Frederiksgade 6, København

Bygningerne omkring Frederikskirken indgik som del af arkitekt Ferdinand Meldahls (1827-1908) helhedsplan for kirken og den omkringliggende bebyggelse fra 1876. Grundstenen til Frederikskirken blev lagt allerede i 1749, hvor kirken var planlagt som en central del af den nye bydel Frederiksstaden. Kirken stod først færdig i 1894. Bygningerne var næsten alle indrettet med vandclosetter, gasbelysning, vand, ringeapparater og tillige mange med baderum med badeapparater. Frederiksgade 6 blev opført af murermestrene Meincke og Nielsen med Emil Blichfeldt (1849-1908) som udførende arkitekt. Meincke og Nielsen var bygherrer for en stor del af randbebyggelsens bygninger og opførte hele husrækken syd for Frederikskirken på en gang. Kort tid efter opførelsen blev Frederiksgade 6 solgt på tvangsauktion. Bygningen blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen og værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen og værelse mod gården og spisestue i smigfagene. I sidehusene lå køkkenerne, formentligt fadebur og bag bagtrappen et pigekammer.

Frederiksgade 6 ligger som sidste bygning i den søndre husrække, der indrammer Frederikskirken (Marmorkirken) i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster og en lille forhave afgrænser grunden ud mod kirken. Bag ved forhuset, der er sammenbygget med to mindre sidebygninger, er en lille gård. Frederiksgade 6 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningerne har skifertag. Mod Frederiksgade er flere kviste med rundbuede tage med knæk over flunkerne. Mod gården er flere rytterkviste med lavt helvalmet tag. Endvidere er der ældre tagvinduer og nyere ovenlys. I forhusets rygning er en kraftig skorstenspibe, og i alle tagfladerne mod gården er der flere skorstenspiber, alle i gult murværk. Facaden er seks fag lang. Det østre fag udgør det ene fag i en tre fag lang risalit, hvor de resterende to fag hører til nabobygningen. Facaden er pudset med cementpuds og den nederste etage er båndfuget. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds og hele facaden inddeles af øreliséner lodret og af kordongesimser over stue- og anden etage. Mod gården skyder et buet trappetårn sig ud fra hovedhuset under et lavt, buet tag med tagpap. Alle mure mod gården fremtræder i gult murværk over en lysegrå pudset kælder over en lav sokkel pudset i en mørkere grå farve. Fra Frederiksgade er indgang via en ældre, tofløjet, dekoreret fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Over døren er et rundbuet overvindue. Fra gården er der adgang til trappetårnet via en ny, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger ligesom fyldingsdøre leder til en køkkentrappe i hvert sidehus, den ene med et ældre overvindue og den anden med et nyere overvindue. En skråtstillet luge i terræn fører til kælderen, lugen og køkkentrappernes døre er nyere, men traditionelt udført. Vinduerne er mestendels ældre og der ses kun enkelte nyere, men traditionelt udførte vinduer. Mod Frederiksgade er vinduerne i stue-, 2. og 3. etage er rundbuede. Vinduerne er af korsposttypen, dog er der torammede vinduer i 3. etage og i kvistene. Mod gården er der korspostvinduer med todelte underammer, der i trappetårnet og i smigfagene er udført med tre rammer. Vinduerne og dørene mod gården sidder i fladbuede stik. De ældre vinduer er udført med forsatsruder for de nederste vinduer. På 2. etage er der vinduer udført med koblede rammer. Vinduerne er malet brune og dørene grønne. Frederiksgade 6 er indrettet med to lejligheder på hver etage. Den ældre grundplan er i store træk bevaret på alle etager. I hvert sidehus er en ældre køkkentrappe og i forhuset er den ældre hovedtrappe bevaret. Fra hoveddøren er adgang til en forstue hvorfra fire trin leder til en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i øverste halvdel, hvorfra der er adgang til trapperummet. Forstuen og trapperummet fremtræder med linoleumsgulv og forstuen med brystningspaneler og stukdekorerede lofter, mens selve trapperummet har vægge beklædt med en liste i brystningshøjde, mens trappen har drejede balustre, udskåren mægler og håndliste i træ samt pudsede løb og lofter. Lejlighederne er disponeret med entré, to stuer mod gaden, værelse mod gården og spisestue i smigfaget. I sidehusene er ganglinjen langs med bagmuren der leder til wc, køkken og bag bagtrappen et mindre værelse, der i størstedelen af lejlighederne er indrettet til badeværelse. Taglejlighederne har ligeledes stuer samt køkkenalrum i forhuset og værelser og bad i sidehusene. Taglejligheden mod øst har en hems under risalittens højere tag. Generelt ses ældre overflader bestående af ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, der i forhuset har stukgesimser og rosetter. Endvidere ses gulve belagt med kork, linoleum, fliser og nyere bræddegulve samt enkelte nedhængte lofter med spots samt nyere døre Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder, hoveddøre forstærkede med plader, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, fod- og lysningspaneler og flere fajanceovne, og i et køkken er vitrine- og køkkenskabe. Kælderen er indrettet til depotrum, fællesrum med køkken, gæsteværelse med toilet samt fyrrum. Kælderen fremtræder med epoxybehandlede gulve og hvidpudsede vægge og lofter.

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 6 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikskirkens randbebyggelse. Bygningen indgår som del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave, det gennemgående smedejernsgitter. Bygningens skel mod nabobygningen i risalitten er skjult, hvorved husrækken fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Bygningens materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret gør bygningen til en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der udgør en central del af Frederiksstaden.

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 6 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens klare, udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure og billigere vinduer med opdelte underammer vidner om ejendommens oprindelige disponering. Også den i store træk genkendelige grundplan afspejler datidens boliger for det bedre borgerskab, hvor der var plads til tyende i forbindelse med køkkenet ved bagtrappen og på kvisten, ligesom der var tilhørende portnerbolig. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, paneler, stukarbejder samt i hovedtrapperummet og forstuen.

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 6 knytter sig i det ydre til særligt facadens proportionering med stigende etagehøjder samt til det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette kordongesimser og de lodret ordenende liséner. Dekorationerne, skifertaget, de rundbuede kviste, balkonerne og smedejernsgitteret giver Frederiksgade 6 et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene men skal ses i helhed med husrækken, hvor bygningen indgår som del af en symmetrisk helhed, der slører facadens asymmetri hvor det østre fag indgår som del af nabobygningens risalit og hovedindgangen er placeret i det tredje fag fra vest. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 6 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor sidebygningens funktionsrum og tidligere pigekammer står i stærk kontrast til de herskabelige højloftede stuer og spisestuer med rige stukgesimser. De talrige døre, der sikrer adgang fra entréen til alle stuer og værelser samt mellem stuer og værelser indbyrdes, muliggør lange kig igennem lejlighederne, der fremhæver lejlighedernes udstrækning og herskabelighed. Hertil kommer forstuen med brystningspaneler, stukdekoreret loft og trapperummet med listebeslåede vægge, der fremstår lyst og karakterfuld i kraft af de store trefags korspostvinduer placeret i den rundbuede vægflade mod gården.

Læs videre om

• Frederiksgade 8, København
• Skindergade 5, København
• Zeises Hus, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen