Gram Slot (Slots- og Kulturstyrelsen)

Den tidligste omtale af Gram Slot stammer fra 1231, hvor Gram Slot var en kongsgård med 3-4 bondegårde ejet af kong Valdemar. Omkring 1470 kom Gram i slægten Rewentlows eje og på denne tid var Gram blevet et af de større godser i Sønderjylland med op til 90-100 gårde under sig.

Den ældste del af Gram Slot er østfløjen, som er det såkaldte gamle Fruerstuehus, der efter de arkitektoniske træk at dømme, går tilbage til tiden kort før 1500. Den har da sandsynligvis fremtrådt som et typisk sengotisk hus med et højt, stejlt heltag og aftrappede gavle og smalle vinduer med fladbuede vinduesåbninger. Til denne senmiddelalderlige bygning har der uden tvivl knyttet sig andre fløje, men disse er ikke omtalt i nogen arkivalier. Det typiske herregårdsanlæg fra tiden havde et stenhus, hvortil der knyttede sig tømrede fløje i bindingsværk eller bulkonstruktion.

I svenskekrigenes urolige år i midten af 1600-tallet blev slottets bygninger meget maltrakterede. I 1659 havde Hans Schack hjulpet kongen ved først at besejre de svenske styrker, der havde belejret København, og dernæst som feltmarskal medvirket til at befri det besatte Danmark. Som betaling for sin dåd fik han Møgeltønder Len (i dag kendt som Schackenborg). I 1664 købte han Gram Slot, og det var nogle meget nedslidte bygninger han overtog.

Hans Schack lod slottets bygninger reparere, tilsyneladende først kun nødtørftigt. Således blev omtalt, at i Fruerhuset skulle loftet males rødt, bjælkerne grønne, vinduerne røde indvendigt og grønne udvendigt, samt væggene hvidtes. I de første år efter Hans Schacks overtagelse var der stor travlhed omkring genopretningen af gods og drift. Gram Teglværk blev oprettet, og i 1669 påbegyndtes sydfløjen, der skulle fungere som slottets hovedfløj. Sydfløjen blev opført med kælder og to højloftede etager i røde munkesten. Bygningen var meget dyb og cirka 20 meter lang med to fremspringende karnapper mod syd, der fungerede som hemmeligheder. Mod nord menes et højt, firesidet tårn med spir at have været opført. Tårnet må have fungeret som trappetårn til sydfløjens etager. Sydfløjens oprindelige indretning var med et gennemgående salsrum i midten og værelser i gavlenderne. Det er dog muligt at der mod nord har været en gennemgående korridor, som forbandt slottets fløje; denne korridor findes bevaret i kælderen. Sydfløjen var meget moderne for sin tid, og med det helvalmede tag og de høje stokværk havde bygningen en markant palæagtig karakter.

Gram Slotspark blev i slutningen af 1600-tallet omlagt under Sofie Dorthea Schack, enke efter lensgreve Otto Didrik Schack. Sofie Dorthea Schack lod haven udvide og omlægge med alléer, terrasseanlæg og vandkunster af alle slags, herunder et stort vandfald i flere afsæt. For enden af midteralléen lod hun, på italiensk vis, bygge en salon med tilhørende grotte. Ud over at rumme alléer og en lille lund med spadseregange, rummede haven også en køkkenhave.

Vestfløjen blev opført i 1751-52 med samme dimensioner som sydfløjen med to højloftede etager over en ældre kælder af munkesten. Kælderen må have ligget under en endnu ældre vestfløj, der omtales i 1699. Vestfløjen indeholdt slottets hovedtrappe, placeret ved sydgavlen. Både stueetagen og førstesalen var karakteriseret ved at have to store, gennemgående salsrum, der mod gavlene flankeredes af værelser og kamre. I vestfløjens kælder var slottets køkken placeret i ældre tid. Ved opførelsen af vestfløjen må sydfløjens trappetårn være blevet nedrevet, og slottets hovedindgang blev således placeret i hjørnet mellem syd- og vestfløjen. Vestfløjen forsynede således slottet med et komfortabelt indvendigt trappeanlæg, der forbandt sydfløjen og vestfløjen. Østfløjen, hvis etageniveauer ikke stemmer overens med sydfløjen, havde kun stejle betjeningstrapper til sydfløjen.

I forbindelse med opførelsen af vestfløjen, blev de øvrige fløje moderniserede, herunder blev sydfløjens facade mod gården accentueret ved påmuring af et fremspringende midterparti, der afsluttedes af en trekantfronton. Her isattes to sandstenstavler med Hans Schacks og hustruens våbenskjolde samt årstallet 1669. Disse sandstenstavler sad formentlig over indgangsdøren til det nedrevne trappetårn. Endvidere fik sydfløjen nye, store træsprodsevinduer som erstattede de barokke og noget mindre, blyindfattede vinduer. Endvidere fik Gram Slot pudsede lofter som erstatning for bjælkelofterne med bemalinger, samt nyt snedkerinventar, herunder brede fløjdøre.

Fra 1719-1760 boede lensgreve Hans Schacks enke, Anna Sofie Schack på Gram Slot, og ud over at lade hovedbygningen ombygge, lod hun avlsgården opføre samt haven omlægge i en tidssvarende fransk stil.

Omkring 1806 blev der foretaget en omfattende istandsættelse af slottet. Det var sandsynligvis ved denne lejlighed, at slottets udvendige helhedspræg blev skabt med de store udkragede gesimser og de opskalkede og halvvalmede tage. Ved en stor istandsættelse af Gram Slot i 1906-10, under ledelse af arkitekt Gotfred Tvede , blev hovedtrappen i vestfløjen fornyet, ligesom meget af slottets snedkerværk blev istandsat og fornyet. Trappen, såvel som paneler, blev udført i en sen barok stil, der præger slottets interiør. Arkitekten var så dygtig til at tilpasse nye bygningsdele, at det kan være vanskeligt at kende forskel på de originale og fornyede bygningsdetaljer. Endvidere blev sydfløjens førstesal nyindrettet til gæsterum med både badeværelser og toiletter.

Før renoveringen af haven i 1991 fandtes der tydelige rester af det gamle haveanlæg med udtørrede bassiner, alléer, terrasser og vandhuller.

Efter stormen i 1999 blev slottets eksteriør istandsat, under ledelse af arkitekt Jørgen Overby. Således fik østfløjen nyt tegltag, sydfløjens tag blev fornyet mod nord og mod syd blev taget omlagt med gamle tagsten. Der blev opsat nye kobbertagrender og nedløb, ligesom sydfløjens trekantsfronton fik ny kobberinddækning. Slottets vinduer blev ligeledes restaureret og malet op igen. I forbindelse med østfløjens tagomlægning blev det konstateret, at der tidligere havde været en lille hejsekvist i tagfladen ind mod gården. Det blev besluttet at retablere denne kvist, hvis udformning er analog med de kviste, der frem til restaureringen i 1906 endnu sad i sydfløjens nordvendte tagflade og flankerede trekantfrontonen. Under bygningsarbejderne kunne det, under østfløjens og sydfløjens murkroner, konstateres at Gram Slot på et tidspunkt havde fremstået rødkalket med hvidt optrukne fuger, hvilket var en tradition, der går tilbage til renæssancens bygninger, men også kendes fra almuens huse fra 1800-tallet.

I 2007 overtog Svend og Sanne Brodersen Gram Slot, efter at dette havde været i Brockenhuus-Schack slægtens eje i næsten 350 år. I sommeren 2007 påbegyndtes istandsættelsen af sydfløjen ved Jørgen Overbys Tegnestue. Havestuens vægge fik nyere tiders pladebeklædninger fjernet, og der blev atter opsat lærredsbespændinger. Loft og vægge blev opstrøget med limfarve, og døre og paneler blev malet med linoliemaling. Murværket udvendigt blev eftergået, og vinduerne istandsat.

