Gerding Præstegård
.

Gerding Præstegård ligger på Sankt Jørgensvej 1 i Rebild Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Gerding Præstegård er opført i 1911. Den blev istandsat i 1976, og senest gennemgribende restaureret i 1988. Taget er fra 2007. Yderdøren med termoruder mod syd er fra 2009.

Beskrivelse

Gerding Præstegård ligger øst for Gerding Kirke og kirkegården. Præstegården udgøres af tre fritliggende længer, der ligger i en hesteskoformation omkring et langstrakt gårdrum. Syd for hovedlængen, som er den midterste og længste længe og udgør præsteboligen, ligger den store præstegårdshave, som mod vest støder op til kirkegården. Den vestre længe er via mure, i vinkelformation med portportal og havelåge, sammenbygget med hovedlængen. Den østre garagelænge er nyopført og ikke omfattet af fredningen.

Hovedlængen er opført i blank mur med sort sokkel og muret gesims. Bygningen har halvvalmet tag af røde vingetegl med tre murede skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses nyere ovenlys. Mod haven er en gavlkvist udsmykket med en hvid sparrenkopgesims og en oval murindfatning omkring et vindue. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør, mens de øvrige døre er nye og ældre fyldingsdøre med glasfyldinger og overvinduer. De småsprossede, ældre vinduer samt dørene har alle en profileret træindfatning. Vinduer, indfatninger, overvinduer, glasfyldinger og gesimser er hvide, mens dørpladerne er røde.

Indvendigt er størstedelen af den oprindelige plandisponering bevaret med en langsgående midterskillevæg og døre placeret en-filade mod både gård- og haveside. Mod gården er køkken, forstuer, anretterrum og toilet, mens stuerne er orienteret ud mod haven. Midt i huset ligger en gennemlyst spisestue, mens præstens kontor og møderum ligger nærmest kirken. Der er nyere køkken og toiletter, og der er en blanding af nyere og traditionelle overflader. Tillige er bevaret flere bygningsdetaljer. En smal trappe fører op til førstesalen, der er udnyttet med værelser og et nyere badeværelse. Der er kælder under den østre del af bygningen, og her er der støbt gulv, pudsede vægge og nyere listelofter samt revledøre. Muren, der forbinder hovedlængen med den tidligere staldlænge, står i blank rød mur på en sort sokkel og er øverst afsluttet af røde vingetegl. Murenes gesims hvidkalket, ligesom muren mod vest. Mod syd terrasserer muren op til en kurvehanksbuet portportal, hvori der sidder to hvide havelåger.

Den grundmurede staldlænge er en etage og har halvvalmet tag af røde vingetegl. Den står i blank mur mod gården, mens de øvrige sider er kalket i en lys rød nuance. Bygningen har sort sokkel, hvid gesims, hvidmalede trævinduer, sortmalede murankre samt rødmalede støbejernsstaldvinduer, luge, døre og vippeport.

I staldbygningen står den sydlige del med støbt gulv, pudsede vægge, fritliggende bjælkelag og bræddeloft. Endvidere er bevaret nogle bokse. Den midterste del er indrettet med graverfaciliteter med nyere overflader, herunder klinker, pudsede vægge, nedhængte gipslofter og plane finérdøre. Mod nord er en garage med betongulv, pudsede vægge og nyt pladeloft.

Miljømæssig værdi

Gerding Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til de fritliggende længers overordentlig helstøbte fremtræden omkring det langstrakte gårdrum samt til den store præstegårdshave med høje træer, der strækker sig op til markerne syd for hovedlængen. Dertil kommer de gamle mure med portal og låger, der binder hovedlængen og staldlængen sammen. Samhørigheden mellem præstegården og kirken er vigtig for opretholdelsen af et historisk kulturmiljø ligesom stendigets fysiske opdeling af kirkegård og præstegårdshave.

Kulturhistorisk værdi

Gerding Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedlængens relativt sene opførelsesår, der vidner om 1900-tallets nyfortolkning af en klassisk præstebolig i Nationalromantisk stil, der især kommer til udtryk i de detaljerige trælofter med udskårne knægte. Hertil kommer at man ved at bevare den ældre længe og muren med portportalen har ønsket at bibeholde fortællingen og erindringen om stedets tidligere og traditionelle præstegård med staldfunktion.

I det nordvestvendte rum vidner bemalingen over buen med ordlyden Alle ting tjene dem til gode som elske gud om, at rummet tidligere blev anvendt til konfirmandsal. Det indmurede pengeskab i den kraftige midtervæg, vidner om at præstens kontor altid har ligget mod sydvest, således at præstegårdens offentlige rum lå nærmest kirken.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Gerding Præstegård som et velbevaret og meget homogent anlæg. De ens volumener med halvvalmede tage, blanke mure, sorte sokler, hvide gesimser, vinduesindfatninger og vinduer samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk.

Hovedbygningen hæver sig hierarkisk over de øvrige bygninger ved dens detaljeringsgrad, herunder de brede, i murfladen indliggende, profilerede indfatninger af træ rundt om vinduer og døre, havesidens gavlkvist med den ovale indfatning omkring vinduet i gavltrekanten, og den statelige tofløjede indgangsdør, der understreges af de to lindetræer foran facaden. Hertil kommer bygningens overordnede symmetri, der viser sig i placeringen af døre på gårdsiden fag samt ved havesidens gavlkvist og dennes symmetrisk placerede terrassedør og vinduer. Endvidere er der arkitektonisk værdi i øst-, syd- og vestfacadens særegne indmurede murstensstærekasser, der bryder de ellers enkle rødstensfacader og bibringer et raffineret og levende udtryk.

Muren imellem længerne underbygger hovedlængens hierarki og status, og er med enkle virkemidler, herunder symmetri og portalens fortanding, med til at give muren et monumentalt og stateligt udtryk.

I hovedlængen er der indvendigt arkitektonisk værdi i plandisponeringen med den langsgående midterskillevæg og døråbningerne placeret en-filade. Endvidere at de sekundære rum vender ud mod gårdspladsen mens de primære rum vender ud mod haven og lyset fra syd. Hertil kommer den gennemlyste og symmetriske spisestue, der er det eneste rum som spænder på tværs imellem gård- og haveside. Spisestuens rødmalede træloft med fritliggende bjælker og tværgående, konsolbårne dragere bibringer rummet en monumental og historisk karakter. Samme type loft er i præstens kontor om end i en lidt enklere udgave, men er også her med til at understrege, at her er tale om ét af præstegårdens vigtigste rum.

De bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb, høje fodlister og ovnnicher bidrager til oplevelsen af en arkitektonisk gennemarbejdet bygning. Særligt de smukke trefyldingsdøre med kraftigt profilerede gerichter, hvis forkrøppede øverste del giver associationer til barokke stiltræk, vidner om arkitektens ønske om, med enkle virkemidler, at opnå et pompøst udtryk til en præstegård.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links