Flintholm, Hundstrup

Flintholms første hovedbygning blev opført i 1506 af Claus Bryske. Denne blev nedrevet og den nuværende hovedbygning blev opført i 1843-1844 af Frederik Reinholdt Lange. Efter en brand blev den nuværende avlsgård opført i 1886. Herefter er hovedbygningen blevet moderniseret i 1957, og hovedlænge og østre sidelænge restaureret og moderniseret igen i begyndelsen af 2000-tallet.

Flintholm ligger i det let kuperede landskab syd for Brahetrolleborgs store skovområder. Bygningsanlægget består af en trelænget hovedbygning, der sammen med en trelænget avlsgård afgrænser et stort gårdrum. Uden for gårdenanlægget ligger enkelte fritliggende avlslænger. Af det samlede anlæg er kun hovedbygningen omfattet af fredningen.

Flintholms hovedbygning er en trelænget, enetages, grundmuret bygning, der hviler på en sokkel af syld- og kampesten. Bygningen bærer et halvvalmet tag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder ti symmetrisk placerede skorstene med sokkel og krave, der alle er hvidkalkede. I tagfladerne mod gården sidder to ældre kviste og ældre tagvinduer af støbejern. Murværket er pudset og hvidkalket og afsluttes under tagudhænget af en profileret hovedgesims. Midt for hovedlængen er der en trefags, gennemgående frontispice i to etager. Heri sidder hoveddøren, der er en tofløjet fyldingsdør med dekorativt opsprosset overvindue. Hoveddøren indrammes af en sandstensportal med en konsolbåren fordakning. Mod gården er frontispicen fremhævet med et glat etagebånd og lisener omkring hvert vinduesfag. Trekantgavlen er prydet med et ovalt occulus med sandstensindramning.

I hovedlængens vestre sidefag sidder en tofløjet, opsprosset havedør med overvindue, der mod gårdsiden beskyttes af yderdøre med enkle fyldinger. Sidelængernes indgangsdøre er diamantflammerede og fremstår grønmalede. Der er endvidere to nyere garager med diamantflammerede porte i den østlige sidelænge. Foran alle døre er der ældre granittrapper. Vinduerne er fortrinsvis ældre, opsprossede korspostvinduer eller tofløjede vinduer. Alle vinduer fremstår gråmalede.

Hovedbygningens haveside er på alle sider opbygget som gårdsiden, dog fremstår hovedlængens frontispice uden udsmykning. Foran frontispicen er der en nyere terrasse med brystning af pudset, hvidmalet murværk og sandstenskrone.

I det indre er den østlige sidelænge indrettet med en fordelingsgang langs gårdsiden med adgang til kontorlokaler, køkken og andre funktionsrum. Her er de ældre overflader bevaret, gulvene fremstår med brædder eller som ældre klinkegulve lagt i sildebensmønster, dørene er ældre fyldingsdøre med diamantfyldinger, væggene er hvidmalede, loftets bjælkelag er inddækket, og der er loftbrædder imellem. Vinduerne har forsatsruder og sidder i fladbuede blændinger. Dørene er rødmalede, og gerichterne fremstår grønmalede. En smal, ældre trappe fører til loftetagen, hvor en gang giver adgang til værelser mod gården. Der er ældre bræddegulve, ældre fyldingsdøre med gerichter, de synlige hanebånd er rødmalede, og loftbrædderne imellem er hvidmalede. I hovedfløjen er det gamle anretterkøkken bevaret med forrammekøkken, porcelænsvask og vægbeklædning af gamle blåmalede fliser. Gulvet er et nyere plankegulv. Herfra er der adgang til en række stuer, der er forbundet en filade langs havesiden. Disse stuer præges af planke- eller parketgulve, fod- og brystningspaneler, forskelligartede tofløjede fyldingsdøre med gerichter og ældre beslagværk, væggene er malede, mens de pudsede, hvidmalede lofter fremstår med rig stukkatur. Stukkaturen har enkelte steder integrerede fatninger til belysning, mens andre stuer har kassetteloft. I den midterste stue er der udgang til haven. Forstuen med hovedindgang fra gårdsen har gulv af ølandssten, og loftet fremstår med synligt bjælkelag og bræddeloft imellem. I den vestlige del af hovedfløjen fører en herskabeligt udformet trappe til loftetagen. Loftetagen har en central stue med adgang til værelser og badeværelse, her er der ældre bræddegulve og fyldingsdøre. Den vestlige sidefløj er indrettet til en separat lejlighed og præges af overflader efter en modernisering i 1950'erne.

Kælderen under hovedlængens østlige del fremstår med støbte gulve, hvidkalkede vægge, enkelte steder er etageadskillelsens bjælkelag synligt, dørene er ældre, rødmalede revledøre.

Den miljømæssige værdi ved Flintholm knytter sig til ankomsten til herregården, der sker gennem en lang lige allé, hvorved anlæggets let afsides beliggenhed i landskabet bliver fremhævet. Alléen understreger yderligere det samlede herregårdsanlægs aksiale opbygning, hvor hovedbygning og avlsbygninger tilsammen skaber et tydeligt afgrænset og meget harmonisk gårdrum, og hvor pigstensbelægning og græsplæner harmonisk sammenbinder de enkelte bygningsgrupper. Hovedbygningen omgives mod nord, vest og øst af den landskabelige have, der åbner sig mod det omgivende mark- og skovklædte landskab.

Den kulturhistoriske værdi ved Flintholm knytter sig i det ydre til bygningens enkle klassicistiske udtryk, der er karakteriseret ved bygningens symmetriske opbygning, hvor opmærksomheden fokuseres omkring midterpartiets frontispice, der er prydet med få og enkle dekorative elementer, herunder sandstensportal, trekantgavl, occulus, lisener og etagebånd. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til hovedbygningens forskelligartede døre og vinduer i hoved- og sidelænger, der vidner om den hierarkiske inddeling med hovedlængen som den fornemme beboelseslænge og sidelængerne som enkle funktionsprægede længer. Hertil kommer hovedbygningens let hævede beliggenhed i forhold til avlsbygningerne, der også vidner om den hierarkiske forskel mellem den herskabelige hovedbygning og avlsbygningerne.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor hovedlængens repræsentative og herskabeligt udstyrede stuer er forbundet en filade langs havesiden, mens mindre stuer, forstue og anretterkøkken vender mod gårdsiden. Hertil kommer den østlige sidelænges funktionsbetingede indretning og materialeholdning, der vidner om længens tidligere anvendelse som arbejdsområde og bolig for tjenerskabet. Grundplanen med en fordelingsgang langs gårdsiden, giver let adgang til køkken og sekundære rum, ligesom den smalle trappe og loftetagens indretning med mindre værelser tydligt vidner om etagens tidligere anvendelse som tjenerskabets beboelse. Længens funktionelle præg understreges også af den enkle materiale- og farveholdning med klinker, enklefyldingsdøre og træværkets mørke, praktiske farveholdning.

Den arkitektoniske værdi ved Flintholm knytter sig i det ydre til hovedbygningens stringente og gennemførte symmetri, hvor vinduestakt, de store, næsten ubrudte tagflader og de ti skorstene samler og fokuserer bygningen omkring midterpartiet. Denne opbygning og de få dekorative elementer tjener til at løfte det enkle trelængede anlæg og give det et karakterfuldt og særdeles herskabeligt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til hovedlængens stuer langs havesiden og forstuen, hvor ølandssten, planke- og parketgulve, fyldingsdørene, panelering og lofternes rige og varierede udformning samt den overordnede traditionelle materialeholdning giver interiøret et udpræget herskabeligt udtryk. Hertil kommer den østlige sidelænge, hvis enkle farvesætning og gedigne materialeholdning giver de regulære rum en funktionspræget og prunkløs arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Den tidl. Vornæs Skole, Nørre Vornæs
• Grønnegade 10, Troense
• Møllergade 43, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen