Grønnegade 41, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en markant, naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede og brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersøområdet. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det handelsmæssigt at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100 årerne. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig kirken samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden i 1580 rejste byen sig igen, og fra denne periode er blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden bevaret. Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, og stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser, at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden, og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Forhuset blev opført i 1790 og havde oprindeligt en port i de to sydligste fag. I 1837 blev portfaget grundmuret og gårdsidens kvist opført.

Bygningen ligger på hjørnet af Korsbrødregade og Grønnegade. Forhuset er et otte fag langt, grundmuret længehus i en etage med sorttjæret sokkel, hvid, trukket hovedgesims og et rødt teglhængt heltag med to skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. Taget er afvalmet mod Korsbrødregade. Facaden står i blank mur af røde sten med traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer.

Hoveddøren er en nyere, tofløjet pladedør med pålagte, obeliskformede fyldinger og rosetter, kanelleret slagliste og et ældre, tredelt overvindue med en festonudsmykning i den midterste ramme. I gavlen mod Korsbrødregade sidder flere opsprossede vinduer af forskelligt format samt murankre. Gårdsiden er kendetegnet ved et påbygget sidehus, som ikke er omfattet af fredningen samt en frontkvist med ensidigt tagfald og skiferbeklædte flunker. Gårdsiden står dels i blank mur af røde sten, dels hvidmalet. Under taget er spor af den oprindelige bindingsværkskonstruktion. Gårdsiden har tillige to nyere revledøre med mindre, diagonaltstillede termovinduer samt et torammet vindue med tre ruder i hver ramme.

I det indre er bygningen delt i tre lejligheder. Fra hoveddøren er der via forstuegangen adgang til stueplanets to lejligheder. I lejligheden der ligger i to tidligere portfag mod syd findes en stue, hvorfra der er adgang til det ikke-fredede sidehus som rummer køkken og badeværelse. I lejligheden, der ligger i fagene nord for hoveddøren findes mod gaden to stuer, mens køkkenet ligger ud til gården. Badeværelset er placeret i den bageste del af den oprindelige forstuegang. Den oprindelige midterskillevæg er delvist bevaret og der er flere ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter samt et ældre loft over det nyere pladeloft. Mellem de to stuer er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Gulvene er nyere laminatgulve. I gavlen mod Korsbrødregade tilhører den del af bygningen, der ligger bag trefagsvinduet, naboejendommen. Fra gårdsiden er der via en ældre trappe med drejede balustre adgang til tagetagens lejlighed, som dels er kendetegnet ved nyere overflader, herunder laminatgulve, lette skillevægge og pladelofter, dels af ældre bræddegulve, revledøre med håndsmedet beslåning og synlige, ældre loftsbjælker.

Den miljømæssige værdi ved Grønnegade 41 knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Korsbrødregade og Grønnegade, hvor bebyggelsen i høj grad præges af lignende enetages beboelseshuse. Bygningerne har forskellige overfladebehandlinger eller står i blank mur, hvormed den smalle, brolagte Grønnegade får et let farvestrålende og meget levende udtryk. Hertil kommer, at bygningen indgår i Ribes middelalderlige gadestruktur og således bidrager til det traditionelle og meget stemningsfulde miljø i den velbevarede bykerne.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 41 knytter sig i det ydre til bygningen som eksempel på et énetages, klassicistisk byhus i den egnskarakteristiske blanke mur af røde sten med hvid, profileret hovedgesims og teglhængt heltag med røde vingetegl, hvori der sidder to traditionelt udformede skorstenspiber.

Hertil kommer de klassicistiske korspostvinduer med tværsprosse samt hoveddørens ældre, obeliskformede fyldinger, rosetter og ikke mindst overvinduet med feston. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til forskellen på den repræsentative facade og den mere funktionelt og over tid ændrede gårdside, hvor der stadig er spor efter den oprindelige bindingsværkskonstruktion.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med spor efter en gennemgående forstuegang bag hoveddøren, den ældre trappe til førstesalen samt det bevarede hovedskillerum nord for hoveddøren, der deler bygningen i stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer stueplanets klassicistiske fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, førstesalens ældre bræddegulve og revledøre med beslåning samt de ældre, bærende konstruktioner, der alle vidner om bygningens oprindelige arkitektur.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den mod gaden velproportionerede bygning med den karakteristiske facade og gavl i blank mur indrammet af en sort sokkel og en hvid hovedgesims, samt en næsten ubrudt tagflade. Udtrykket er enkelt og roligt, domineret af den regelmæssige vinduessætning og uden andre dekorative detaljer end hoveddørens pålagte fyldinger og feston.

Læs videre om

• Præstegade 13, Ribe
• Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28, Ribe
• Skolegade 1 C, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen