Frederiksholms Kanal 20 og Ny Kongensgade 4 ligger på Frederiksholms Kanal 20 og Ny Kongensgade 4 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, deriblandt Vestre Rodemaal, der fra 1633 hed Vester Kvarter. Kvarteret omfatter den sydvestlige del af den gamle by afgrænset af Vester Voldgade, Vestergade, Gammel Torv og Nytorv, Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal. En stor del af den sydlige del var optaget af offentligt byggeri. Foruden Prinsens Palæ, nu Nationalmuseet, ligger den gamle hestgardekaserne og de civile og militære materialgårde i Vester Kvarter. Den nordlige del af kvarteret brændte både i 1728 og 1795, og især den store bybrand i 1795 satte sit præg på kvarteret. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret, som det havde været tilfældet efter branden i 1728. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankre skulle udføres i jern. Karakteristisk for hele kvarteret er derefter facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Udformningen af de bygninger, der blev opført eller ombygget i 1800-tallet, er præget af den stærkt stigende befolkningstæthed inden voldenes fald i midten af århundredet. Det betød, at husene blev tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og dermed blev til egentlige etagehuse med ens lejligheder. Vinduerne var mod gaden forsynet med store ruder, som blev mulige at producere fra begyndelsen af 1800-årene, typisk med to ruder i underste ramme og en tilsvarende rude i overrammen. Mod gården fortsatte de små ruder dog længe, da de store ruder var betydeligt dyrere. Det blev almindeligt, at en grunds samlede bebyggelse dannede en helhed omkring gårdrummet. Frederiksholms Kanal dækker kanalgaderne på begge sider samt selve vandområdet, og navnet er til minde om Frederik III (1609-70), der ville dø i sin rede under stormen på København 1659. Stormen fandt sted over isen på dette område, der i årene efter 1660 blev opfyldt mellem Stormgade og havnen. Før 1700 kaldtes strækningen for Slotsstrandens Gade. Området fra Stormgade til havnen blev opfyldt, og i årene efter udgravedes selve kanalen, hvorved det nuværende kanalløb opstod, efter bolværket stod færdigt i 1681. Frederiksholms Kanal har gennem flere århundreder været et meget benyttet motiv for mange kunstnere, og det skyldes selve kanalen, Christiansborgs nærværelse, Nationalmuseet, Staldmestergården samt Marmorbroen. Ny Kongensgade løber mellem Frederiksholms Kanal og H.C. Andersens Boulevard. Gaden ligger i forlængelse af Prinsens Bro over kanalen til Slotsholmen. De første bygninger langs gaden blev bygget omkring 1670, hvor den var kendt som Prindsensgade. Det vides ikke, hvornår navnet blev ændret, men den omtales som Nye Kongensgade på Geddes kort over København fra 1757. Oprindeligt gik gaden kun til Vestervold ved nuværende Vester Voldgade, dengang en smal gade på indersiden af volden. Da denne del af voldanlægget endeligt blev sløjfet i 1885, blev Ny Kongensgade som en af de sidste forlænget til Vester Boulevard, nu H.C. Andersens Boulevard. Hjørnebygningen Frederiksholms Kanal 20 er opført før 1750, hvor den er beskrevet som to etager høj med kvist, fire fag til kanalen og syv fag til Ny Kongensgade. I 1848 blev ejendommen stærkt ombygget og fik sit nuværende udseende. Hjørnehusets vinkelrette hjørne vidner om, at det oprindelige hus er opført før den store brand i 1795, hvor de skrå hjørneafskæringer blev et krav. Ligesom pakhuset er også forhuset til Ny Kongensgade 4 opført i 1848 for grosserer Harboe, og en del ældre bygningsdele indgik i huset ved opførelsen. Ejendommen er således ombygget og har fået sit nuværende udseende i midten af 1800-tallet, hvor der var stor efterspørgsel på lejligheder i årene op til voldenes fald.

Beskrivelse

Ejendommen består af Frederiksholms Kanal 20, der er en hjørnebygning med ti fag mod kanalen og seks fag mod Ny Kongensgade, en hermed sammenbygget femfags bygning i Ny Kongensgade 4 og en pakhusbygning i gården. Alle bygningerne er grundmurede. Sammen med nabohusets bagvant omkranser de et brolagt gårdrum med et stort træ. Frederiksholms Kanal 20 anvendes til både erhverv og boliger, mens Ny Kongensgade 4 er boliger og pakhuset erhverv. Hjørnebygningen Frederiksholms Kanal 20 indgår som en del af den sammenhængende husrække i begge gader. Den har fire etager over kælder og en udnyttet tagetage under heltag hængt med sortglaserede vingetegl mod gaden og røde tegl mod gården. Mod kanalen er der fem kviste, mod Ny Kongensgade tre kviste, alle med lavt heltag. Mod gården er et fremskudt trappehus med valmtag og på hver side heraf hhv. en tagterrasse mod vest over portfaget og en trefagskvist i tagfladen. Der er tre skorstenspiber i tagryggen. Gadefacaden står pudset og malet lys grå i den underste etage og hvid derover. Under vinduerne på første, anden og tredje sal er kordongesimser og under taget en hovedgesims med sparrenkopmotiv. I de to vestligste fag er en kurvehanksbuet portgennemkørsel med afvisersten af granit, profileret indfatning med en slutsten med rocaille-motiv og et overvindue med profilerede radiære sprosser. Porten er en trefløjet fyldingsport med gangdør i midten og spejle med afrundede hjørner. Vinduerne i stueetagen har krydspost og smårudede rammer, mens de øvrige vinduer i hovedetagerne er høje korspostvinduer med tredelte underrammer. Kældervinduer er torammede og smårudede, og vinduer i kvistene torammede og trerudede. Mod Ny Kongensgade er en nedgang til kælderen dækket af et skur med revleskodder, der er flankeret af dekorerede jerngelændere. Vinduer er malet hvide, mens kvistvinduer, portfløje og kælderskur er malet mørkegrønne. Mod gården står bygningen pudset og gulkalket og afsluttes af en enkel hovedgesims i samme farve. Ved siden af portgennemkørslen er en etfags udbygning, der rummer hovedtrappen. Mod øst følger tre fag, der på et smigfag og herefter et enkelt fag på gårdsiden mod Ny Kongensgade; her er adgang til bagtrappen via en tofløjet fyldingsdør med glas med diagonale sprosser i det øverste parti samt overvindue. Vinduerne er primært korspostvinduer med tredelte underrammer, nogle med smårudede rammer; i smigfaget har vinduerne tre fag. Vinduer er malet hvide, mens døren er malet mørkegrøn. Frederiksholms Kanal 20 er traditionelt disponeret med en portgennemkørsel, hvorfra der er adgang til kælderen og til hovedtrapperummet, der ligger mod gården i et fremskudt trappehus og forbinder alle etager. Portrummet har flisebelægning, pudsede vægge, kurvehanksbuet loft med hvælvkapper i midten, hvorunder der i to nicher hhv. mod øst er adgang til trapperummet via en rundbuet tofløjet fyldingsdør med opsprosset glasrude i det øverste parti og forkrøppede gerichter og mod vest er en oval inskriptionsplade omgivet af en løvranke. Hovedtrapperummet har flisegulv, på etagerne opefter er der fodpaneler og brystningspaneler under vinduerne, der også har indfatninger, enkelte steder forkrøppede. På de to nederste etager hænger på væggene malerier og relieffer med ovale eller runde dekorerede indfatninger; det er portrætter af ejendommens tidligere bygherrer og ejere, hvilket fremgår af tavler med inskriptioner nedenunder. Hovedtrappen er en toløbstrappe med pudsede underløb, trætrin med løber, jernbalustre med guldmalede knopper mellem balustrene, vangesnirkel og udkehlet håndliste. Fra hovedreposerne er der midt for adgang til etagerne via tofløjede fyldingsdøre, hvoraf nogle har spejle med afrundede hjørner, forkrøppede gerichter og flerdelte overvinduer; til venstre er der endnu en adgang via en fyldingsdør med enkle gerichter. Hovedetagerne har oprindeligt haft en lejlighed på hver etage, men er i dag opdelt i to enheder med adgang fra disse døre. Den traditionelle planløsning er stadig bevaret med store stuer mod gaden og mindre og sekundære rum mod gården, bl.a. køkken med køkkenildsteder i smigfagsrummet, samt i fløjen mod Ny Kongensgade, hvor bagtrappen ligger. Bagtrappen er en halvsvingstrappe med pudsede underløb, trætrin belagt med linoleum, hovedstykker, listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trapperummet har bemalede undervægge, der ifølge oplysninger på stedet har udgangspunkt i ældre farver og dekorationer. Stuerne, især mod kanalen, har generelt fyldingsdøre, flere steder med indstukne hængsler og ældre beslåning i form af greb, langskilte og låsetøj, profilerede gerichter, der nogle steder suppleres af konsolbårne fordakninger, indfatninger om ovnpladser og flere steder gamle jernovne eller nyere pejse, brystnings-, pille- og lysningspaneler, nogle med indfældede skodder, pudsede lofter med forskellige variationer af hulkehle, stukgesimser og rosetter. I stueetagen og på første sal er der endvidere opspændte lærreder. På første sal er der på nogle lofter frisebemalinger med enkle plantedekorationer samt en dør, der efter oplysninger på stedet stammer fra et tidligere kongeskib. Gulve er generelt ældre eller nyere bræddegulve, nyere parket eller belagt med linoleum. Vinduerne har forskellige udformninger med bl.a. poste med retkantede aftrapninger og plane poste med karnis. Fjerde sal er indrettet i tagetagen med loft på de synlige hanebånd. Der er mod gården udgang fra en høj pultkvist med firefags glasdørparti til en tagterrasse. Kælderetagen anvendes til depot og har støbejernssøjler og murede piller, og der er bevaret to ildsteder. Forhuset til Ny Kongensgade 4 har fem fag og fem etager over kælder. Tagetagen er udnyttet under heltag hængt med røde tegl og med fire kviste med lavt heltag mod gaden, tre pultkviste mod gården, hvoraf den ene er en bred kvist med fire fag. Der er to skorstenspiber i tagryggen. Facaden er pudset og gulkalket. Under vinduerne på første sal er en kordongesims i samme farve som facaden, der afsluttes af en profileret hvidmalet hovedgesims. I det østligste fag er der adgang til bygningens forstuegang via tre granittrin og en tofløjet fyldingsdør med glasfyldinger. Over døren er et overvindue med diagonale sprosser og farvede ruder, og indgangen flankeres af to udsmykkede jerngelændere. I midterfaget er en kældernedgang, der er dækket af glatte plader. Vinduerne er hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, over indgangsdøren er de i tre fag. I kælderen er vinduerne torammede og torudede og i kvistene torammede og trerudede og malet grønne. Mod gården indgår Ny Kongensgade 4 i sammenhæng med Frederiksholms Kanal 20 uden markant overgang, og begge gårdsider står pudsede og gulkalkede med en enkel hovedgesims i samme farve. Ny Kongensgade 4 har fire fag, et smigfag og dernæst et lille sidehus på et enkelt fag. I det yderste fag mod øst er der adgang til forstuegangen. Vinduerne er korspostvinduer med torudede underrammer, i faget ved siden af døren og i smigfaget har vinduerne tre fag og i sidehuset et fag. Kældervinduer er torammede og torudede. I sidehuset er der adgang til bagtrappen via en fyldingsdør med glas og diagonale sprosser i det øverste parti. Alle vinduer er malet hvide, mens døre er malet mørkegrønne. Ny Kongensgade 4 er traditionelt disponeret med en gennemgående forstuegang. Gangen er delt i to; fra rummet mod gaden er der adgang til stueetagen, og rummet mod gården, hvorfra der er udgang til gårdrummet, hænger sammen med hovedtrapperummet, der fører op gennem etagerne. Rummenes gulve er som trappen belagt med linoleum. Trappen er en treløbstrappe med pudsede underløb, trætrin, der ved reposerne er afrundede enten konvekst eller konkavt, drejede balustre, vangesnirkel og udkehlet håndliste. Fra hovedreposerne er der adgang til etagerne via tofløjede fyldingsdøre. Hovedetagerne har den samme traditionelle planløsning med stuer mod gaden og kamre og sekundære rum mod gården, bl.a. køkken og spisekamre i smigfagsrummet, og i sidehuset, hvor bagtrappen ligger. Bagtrappen er en halvsvingstrappe med pudsede underløb, trætrin, lukkede balusterflader, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Stuerne, især mod gaden, har generelt fyldingsdøre med gerichter og flere steder indstukne hængsler, markerede ovnpladser og enkelte steder gamle jernovne og kakkelovne med glaserede fliser, brystnings-, pille- og lysningspaneler, nogle med indfældede skodder, pudsede lofter med stukgesimser og rosetter. Gulve er generelt ældre bræddegulve, nyere parket eller belagt med linoleum. Der er i stueetagen enkelte døre, der efter oplysninger på stedet stammer fra et tidligere kongeskib. På første sal har en stue mod gaden et bemalet loft med imiterede træpaneler. Femte sal er indrettet i tagetagen med loft under hanebånd og skråvægge. Hovedtrappen er fra fjerde sal og opefter integreret i taglejligheden, er belagt med tæppe og afsluttes af det firefags vinduesparti i den store pultkvist. I gården er et grundmuret pakhus på fem fag og i tre etager. Pakhuset har halvtag hængt med røde tegl, en skorstenspibe i tagryggen, i midterfaget en hejsekvist med hejsebom og på hver side heraf en pultkvist samt enkelte små jerntagvinduer. Facaden er pudset og kalket gul mod den hvidmalede profilerede hovedgesims. Hejsekvistens gavltrekant har ligeledes profileret og hvidmalet gesims. I stuetagen er to kurvehanksbuede portåbninger med mørkegrønne revleporte. En udvendig muret trappe med granittrin fører til en indgang på første sal med en tofløjet mørkegrønmalet fyldingsdør med overvindue. Vinduerne i stueetagen, på første sal og i pultkvistene er torammede og seksrudede, mens de på anden sal er høje krydspostvinduer med smårudede rammer. Vinduerne er malet hvide. I hejsekvisten er en fladbuet åbning med en fransk altan med en tofløjet, grønmalet dør. Pakhuset er indvendigt traditionelt disponeret med et trapperum i yderfaget og et stort åbent rum på den øvrige etage. På anden sal er tømmerkonstruktionen med stolpe- og dragerværk synlig, mens konstruktionen på første sal er pudset og malet, så materialet ikke kan erkendes. Vinduer er nyere og traditionelt udformede med rundposte. Trappen er en nyere trappe med trin af stålplade. Gavlvæggen mod vest er af bindingsværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til den samlede ejendom med den traditionelle tætte bebyggelsesstruktur med forhuse, sidehus og pakhus omkring et brolagt gårdrum med et stort træ. De gulkalkede facader, brolægningen og træet danner et meget stemningsfuldt gårdmiljø. Den miljømæssige værdi for Frederiksholms Kanal 20 knytter sig til beliggenheden i begge gader, hvor hjørnehuset indgår som en integreret del af husrækkerne, og i kraft af beliggenheden på hjørnet og det afdæmpede klassicistiske formsprog danner det et visuelt bindeled mellem gaderne. I Frederiksholms Kanal er bygningen en del af facaderækken, der danner et historisk og stemningsfuldt gadebillede langs kanalen over for Christiansborg. Den miljømæssige værdi for Ny Kongensgade 4 knytter sig til bygningens beliggenhed i facaderækken, der er med til at opretholde en tæt gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for den samlede ejendom knytter sig til bebyggelsesstrukturen med forhuse, sidehus og pakhus omkring et gårdrum. Det vidner både om den tætte bystruktur og om et traditionelt bebyggelsesmønster med de repræsentative bygninger mod gaden og funktionsbetingede bygninger som f.eks. et pakhus i gården. Dette understreges af forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider, hvor også tagstenene på hjørnehuset viser forskellen med sortglaserede tegl mod gaden og røde tegl mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig herudover til hjørnehuset som et eksempel på en ejendom opført mellem de to store bybrande. Bygningen er opført i midten af 1700-tallet og overlevede branden i 1795. Selv om dens nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1848, hvor den har fået sit afdæmpede, klassicistiske udtryk, vidner det ikke-afskårne hjørne om, at bygningen er opført før 1795-branden, hvor de knækkede hjørner blev et krav til nybyggeri. Bygningens højde og mange etager vidner om 1800-tallets byggeri, der skød i vejret pga. nødvendigheden af flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet. Den kulturhistoriske værdi for Frederiksholms Kanal 20 knytter sig til hjørnehuset som et eksempel på den senklassicisme, der prægede københavnske borgerhuse i tiden efter branden i 1795 og op igennem 1800-tallet. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De senklassicistiske træk ses bl.a. i facaden med kordongesimser og hovedgesims med sparrenkopper, den faste vinduessætning og de høje korspostvinduer med tredelte underrammer. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til såvel planløsning som interiør. Forhusets oprindelige planløsning er trods ændringer bevaret og kendetegnes ved den gennemgående portgennemkørsel med adgang til hovedtrappen beliggende i trappehuset mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og mindre og funktionsprægede rum mod gården og i fløjen mod Ny Kongensgade, bl.a. smigfagsrummene med bevarede køkkenildsteder og bagtrappen. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er hovedtrapperummet med udsmykninger, portrætter og trappen, stuernes panelering, lærreder og loftsbemalinger, indfatninger om ovnpladser og jernovne, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter og de pudsede lofter med stukkatur. Den kulturhistoriske værdi for Ny Kongensgade 4 knytter sig til den enkle facade med kordon- og hovedgesims, den taktfaste vinduessætning, korspostvinduerne med todelte underrammer og indgangsdøren. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til såvel planløsning som interiør. Forhusets oprindelige planløsning er bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med adgang til hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og mindre og funktionsprægede rum mod gården og i sidehuset, hvor bagtrappen ligger. Denne plantype stammer helt tilbage til 16- og 1700-talllets boder, der var den tids udlejningsejendomme. Til forskel fra de gamle boderækker i én etage, skød 1800-tallets udlejningsbyggeri i vejret for at udnytte den sparsomme plads inden for voldene. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er trapperummet med hovedtrappen, stuernes panelering, fyldingsdøre og gerichter, indfatninger om ovnpladser og de ældre ovne, de pudsede lofter med stukkatur samt loftsbemalingen på første sal. Den kulturhistoriske værdi for pakhuset i gården knytter sig til bygningens funktionsbetingede udtryk med hejsekvist og hejsebom og store porte i stueetagen. Etagen med korspostvinduerne vidner om, at der på et tidspunkt har været behov for mere lysindtag. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til den åbne planløsning, der henviser til de store åbne rum med synlige konstruktioner, der er karakteristisk for pakhuse.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Frederiksholms Kanal 20 knytter sig i det ydre til hjørnebygningens afdæmpede senklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den faste fagdeling med korspostvinduer, de vandrette kordongesimser, hvoraf den nederste sammen med den mørkere farvede underetage opdeler facaden i en tungere underdel og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen med sparrenkopper og herover taget med sortglaserede teglsten og skorstenspiber i tagryggen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk og tætte vinduessætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de herskabelige lejligheder med velproportionerede stuer, hvor der især i rummene mod kanalen er et smukt lysindfald. Hertil kommer stuernes stukudsmykninger, bemalinger og snedkerdetaljer i paneler, gerichter, fordakninger, døre og vinduer. Desuden er der arkitektonisk værdi i den hvælvede portgennemgang og i hovedtrapperummet med dets udsmykning og trappen. Den arkitektoniske værdi for Ny Kongensgade 4 knytter sig i det ydre til facadens meget enkle udtryk, der karakteriseres ved glatte murflader, de enkle gesimser, den markerede underetage og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne, som tilsammen og i al sin enkelhed danner en velproportioneret, stilfærdig facade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk med regelmæssig og tæt vinduessætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, især mod gaden, og til deres udsmykning i form af paneler, fyldingsdøre og profilerede gerichter og til det bemalede loft på første sal. Hertil kommer hovedtrapperummet med trappen med de elegante konvekst og konkavt afrundede trin. Den arkitektoniske værdi for pakhuset knytter sig i det ydre til den symmetrisk opbyggede facade med hejsekvist med hejsebom i midten og hovedetagernes taktfaste vinduessætning over stueetagens massive murflader. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til de store åbne rum med synlige konstruktioner.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links