Frederiksgade 8 ligger på Frederiksgade 8 i Københavns Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Frederiksgade er en del af Frederikstaden, der sammen med Adelgade danner de to akser, der går vinkelret igennem den ottekantede Amalienborg Slotsplads. Navnet Frederikstaden skyldes den daværende kong Frederik V, som i 1749 skænkede området til byen mod visse betingelser. Området skulle symbolisere og udstråle kongens magt og barmhjertighed med sine lange lige gader, ensartede borgerhuse, store palæer og ikke mindst kirken og Danmarks første offentlige behandlingshospital. Det var idealet at udforme området som en form for velfærdssamfund under enevældigt styre. Hofbygmester Niels Eigtved var hovedarkitekt, men planerne gik ikke helt som ventet, så selvom grundstenen til kirken blev lagt i 1749, stod Frederikskirken først færdig i 1894 efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl, som ligeledes udarbejdede og udførte en helhedsplan for bygningerne omkring Frederikskirken. Bygningerne var næsten alle indrettet med vandklosetter, gasbelysning, vand og ringeapparater samt baderum med badeapparater, der var således meget moderne for sin tid.Frederiksgade 8 blev opført af murermestrene Meincke og Nielsen med Emil Blichfeldt (1849-1908) som udførende arkitekt. Meincke og Nielsen var bygherrer for en stor del af randbebyggelsens bygninger og opførte hele husrækken syd for Frederikskirken på en gang. Kort tid efter opførelsen blev Frederiksgade 8 solgt på tvangsauktion. Bygningen blev opført til beboelse med to lejligheder på hver etage, portnerbolig i kælderen og værelser til tyende på tagetagen. Lejlighederne var disponeret med entré, stuer mod pladsen og værelse mod gården og spisestue i smigfagene. I baghusene lå køkkenerne, formentligt fadebur og bag bagtrappen et pigekammer.

Beskrivelse

Frederiksgade 8 er beliggende i den sydlige husrække, der indrammer Frederikskirken, Marmorkirken, i Frederiksstaden i det indre København. Et forsiret støbejernsgitter med blomster og en lille forhave afgrænser grunden ud mod kirken. Bag ved forhuset, der er sammenbygget med to mindre sidebygninger, er en lille gård. Både forhus, de to sammenbyggede sidehuse samt støbejernsgitret er fredet.Frederiksgade 8 er opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningerne har skifertag. Mod Frederiksgade er flere kviste med rundbuede tage med knæk over flunkerne. Mod gården er flere rytterkviste med lavt helvalmet tag samt en større taskekvist. Desuden en mindre tagterrasse samt ældre tagvinduer og nyere ovenlys. I forhusets og begge sidehuses rygning ses nyere skorstenspiber, alle i gult murværk. Facaden er pudset med cementpuds og den nederste etage er båndfuget. Vinduerne har indfatninger og dekorationer i puds og hele facaden inddeles af øreliséner lodret og af kordongesimser over stue- og anden etage. Mod gården skyder et buet trappetårn sig ud fra hovedhuset under et lavt, buet tag med tagpap. Alle mure mod gården fremtræder pudset og gulmalet i de nederste to etager og i blank mur i de øverste to etager. Fra Frederiksgade er indgang via en ældre, tofløjet, dekoreret fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Over døren er et rundbuet overvindue. Fra gården er der adgang til trappetårnet og til en køkkentrappe i hvert sidehus via nyere døre, hvor dørene i sidehusene har nyere overvinduer. I gården er en kældernedgang med en nyere tofløjet fyldingsdør med rude i den øverste fylding. Vinduerne mod gaden er mestendels ældre og der ses kun enkelte nyere, men traditionelt udførte vinduer. Mod gården er vinduerne nyere korspostvinduer med termoruder. Mod Frederiksgade er vinduerne i stue-, anden og tredje etage rundbuede. Vinduerne er af korsposttypen, dog er der torammede vinduer i 3. etage og i kvistene. Vinduerne og dørene mod gården sidder i fladbuede stik. De ældre vinduer er udført med forsatsruder for de nederste vinduer. Vinduerne er malet brune, ligeledes hoveddøren mod Frederiksgade, dørene på gårdsiden er hvidmalede.Frederiksgade 8 er indrettet med to lejligheder på hver etage. Den ældre grundplan er i store træk bevaret på alle etager. I hvert sidehus er en ældre køkkentrappe og i forhuset er den ældre hovedtrappe bevaret. Fra hoveddøren er adgang til en forstue, hvorfra fire trin leder til en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i øverste halvdel, hvorfra der er adgang til trapperummet. Forstuen og trapperummet fremtræder med linoleumsgulv og forstuen med brystningspaneler og stukdekorerede vægge og lofter, mens selve trapperummet har vægge beklædt med en liste i brystningshøjde og brystningspaneler under vinduet på hver repos, mens trappen har drejede balustre, udskåren mægler og håndliste, pudsede løb og lofter samt et smalt durchsicht. Lejlighederne er disponeret med entré, to stuer mod gaden, værelse mod gården og stue i smigfaget. I sidehusene er ganglinjen langs med bagmuren, der leder til wc, køkken og bag bagtrappen et mindre værelse, det gamle pigeværelse. I de fleste lejligheder er der to døre til køkkentrappen, både en fra køkkenet og en fra det gamle pigeværelse. I tagetagen er en mindre lejlighed, der ligger mod gårdsiden. Resten af tageetagen er indrettet til atelier og spisestue med køkken samt mødelokale for Kunstnerforeningen af 18. november 1842. I det indre er overvejende ældre overflader bestående af ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, der i forhuset har stukgesimser og rosetter. Endvidere ses gulve belagt med kork, linoleum, terrazzo, fliser, gulvtæpper og nyere bræddegulve samt enkelte nedhængte lofter samt nyere døre. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder, hoveddøre med originale greb, brevsprækker og enkelte ringklokker, et- og tofløjet fyldingsdøre med gerichter og ældre gangtøj og greb, fod-, brystnings- og lysningspaneler og i to lejligheder ses endvidere traditionelle forrammekøkkener og på fjerde etage en ældre kakkelovn. Kælderen er indrettet til værksted og fremtræder med epoxybehandlede gulve og hvidpudsede vægge og lofter. Der ses enkelte ældre stolper.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Frederiksgade 8 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor bygningen indgår i Frederikkirkens randbebyggelse. Bygningen indgår som del af den samlede helhed i kraft af disponeringen med en mindre forhave, det gennemgående smedejernsgitter samt etagernes fremhævede østre fag, der modsvares af nabobygningens østre fag og mod vest er bygningens skel mod nabohuset i risalitten skjult, hvorved husrækken fremstår som en symmetrisk helhed tilpasset kirkepladsen. Tilpasningen ses i nabobygningens konkave facade, der på elegant vis giver plads til Frederikskirken ligesom bygningernes materialeholdning, dekoration og støbejernsgitteret gør også Frederiksgade 8 til en umistelig del af det homogene og helstøbte byrum omkring Frederikskirken, der udgør en central del af Frederiksstaden.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 8 knytter sig i det ydre til bygningen som del af C.F. Tietgens og Ferdinand Meldahls stort anlagte plan om at færdiggøre Frederikskirken og kirkepladsen, der var den manglende, centrale brik i Frederiksstaden. Hertil kommer bygningens klare udprægede historicistiske stiltræk med rige pudsdekorationer, der skulle tilpasse bebyggelsen til Frederiksstadens rokokopalæer i Bredgade. Mens kontrasten mellem den rigt dekorerede, repræsentative facade og de funktionelt betingede gårdsider med udekorerede mure, der vidner om ejendommens brug.Den kulturhistoriske værdi for Frederiksgade 8 knytter sig i det indre til den i store træk genkendelige grundplan, der vidner om datidens boliger for det bedre borgerskab, hvor der var plads til tyende i forbindelse med køkkenet ved bagtrappen. Endvidere kan datidens stilidealer og bygningens alder aflæses i de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, paneler, stukarbejder samt hovedtrapperummet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 8 knytter sig i det ydre til facadens velproportionerede form med stigende etagehøjder samt til det stramme facadeskema, der trods de svulstige og talrige dekorationer, fremstår behersket og ordnet grundet vinduernes taktfaste placering, de vandrette kordongesimser og de lodret ordenende liséner. Formen, skifertaget, de rundbuede kviste, balkonerne og dekorationerne giver facaden et herskabeligt udtryk, der dog ikke kan stå alene, men bør ses i helhed med husrækken, hvor Frederiksgade 8 indgår som del af en symmetrisk helhed der slører facadens asymmetri med risalit mod vest, der deles med nabobygningens, de fremhævede østre fag og hovedindgang i 4. fag fra vest. Den arkitektoniske værdi for Frederiksgade 8 knytter sig i det indre til lejlighedernes disponering, hvor sidebygningens funktionsrum og pigekammer står i stærk kontrast til de herskabelige højloftede stuer og spisestuer med rige stukgesimser. De talrige døre der sikrer adgang fra entréen til alle stuer og værelser samt mellem stuer og værelser indbyrdes muliggør lange kig igennem lejlighederne, der fremhæver lejlighedernes udstrækning og herskabelighed. Hertil kommer trappeopgangen med listebeklædte vægge og brystningspaneler, der fremstår lys og karakterfuld i kraft af de store trefags korspostvinduer placeret i den rundbuede vægflade mod gården.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links