ildsted på hver etage forsat en del af køkkenindretning, mens det andet indgår i de nyindrettede badeværelser. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses særligt af hovedtrappernes detaljer, fyldingsdørens udførelse og de runde kakkelovne, der tillige vidner om datidens opvarmningsmulighed.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for forhuset Fiolstræde 38 knytter sig til den enkle facade med den klare opdeling af stueetagen med kordongesimsen, der sammen med facadens farveforskel skaber en tyngde til den nederste del af facaden, som herved fungerer som base for de øvrige etager. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved den taktfaste placering af ensartede vinduer, som bidrager til bygningens overordnet harmoniske fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links