Frigrunden 2, Tønder

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af 1600-tallet havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i 1700-tallet, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. Frigrunden hed oprindeligt Slotsgade, da gaden tilhørte slottet i Tønder og primært var beboet af tjenestefolk fra Tønder Slot (Tønder Hus). Navnet Frigrunden hentyder til, at gaden lå uden for selve Tønder, og fordi gaden i mange år havde særstatus m.h.t. skattefrihed. Gaden var således i mange år en enklave i Tønder, og først i slutningen af 1920'erne blev dette ophævet.

Gaden blev officielt indlemmet i Tønder Kommune i 1933, og gaden måtte afgive navnet til Slotsgade i Møgeltønder, da Tønder Slot (Tønder Hus) ikke var meget mere end en ruin i forhold til Møgeltønders Schackenborg. Man formoder, at det nuværende forhus stort set er identisk med det hus som digegreve Arendt Hennings Fischer lod opføre omkring 1645. I 1802 overtog kniplingshandler Asmus Garmsen ejendommen og i 1828 blev den ombygget. Forhuset fik sit nuværende udseende med undtagelse af, at bagsiden blev forhøjet til to etager. Formodentlig var ombygningen af forhuset i 1828 ikke speciel gennemgribende. Portal, vinduer og interiøret er kommet til. Forhuset er siden løbende blevet restaureret, og mange af de oprindelige vægge er blevet gennembrudte ved dørflytninger. Første etage er blevet ændret omkring 1920.

Frigrunden 2 ligger i begyndelsen af gaden overfor den lignende ejendom Frigrunden 7. Forhuset er et grundmuret langhus på fem fag med murede gavlkviste på begge langsider. Den nordlige gavl er i bindingsværk. Bygningen har en etage mod gaden og to etager mod haven samt kælder. Taget er et skævt saddeltag af røde teglsten med en skorstenspibe i den vestre tagflade. Forhuset er pudset, gulmalet og står på en sortmalet sokkel. Facaden afsluttes af en hovedgesims og gavlkvisten har en aftrappet hovedgesims. På de vestlige og nordlige sider er placeret liljeformede murankre. I midterfaget fører en firetrins sandstensbeklædt trappe med jerngelænder op til Louis Seize-dørpartiet med en to-fløjet fyldingsdør. Ved siden af trappen sidder to kældervinduer med fladbuet stik og bryn samt slutsten. Vinduerne i facaden flankeres af blåmalede skodder. Vinduerne i gavlkvisten har stik og bryn som kældervinduerne. Vinduerne i stueetagen er ældre og traditionelt udførte firerammede, hvor rammerne er hvidmalede med blå karme, herunder sålbænke af zink. I gavlkvisten og på anden etage på havesiden er vinduerne torammede og malede på samme måde som de firerammede. Lod- og tværposterne har skællignende udskæringer. I den sydlige gavlside fører en to-trins trappe op til en traditionelt udført hvidmalet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger og et tredelt overvindue. Havesiden dækkes delvist af en enetages tilbygning, hvori sidder en nyere hvidmalet fyldingsdør med opsprosset glas. I det indre er dele af den oprindelige planløsning bevaret med diele, hvorfra der er adgang til større rum på hver side mod gaden samt en trappe til anden etage. Mod haven ligger køkkenet og et større rum. På anden etage er rum af forskellige størrelser placeret omkring reposen. Interiøret er præget af både ældre og traditionelt udførte overflader, herunder bræddegulve, synligt bjælkelag, klinker og fliser samt bygningsdele og -detaljer, herunder afskærmning ved trappe og havedør, dørstykker, anverfere, gerichter, fyldingsdøre med greb og en trappe med udskårne balustre. I kælderen ses hvælving og klinkegulv.

Den miljømæssige værdi ved Frigrunden 2 relaterer sig til forhusets beliggenhed i den let svungne gade Frigrunden, hvor det sammen med Frigrunden 7 på den modsatte side af gaden markerer indgangen til et historisk gademiljø med en række mindre huse. De to bygninger adskiller sig markant fra de andre huse i gaden, og er således to vigtige elementer i et af Tønders ældste og mest interessante gadeforløb.

Endvidere er der miljømæssig værdi tilknyttet Frigrunden 2 og forhusets sammenhæng med haven med græsplæne, træer og det lille skur i baghaven, der virker som et idyllisk åndehul i udkanten af den ældre del af Tønder.

Den kulturhistoriske værdi ved Frigrunden 2 knytter sig i det ydre til forhusets fremtræden som en forholdsvis utraditionel bygningstype i Tønder fra 1700-tallet: Et fornemt langhus med midterstillet gavlkvist, symmetrisk facade og udsmykket hoveddør, der i slutningen af 1700-tallet har været et sjældent syn i Tønder, hvor gavlhuset var den mest opførte hustype, men har været almindelig i for eksempel Aabenraa.

Der er tillige kulturhistorisk værdi tilknyttet indgangspartiet, der er et eksempel på et Louis Seize-dørparti karakteriseret ved de rette linjer, streng symmetri og pilastrene omkring døråbningen samt det lige, afsluttede tredelte overvindue, herover den beskedne og relativt enkle trekantgavl samt den lige konsolbårne gesims. Selve døren er ligeledes et eksempel på, hvordan man udformede Louis Seize-døre med de guirlandeprydede fyldinger foroven og forneden og med glasfyldinger i midten. I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til den delvist bevarede planløsning og til de bevarede bygningsdele og -detaljer. Især stuen mod syd med havedør og den elegant udformede og udsmykkede afskærmning foran samt de udskårne gerichter med dørstykker over vidner om forhusets funktion som et borgerligt og fornemt hjem. Endvidere har forhusets øvrige fyldingsdøre, gerichter, trappen med udskårne balustre og vinduesdetaljer, herunder anverfere værdi, idet de vidner om bygningens alder og fastholder en historisk atmosfære.

Den arkitektoniske værdi kan i det ydre tilskrives Frigrunden 2s aflange, velproportionerede og næsten monumentale bygningskrop med gavlkvisten og det skæve tag, der på fornem vis afslutter bygningen. Forhuset ligger som en klump i gaderækken, der giver det tyngde, og facadernes homogene udtryk med få dekorationer understreger den helstøbte og elegante fremtræden. De skællignende lod- og tværposter skal især fremhæves, da de giver forhuset et særegent præg uden det kommer til at adskille sig markant fra de omkringliggende bygninger.

Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi knyttet til markeringen af midterpartiet med den brede, men elegante trappe med det fint afstemte gelænder, der fører op til den portalomkransede og udsmykkede to-fløjet dør, der afsluttes af den høje, slanke gavlkvist, der gentages i en mere afdæmpet udgave på havesiden. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til trappeopgangen med den let svungne trappe med elegante udskårne balustre, hvor gitterafskærmningen sammen med stuen mod syd med den ligeledes gitterafskærmede dør danner et herskabeligt og stemningsfuldt interiør med et smukt lysindfald fra vinduerne på to sider.

Læs videre om

• Kogsvej 73, Haved
• Slotsgaden 40, Møgeltønder
• Spikergade 10, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen