Gåsemandens Hus ligger på Galgebjergvej 20, Hemmet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Bygningen er fredet.
Gåsemandens Hus
Bygningshistorie
Det fremgår af arkivalier, at stedet har været bebygget fra omkring 1790, da udskiftningen og udflytningen i Nr. Bork fandt sted, og på det første matrikelkort fra 1818 er der afsat en enkelt længe på matriklen. Hovbønderne og fæstehusmændene i Nr. Bork, der hørte under herregården Grubbesholm, købte allerede i 1760 herregården og udstykkede den mellem sig – 18 år før stavnsbåndets ophævelse. Det var den første godsslagtning i Danmark, hvor tidligere fæstebønder uden mellemmænd opkøbte deres tidligere hovedgård. Den nuværende, firelængede gård takseres i 1878 ifølge en bevaret forsikringsprotokol, men er allerede afsat på generalstabskortet fra 1871. Snedkerprofiler i stuehusets gerichter og i sydsidens vinder har samme karakter som i de registrerede gårde i Husby Klit fra omkring midten af 1800-årene, og det forekommer sandsynligt, at gården i alt væsentligt er jævngammel med disse.
Omkring 1910 indrettes aftægtsboligen øst for forstuen, og stuehuset forlænges med et fag mod vest. På samme tid suppleres gården med bygninger, der afspejler den landbrugsmæssige udvikling i begyndelsen af 1900-årene: Laden mod nord indrettes delvis til stald, og i 1914 forsikres en ny lade nord for den gamle. Senere opføres motorhus til erstatning for en hestegang. Gården er bevaret i næsten uændret stald fra slutningen af forrige århundrede og Skjern-Egvad Museum har siden 1976 været opmærksom på ejendommen. Da den tidligere ejer, Sigfred Christensen døde i september 1990, meddelte Museet Skifteretten, at hele ejendommen burde bevares i en museal sammenhæng. Den tidligere ejer efterlod sig ikke arvinger, og gården er derfor overgået til Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen.
Beskrivelse
Ejendommen er et vestjysk hedehusmandssted fra midten af 1800-tallet. Husmandsstedet følger de vestjyske gårdes hoveddisposition: stuehuset mod syd, stalden mod vest, laden mod nord og portlængen mod øst. De fire længer er sammenbyggede omkring en knap 25 m2 stor gårdsplads. Alle bygninger fremtræder i blank mur af røde sten og med stråtag. Nord for gården er i 1914 opført en lade. Hertil er i 1919-20 tilføjet et motorhus. Disse bygninger er ikke omfattet af fredningsforslaget.
Stuehuset opdeles af den sydvendte dør i to afdelinger: mod vest beboelsesafdelingen, der er udvidet med et fag omkring 1910, mod øst den ligeledes omkring 1910 indrettede aftægtsbolig. Køkkenets langstrakte form og det vestligste rum syd for stuehusets hovedskillevæg skyldes ovennævnte udvidelse. Af husets rumudstyr er døre, inkl. beslåning og gerichter i behold. Endvidere er der bevaret en række vinduer, og de fleste rum fremtræder med bræddegulve og -lofter.
Bygningerne er meget forfaldne og Skjern-Egvad Museum har siden 1990 gennemført forskellige indledende arbejder, herunder nedtagning af skorstenspiberne på grund af sikkerhedshensyn, fjernelse af tilbygning mellem nordlængen og laden fra 1914 samt af udhus nord for samme lade.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
