I 1960’erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det var en politisk prioritet at bygge nye moderne boliger i åbne omgivelser og at bygge mange af dem – hurtigt. Udviklingen i industrien gjorde det i de år muligt at præfabrikere bygningselementer, der blot skulle samles på stedet til store blokke af boliger. Dette montagebyggeri var både billigt og effektivt og banede vejen for et decideret byggeboom inden for især den almene sektor.

I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen under navnet Gellerupplanen. Det skulle huse over 10.000 mennesker og effektivt afhjælpe den akutte boligmangel. Alle faciliteter var tænkt ind i projektet: butikker, skole, børneinstitutioner, kirke, bibliotek, svømmehal m.m.

Bygherren var Brabrand Boligforening med Knud Blach Petersen og Mogens Harbo som arkitekter. I 1968 blev byggeriet påbegyndt, og de første boliger stod klar nogle år efter.

Gellerupplanen bestod primært af byggerierne Gellerupparken og Toveshøj og kom til at rumme i alt omkring 2.400 boliger, men også andre områder, fx bebyggelsen Holmstrup, var en del af den oprindelige plan. Imidlertid medførte den økonomiske krise i begyndelsen af 1970’erne, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning.

Bebyggelsen blev opført som montagebyggeri i beton med knap 30 boligblokke på enten fire eller otte etager med flade tage. Boligerne var moderne og funktionelle med altaner eller små forhaver. De havde fantastisk udsigt og var omgivet af lys, luft og grønne arealer og beliggende på et område afgrænset af store færdselsårer mod vest, syd og øst samt af grønne områder nord for Toveshøj.

Middelklassen flytter ud

Børn leger i Gellerupparken. Børn, der er fyldt et år og har bopæl i udsatte boligområder, har siden d. 1. juli 2019 skullet være i daginstitution eller i et obligatorisk læringstilbud mindst 25 timer om ugen. Loven er vedtaget med henblik på at understøtte børnenes dansksproglige udvikling og læringsparathed.

.

Trods de første års begejstring gik der ikke længe, før adskillige af 1970’ernes store montagebyggerier begyndte at opleve byggetekniske problemer. Samtidig kom der kritik af boligernes fysiske fremtoning: Den store skala gjorde, at områderne blev opfattet som kedelige, uvedkommende og monotone.

Samtidig forandredes beboersammensætningen gradvis. Middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. For at få udlejet de store nybyggerier blev de derfor i stort omfang anvendt til kommunal boliganvisning for udsatte borgere. En voksende gruppe bestod af indvandrere og flygtninge.

Gellerupplanen udgør i dag en væsentlig del af Aarhus, både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, området tiltrækker sig. Den 1. januar 2018 havde Gellerupparken og Toveshøj 5.614 indbyggere.

I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme såkaldte ghettolister samt lister over andre større udsatte boligområder. På samtlige offentliggjorte ghettolister i årene 2010‑18 var Gellerupparken og Toveshøj blandt de større boligområder, der blev karakteriseret som ghettoer. Det skete ud fra skiftende kriterier, der har omfattet indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Den nytiltrådte S-regering meddelte i juli 2019, at den stod ved den brede politiske aftale fra maj 2018 om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund.

I opgørelsen fra ghettolisten i december 2019 var gennemsnitsindkomsten for 15‑64-årige i området (ekskl. uddannelsessøgende) på 53,9 % af niveauet på regionsplan. Opgjort for de 18‑64-årige var halvdelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er der en stor andel udsatte børn og unge i området.

Den 1. januar 2019 var 80,8 % af beboerne indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Ud over de sociale problemer har områdets fysiske karakter været kritiseret for at være medvirkende til at skabe utryghed. Området har derfor gennem årene været genstand for en række renoverings- og fornyelsesplaner, der har afspejlet skiftende by- og boligpolitiske retninger.

Den store skala brydes

En gylden port er konstrueret ved at dele en boligblok på Gudrunsvej i to. De to dele er efterfølgende blevet genforenet ved at bygge taglejligheder hen over hullet. Porten, der skal åbne Gellerupparken og byde beboere og gæster velkommen, har fået en gylden beklædning på indersiden.

.

I 2010 igangsatte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Det særegne i forhold til andre lignende planer var omfanget; ofte bliver mindre områder udpeget som primære fokuspunkter, men denne plan omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Toveshøj, tilføjelse af nye funktioner, opførelse af nye boliger og renovering af eksisterende boliger. Herudover indgik en boligsocial helhedsplan.

Områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal. Den fysiske opdeling blev betragtet som et af hovedproblemerne, og det blev derfor besluttet at anlægge nye veje, der skulle gennemskære området og binde det tættere sammen med Aarhus midtby og de nærliggende områder. Desuden indgår det i planen, at en kommende udbygning af Letbanen skal gå igennem området.

Endvidere er der fra syd til nord etableret en stor naturpræget bypark, der er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. Man ønsker derudover at opdele det store område i flere mindre og mere forskelligartede kvarterer for på den måde at bryde den store skala. Det skal gøres ved at anlægge nye veje, nedrive eller omdanne eksisterende blokke samt at opføre nye boligtyper, såsom ungdomsboliger og række-/klyngehuse.

Samtidig søger man at skabe social variation, bl.a. ved at tiltrække mere ressourcestærke beboergrupper. Ud over omfattende renovering af eksisterende boliger er nogle af tiltagene anlæggelsen af en bypark, placering af omkring 1.000 kommunale arbejdspladser, opførelse af et nyt erhvervshus samt af en sports- og kulturcampus. Der vil også komme private ejerboliger til området, bl.a. ved nyopførelse samt ved at udbyde nogle af de eksisterende almene boliger som ejerboliger.

Det boligsociale arbejde er planlagt i en fireårig helhedsplan (2018‑22) i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening og Landsbyggefonden. Fokus har her især været på børn og unge; 32 % af beboerne i Gellerupparken og Toveshøj er under 18 år, og der er store udfordringer med børn og unges trivsel, skolegang og uddannelse. Indsatserne fokuserer på at styrke det lokale civilsamfund og fremme beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

I det politiske forlig om den såkaldte ghettoplan i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening valgte på den baggrund i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.

Den næste etape vedrører Karen Blixen-kvarteret og Trille Lucassenkvarteret og skal gennemføres i årene 2020‑26. I denne periode indebærer planen nedrivning af 400 boliger. Samtidig skal 816 boliger renoveres, mens der er planlagt opførelse af 676 nye boliger. Hertil kommer yderligere erhvervsbyggeri. En del af finansieringen kommer fra Landsbyggefonden.

Aarhus Kommune har i forløbet haft en tæt dialog med Brabrand Boligforening om de forskellige beboerinteresser i processen. Det er aftalt, at beboerne i de blokke, der skal nedrives, får tilbud om genhusning.

Videre læsning

Læs mere om Vestlige Aarhus' arkitektur

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur