Flemløse Kirkelade

Flemløse Kirkelade blev opført som lager for det tiende menigheden indbetalte til kirken. Bygningen indeholder bygningsdele fra flere forskellige perioder, hvoraf dele af murværket stammer fra middelalderen. Arkæologiske udgravninger viser, at der har været kælder under bygningen. Tidligere fotos af anlægget viser at hovedbygningens facade mod vejen tidligere har været kalket over stok og sten.

I Flemløse, øst for Assens, ligger Flemløse Kirkelade ved siden af kirken og kirkegården. Bygningen består af en hovedbygning og to sidelænger hver med et udskud mod henholdsvis nord og syd. Bygningerne er hovedsageligt opført i sort opstolpet bindingsværk med hvide tavl over en sokkel af granitkvadre. Hovedbygningens vestside og nordgavl er sat i grundmur, og det sydvestre hjørne mellem udløberfløj og hovedbygningen står i blank mur af gule sten. Bygningerne har stråtag med helvalm, hovedbygningen har en tagkvist mod syd og fuldmuret gavl mod nord. I den søndre sidelænge findes en skorsten i rygningen. Vinduerne er to- og firerammede med sprosser og blåmalede karme og rammer. Hoveddøren og en terrassedør er blåmalede fyldingsdøre. Dertil kommer et par sortmalede revledøre.

I det indre er bygningen præget af en ældre planløsning med relativt små rum, bortset fra hovedbygningens nordlige ende, der rummer en højloftet sal. Overalt ses ældre fyldingsdøre med gerichter og beslåning. I lofterne findes synlige loftsbjælker og gulvene er massive planker. I den søndre udløber fløj ses tegn på at loftsbjælkerne er blevet hævet ved at bruge endestykkerne af de oprindelige bjælker som vederlag.

Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets placering langs vejen og ind på kirkegården, tæt på kirken. De tre bygningsfløje skaber vidt forskellige rumligheder, med et malerisk brolagt gårdrum mellem de tre længer, der vender mod vejen, og som præsenterer det fine anlæg for byen. Dette modsvares af et mindre, intimt og afskærmet gårdrum i det sydvestre hjørne, der kendetegnes af en mere privat karakter. Ydermere indgår anlægget i den helhed, der udgøres af kirken, kirkegården og kirkeladen hvor de stensatte facader, som vender ind mod kirkegården, bidrager til at danne ryg i denne del af kirkegården.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som kirkelade, hvilket kan aflæses af hovedbygningens placering på kirkegården og de lukkede stenfacader mod nord og vest. Kirkeladen er opført i forbindelse med kirken med det formål at huse tiendet som indbetaltes til kirken af sognets medlemmer. Kirkelader har tidligere været et almindeligt syn rundt i landet, men i dag er yderst få bevaret. Udgravninger under gulvet i kirkeladen har vist spor af en muret kælder, der formodentlig har huset kødvarer.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningernes hovedform, hvor de sammenbyggede tagflader giver anlægget en harmonisk og organisk fremtoning. Stråtaget viser sig her eminent til at optage komplicerede sammenbygninger af flader i forskellige vinkler og højder. Anlægget er specielt ved at have tre forskellige facadeudtryk, med det opstolpede bindingsværk, der klart afslører sit konstruktive princip, og de hvidkalkede kampestensmure mod kirkegården, der med sin lukkede karakter henviser til bygningens funktion som lager. Endelig fremstår et hjørne af anlægget i blank mur af gule sten, som må være resultat af en senere ombygning. Fraværet af dekoration både ud- og indvendigt i anlægget viser, at bygningens oprindelse har været funktionelt betinget og ikke har haft til hensigt at fremvise status.

Læs videre om

• Kerte Præstegård
• Kirke Søby gamle Degnebolig
• Spinderhuset, Ebberup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen