Gershøjvej 110-112

Bindingsværkslængen blev opført i 1600-tallet som arbejderlængebolig, der tidligere, foruden beskedne boliger, indeholdt stald, høloft og hønsehus.

Den lange længebygning ligger ved siden af Gershøj Kirke og kirkegård, tæt ved Roskilde fjord. Bygningen er 23 fag og opført i fattigt, sorttjæret bindingsværk, med gennemstukne bjælkeender og hvidkalkede tavl. Den vestlige ende er forlænget med en mindre grundmuret del, der ligeledes er hvidkalket. Soklen er af stortjærede kampesten, og gavltrekanterne udgøres af en lodret bræddebeklædning, der ligeledes er sorttjæret. Taget er tækket med strå, der afsluttes af en mønning med kragetræer. I rygningen findes to nyere, hvide skorstenspiber med sokkel. I sydsidens tagflade findes i den østlige ende et høgab med en todelt revleluge. I nordsiden findes flere ældre staldvinduer af støbejern samt en variation af et-, to- og trerammede vinduer. Sydsiden indeholder flere et- og torammede vinduer samt flere døre, både fyldingsdøre og revledøre, hvoraf flere er todelte stalddøre. I vestgavlen findes et større trerammet vindue. Vinduer og døre varierer mellem ældre og nyere, flere har ældre beslag og alt er blåmalet. Indvendigt er længen opdelt i to boliger. Begge har en delvist ældre indretning i mindre rum med nyere køkkener og badeværelser. De fleste gulve er nyere, størstedelen er plankegulve og enkelte er klinkegulve. Der er bevaret mange synlige bjælker og bræddelofter, det samme gælder mange ældre fyldingsdøre og revledøre flere, med ældre beslag og låsetøj. Foran alle vinduer findes forsatsruder. Størstedelen af tagetagen står uudnyttet, i et enkelt rum ved østgavlen er en del af tagrummet inddraget, for at opnå større rumhøjde.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bindingsværkslængens placering i den ældre landsbykerne, der har bevaret en struktur fra den oprindelige form fra før landsbyens udskiftning, samt den nære placering til Roskilde Fjord, som aftegner den tidligere lokale fiskerihavn. Længens sammenhæng med Gershøj Kirke og kirkemuren skaber en lille idyllisk sammenhæng i landskabet, hvor de flade marker omkring sørger for et frit udsyn over Roskilde Fjord. Modsat det store åbne landskab dannes syd for bindingsværkslængen mindre gårdrum og haver, der tildeler private uderum for de to boliger.

Bindingsværkslængens kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige opførelse som arbejderlængebolig for karlene, der arbejdede i markerne samt til opbevaring af dyr i en del af længen samt hø på loftet. Den tidligere funktion kan aflæses i bygningens fattige bindingsværk og tilfældige vinduesplacering, der påviser at der er tale om en bygning, der er rent og skær funktionsbetinget. Tillige kan den tidligere funktion aflæses ved nordsidens mange bevarede staldvinduer, samt ved sydsidens høgab, der tidligere blev brugt til indstikning af hø på loftet.Bygningens udvikling gennem tiden kan endvidere ses i flere spor i facaden, hvor overkalkede åbninger til lemme påviser tidligere funktionsbetingede åbninger. Indvendigt findes ligeledes spor efter bygningens enkle opbygning af simple materialer, herunder de synlige bjælker og bræddelofter samt de mange ældre døre, der flere steder har klinkefald.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens iøjnefaldende langstrakte og smalle form, der underbygges af de lange, ubrudte og stejle tagflader. De lange facader opdeles af den enkle bindingsværks takt, som derved fremstår let og spinkelt, som kontrast til de store hvidkalkede flader. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den blå farve på vinduer og døre, der får disse bygningsdele til at markere sig i de hvide tavl. Bygningens lange levetid har fået både tømmer, tavl og stråtag til at sætte sig, hvilket giver en bølgende facade, der ved sit levende udtryk er en vigtig arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Granitbroer (2 stk.) ved Ledreborg, Allerslev
• Lindholm, Gevninge
• Sæby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen