Gammeltorv 10, Aalborg

I midten af 1800-tallet havde Nationalbanken afslået at starte en filial i Aalborg, og en række af byens fremtrædende forretningsfolk samt godsejere i omegnen så sig derfor nødsaget til at etablere Aalborg Diskontobank i 1854. I begyndelsen beskæftigede banken kun en bogholder og et bud, men da jernbanen kom til Aalborg i 1869 begyndte væksten i byens handel og industri at vende tilbage, og banken gik derfor ind i en blomstringstid, hvor der var behov for nye og større lokaler. Diskontobanken opkøbte derfor Toldergården, et fint senmiddelalderligt stenhus, tæt ved Budolfi kirke med henblik på en nedrivning til fordel for en ny bankbygning. Planerne om en nedrivning af Toldergården mødte imidlertid modstand, og sagen måtte flere gange behandles i byrådet. Diskontobanken tilbød derfor, at Toldergården kunne tilbagekøbes under hensyntagen til en merpris pga. de omkostninger, banken allerede havde haft. Det var der imidlertid ikke midler til, og nedrivningen blev derfor en realitet. Den nye bankbygning blev opført efter tegninger ved arkitekt J. D. Herholdt, der tidligere havde tegnet bl.a. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde (1857-61) og Nationalbanken (1865-70, nedrevet). Budgettet lød på 40.000 rigsdaler, men det blev dog overskredet. I 1968 fusionerede Diskotobanken med Den Danske Provinsbank.

Bankbygningen stod færdig i 1874. Arkitekt Herholdt valgte, ligesom ved sit forlæg til Nationalbanken i København, at give den nye bank et historicistisk præg med de italienske købmandspaladser fra renæssancen som forbillede. Diskontobankens udtryk blev dog mere stilfærdigt, dels i kraft af bygningens størrelse, dels ved tilføjelsen af et nationalt islæt ved brugen af blank, rød teglmur.

I 1920-21 blev der foretaget indvendige ombygninger til mere moderne lokaler under ledelse af Arkitekt Hother Paludan. I 1938 blev der foretaget en større om- og tilbygning. Mod Adelgade blev der tilbygget en ny længe, som stadig står, mens en tilbygning mod Gammeltorv allerede blev fornyet i 1961-63. I 1961-63 blev der endnu engang foretaget større ændringer af banken. Der blev etableret en ny kælder, ekspeditionslokalet blev ombygget, og tilbygningen mod Gammeltorv blev erstattet af en større og mere markant bygning efter tegninger ved K. Dirckinck-Holmfeld, der i et moderne, brutalistisk formsprog kom til at stå i stor kontrast til Herholdts bygning.

Bygningen ligger centralt placeret på Gammeltorv midt i Aalborg, over for Budolfi kirke og med det tidligere Rådhus som nabo mod øst. Bygningen er i to etager, opført i blank mur af røde sten med kvaderliséner og sålbænkgesimser i granit, samt dør- og vinduesindfatninger i sandsten. Taget er et valmet, kobberbeklædt sadeltag med en meget lav hældning og et kraftigt udhæng med gesims og konsoller. Facaden, som vender mod øst, har to portaler udsmykket med frugtguirlander samt tre portalindfattede vinduer med menneskehoveder som slutstene. Over dørenes portaler sidder cirkulære medaljoner. I den ene ses Aalborgs byvåben, i den anden står "1874 – 1999 HONI SOIT QUI MAL Y PENSE" (skam få den, der tænker ondt herom). Medaljonen blev for få år siden vendt om, og den oprindelige inskription, "DISKONTO LAANE og SPARE BANK", findes på bagsiden. Mod vest er tilbygget flere nyere bygninger, og den oprindelige form er derfor, både i det indre og i det ydre, svært genkendelig.

I det indre er bygningen, på nær i et enkelt mødelokale, et delvist synligt tagværk samt kælderens bankboks, kendetegnet ved en nyere rumfordeling og nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder linoleums- og laminatgulve samt væv, gips- og systemplader. I det ældre, velbevarede mødelokale findes parketgulv, højpaneler og trefyldingsdøre i mørkt træ med oprindelige dørgreb, samt et bemalet kassetteloft. I boksen findes marmorgulve, kraftige jerndøre, kunstfærdigt udsmykkede gitterelevatordøre, pilasterindfattede mahognifyldingsdøre samt indmurede og fritstående bankbokse.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale beliggenhed på Gammel Torv, byens historiske handelscentrum, offentlige samlingssted og hjemsted for 0-kilometerstenen. Med sin karakterfulde og imposante fremtræden er bygningen således med til at fastholde området omkring Gammeltorv og Adelgade som historisk kulturmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den mod nord, syd og øst velbevarede, florentinsk inspirerede, historicistiske arkitektur med de tidstypiske og genkendelige motiver i form af en sluttet, horisontalt inddelt bygningskrop i to etager med feltopdelt facade, rundbuede vinduer, kvadring med rustikamotiv samt et kraftigt udkragende, konsolbåret tag med konsoller og rosetter. Bygningen følger det succesfulde skema som Herholdt anvendte til den nu nedrevne nationalbank i København, hvor motivvalg og materialer der var inspireret af Firenzes paladser, ikke mindst Palazzo Rucellai af Leon Battista Alberti, blev genanvendt på personlig vis. Af disse kan nævnes granitten og de tidstypiske, røde teglsten, som på en formfuldendt, men også egensinding vis, indgår i en bygning, der overordnet set er komponeret som et italiensk renæssancepalads, tilsat enkelte klassicistiske ornamenter, herunder hovedgesimsens æggestavsmotiv. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det historicistiske ønske om at lade bygningens motiver fortælle funktionen, i dette tilfælde som pengeinstitut. Det fremgår af medaljonen før den blev vendt, af ligheden med den nu nedrevne nationalbank i København samt af facadens tre slutstene af menneskehoveder, der afbilder Merkur, Neptun og Ceres, symbolerne på henholdsvis handel, søfart og agerdyrkning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det velbevarede mødelokale samt bankboksen i kælderen.

Den arkitektoniske værdi ligger i bygningens stærke og karakterfulde helhed, der trods de nyere tilbygninger har bevaret sin oprindelige pondus og soliditet. Murfladerne har et velproportioneret og balanceret udtryk, hvor de blanke, røde sten modsvares af den koncentrerede detaljering omkring især facadens vinduer og døre. Hertil kommer de mange velbevarede detaljer så som dørens overvindue med radierende sprosseværk og indbygget lampe, samt de markante frugtguirlander og kraftigt profilerede fordakninger, der utvetydigt signalerer magt og velstand.

Læs videre om

• Kongstedlund
• Nordjyllands Kunstmuseum
• Vang

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen