Gamle Skole
.
Gamle Skole
.
Gamle Skole
.
Gamle Skole
.
Gamle Skole
.
Gamle Skole
.

Gamle Skole ligger på Vestergade 8-12 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bindingsværkshuset i Vestergade 8-10 blev opført i 1767, formentligt som en konsekvens af ødelæggelser af en ældre bygning ved en større bybrand i 1764. I brandtaksationen fra 1817 optræder ejendommen med et forhus mod gaden på 17 fag og et sidehus på 7 fag, der var indrettet til stald og lade. Det anføres desuden, at Vestergade 12 var en af de få bygninger i Mariager, hvor begge tagflader var teglhængte.

I 1853, hvor bygningen fungerede som skole, blev de to grundmurede fag mod øst tilføjet.

Bygningen på Vestergade 12 blev opført til boliger, men i 1817 blev den indrettet til skolebrug, og den fungerede som sådan i 85 år. I en indberetning efter et besøg på skolen i 1856 oplyste Biskop Brammen, at Skolen inddeles i én Realklasse, som haver 17 elever, én klasse med 21 elever og én klasse med 34 elever. Skolebygningen var således på det tidspunkt rammen for undervisning ved to lærere af i alt 72 elever. Det gik tilsyneladende an, men hen mod slutningen af 1800-tallet blev forholdene dog for trange, og i 1893 opførtes derfor en ny skole på adressen Vestergade 7. Den gamle skole blev herefter solgt til den senere borgmester, Søren Sørensen Borresen, der benyttede bygningen til boligudlejning.

Mariager udmærker sig ved at samtlige skolebygninger siden reformationen er bevaret, herunder Latinskolen fra 1536, der ligger øst for kirken, Gamle skole i Vestergade 10-12 og dens afløser i Vestergade 7.

Beskrivelse

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Bygningen fra 1767 ligger ud til den brostensbelagte Vestergade og minder i sin form om ældre udlejningsboder, som de kendes fra f.eks. Christianshavn eller Næstved. Længen ligger i den ældre bydels periferi, hvor den mindre bemidlede befolkning typisk var koncentreret i førindustrielle byer.

Den enetages bygning har 19 fag på sort malet kampestenssokkel (højere mod sydøst end mod gaden), og den står med kvartvalmet tegltag, ubrudte tagflader og med to skorstenspiber i tagrygningen i hver sin ende af bygningen. Murene er gulkalkede over stok og sten, mens vinduer og gesims / sugfjæl er hvidmalede. Facadens 17 fag mod nord er i bindingsværk med gennemstukne bjælkeender, og de 2 fag mod syd er i grundmur. Mod gården er et udskud med kælder, samt to stentrappe, hvor den ene fører op til udskuddet.

Bygningen har torammede, tosprossede, traditionelt udformede trævinduer. I de seks nordligste fag er de antagelig fornyet i 1970erne, mens de øvrige vinduer antagelig er fra anden halvdel af 1800-tallet. De har alle forsatsvinduer fra 1980erne. Et enkelt vindue mod syd er trerammet. I de fag, hvor der er vinduer, er ikke løsholte, eller også er de overskåret, bortset fra et enkel mod syd. I facaden findes to fløjdøre i empirestil og med de karakteristiske små vinduer over.

Der er to indgange fra gaden og en fra gårdsiden, foruden en bagindgang. I det indre har bygningen dobbelt rumfølge. Bygningsdetaljer som døre, karme og paneler er antagelig fra tiden efter 1893, da bygningen overgik fra skole til boligformål. Det er vanskeligt at datere rumopdelingen, men anvendelse som skole 1817-1893 kan tilsyneladende ikke aflæses. Der er synlige bjælker med bræddeloft. Snedkerdetaljer som døre, paneler og plankegulve er traditionelt udformede. Ved besigtigelsen var det ikke muligt at se tagværket.

Miljømæssig værdi

Bygningen udgør en vigtig del af bybilledet ved Vestergade og er med til at videreføre indtrykket af den lille, traditionelle købstad med krogede gadeforløb og lav bebyggelse.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens lave højde og fraværet af udsmykning udover empiredørerne antyder, at bygningens oprindelige funktion som lejebod for de dårligere stillede i årtierne omkring 1800 og igen fra 1890erne. Det understøttes af placeringen i den ældre bydels periferi.

Bygningens funktions som skole 1817 – 1893 kan ikke aflæses i facaden og har antagelig aldrig kunnet aflæses her. I modsætning til afløseren fra 1893, Vestergade 7, hvor funktionen som skole klart viser sig i f.eks. de store vinduespartier.

Arkitektonisk værdi

De arkitektoniske værdier knytter sig til bygningens traditionelle byggeskik i form af bindingsværket, empire dørene med de karakteristiske små vinduer over, de to ældre skorstene samt vinduerne uden sålbænke, som først blev anvendt i Mariager fra omkring 1850.

Udover bindingsværkets rytme og den ubrudte tagflade mod gaden står bygningen uden dekoration.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links