Gartnerbolig (tidl.) og udhus ved Bernstorff Slot ligger på Ved Slotshaven 14 i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Gartnerbolig (tidl.) og udhus ved Bernstorff Slot, Gentofte
Beskrivelse
Den tidligere gartnerbolig er beliggende i det sydvestlige hjørne af Bernstorffparken, i hvilken Meldahl fra 1860'erne til -80'erne udførte en række endnu eksisterende økonomibygninger i tilknytning til Bernstorff Slot: Ved Jægersborg Allé et par store, toetages stald- og beboelsesbygninger i bindingsværk og ved Vældegårdsvej en avlsgård med lade og over for denne gartnerboligen med tilhørende udhus. Meldahls projekter til to sidefløje til selve slottet og en stor fantasifuld tepavillon i "Schweizerstil" blev imidlertid aldrig realiseret. Den højtliggende gartnerbolig er en fem fags længebygning i een etage med høj kælder og et halvvalmet tag, tækket med den oprindelige skifer og med de oprindelige fire skorstene. Facaderne er i rød blankmur på en høj, kvadret cementsokkel og med lyse cementkvadre på husets hjørner. Huset har overalt bevaret de oprindelige indgangs- og kælderdøre samt de originale fire- og seksrammede vinduer. Adgang til huset foregår dels i husets gårdside, hvor førstegartneren havde sin køkkenindgang, dels gennem den tidligere undergartners indgang i gavlen, hvor trappen med udskårne træbalustre er bevaret. Førstegartnerens oprindelige hovedindgang i den modsatte gavl fungerer som udgang til haven med formentlig nyere, dobbelte terrassedøre til den stensatte terrasse, som har erstattet den oprindelige hovedtrappe med udskårne træbalustre. Gartnerboligen er opført i en uhøjtidelig og landligt afslappet, tidstypisk "schweizisk""/nationalromantisk stil – som også kendes fra Meldahls skovfogedbolig ved Klampenborg Station – med slyngede, udskårne vindskeder på gavlene og havesidens midtstillede gavlkvist, der ligesom husets egentlige gavle er beklædt med et dekorativt "sildebensmønster" af gråmalede trælister. I det indre af gartnerboligen fornemmes endnu den for Meldahl så typiske, "tvangfri" rumfordeling, her i form af et puslespil af rum, med hvilket han på praktisk vis fik fordelt stueetagens areal til en bolig for gartnerfamilien i sydenden, og køkken, pigekammer og undergartnerbolig med egen indgang i nordenden og gartnerelevværelser i loftetagen. I det store hele er denne planløsning intakt, dog har man inddraget entreen i førstegartnerens bolig i den nuværende havestue og desuden lukket korridoren mellem første- og undergartnerens boliger, så der nu er to separate lejligheder, hvoraf den største udlejes til privatbolig og den lille anden gartnerbolig tjener som opholdsrum for den nuværende slotsgartner. Overalt ses de oprindelige bræddegulve, fyldningsdøre og pudsede lofter med en enkel, trukken gesims. De tidligere elevværelser (der i dag benyttes til gæsteværelser) i loftetagen er bevaret intakte, ligeledes med bræddegulve, fyldningsdøre og pudsede lofter. Gartnerboligens udhus er placeret parallelt med boligen og adskilt fra denne ved en lille gårdsplads. Udlængen er i én etage og har sadeltag, teglhængt med røde sten. Som hovedhuset er længen opført i røde teglsten med en lav cementsokkel og cementkvadre på bygningshjørnerne, ligeledes er gavlene udsmykket med slyngede vindskeder. Længen har bibeholdt de oprindelige revledøre og vinduer. I det indre rummer udhuset vaskerum med gruekedel, vognport, redskabsrum og retirader, alle med stengulve og hvidkalkede vægge.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