I 2008 påbegyndtes istandsættelsen af sydfløjens 1. sal, hvor man genskabte den gennemgående sal, der modsvarer stueetagens havesal. Bjælkelaget til loftet blev eftergået, og derved blev forskalling og puds fornyet. Under dette arbejde blev hele bjælkelaget afdækket, og det kunne iagttages, at der også tidligere var udført omfattende istandsættelsesarbejder og partiel fornyelse af konstruktionerne. Flere dele af det originale bjælkelag var fragmentarisk bevaret, og man kunne betragte udseendet fra sydfløjens nyopførelse i 1669: bjælkerne og loftfladerne var bemalet i grå og blårøde farver med akantusblade og engle samt partielle forgyldninger. Rumplanen, der blev genskabt, svarer til 1700-tallets modernisering. I sydfløjens kælder blev pigstens- og ølandsgulvene repareret og murværket blev istandsat og kalket. Endelig fik kælderens ældre køkken istandsat det store markante støbejernskomfur.

I de følgende år blev der foretaget restaureringsarbejder på slottets vestfløj. Disse arbejder havde alle karakter af vedligehold med tilbageføring til originale farver og materialer. Der blev indrettet toiletter i stueetagen, samt et nyt køkken i kælderen.

Gram Slot ligger i den nordlige udkant af Gram. Den trefløjede hovedbygning ligger på et lavt voldsted og er omkranset af Gram Slotssø. Ud over Gram Slot ligger der på voldstedet en vinkelformet bygning, der tidligere udgjorde slottets herskabsstald og vognport. I dag rummer bygningen Gram Slots godskontor, og er ikke omfattet af fredningen. Nord for voldstedet og Gram Å ligger avlsgården og syd for voldstedet ligger slotsparken.

Hovedbygningen består af tre længer, der alle er opført i to etager med røde, halvvalmede tegltage. I østfløjens tagflade mod gården ses en hejsekvist, og i længernes rygninger er i alt otte murede skorstenspiber med sokkel og gesims. Længerne står i blank mur af røde teglsten på en lav, muret og pudset sokkel. Under taget afsluttes murværket af en høj, profileret, omløbende gesims, der i gavlene også følger det afvalmede tags kant. Sydfløjens gårdside har en lisénopdelt midtrisalit med en trekantfronton øverst, hvori der sidder et ur. Mod haven er sydfløjen udstyret med to toetages, fremspringende karnapper under tag. Østfløjens nordgavl er udstyret med et pudset etagebånd samt cirkulære og halvcirkulære pudsede blændinger, der er kalket hvide ligesom gesimserne. I samtlige murflader ses mange liljeformede murankre. Vinduerne er ældre og udgøres mestendels af opsprossede korspostvinduer samt enkelte opsprossede, et- og torammede vinduer. En svungen granitstenstrappe med et enkelt, smedet værn leder op til hoveddøren, der er placeret i vestfløjen, i hjørnet ind mod sydfløjen. Hoveddøren er en ældre, enfløjet fyldingsdør med et vifteopsprosset, halvcirkulært overvindue. Omkring døren er en simpel, muret portal. I østfløjens østside er to ældre fyldingsdøre med tredelte overvinduer. I sydfløjens østgavl er en kælderdør med fyldinger nederst og små ruder øverst, mens der i sydsiden er en tofløjet havedør, der er udført som et korspostvindue med fyldinger nederst. I vestfløjens vestside er to ældre revlekælderdøre. Vinduer og døre er hvidmalede, undtagen vestfløjens to kælderdøre, der er brune.

Den smalle østfløj bærer indvendigt præg af løbende ombygninger og indeholder bryggers, køkken, badeværelser, værelser og et trapperum, hvori der står en nyere spindeltrappe med trætrin. Spindeltrappen giver adgang til østfløjens stueetage, første sal og tagetage samt til sydfløjen, hvis etagedæk ikke ligger i samme niveau som den senmiddelalderlige østfløj. Østfløjen fremtræder med en blanding af nyere og ældre materialer som ølandsfliser, teglstens-, klinke- og parketgulve, pudsede vægge, vægge i røde mursten og flisevægge samt synligt, svært bjælkelag, bræddelofter, pudsede lofter, profillofter og pladedøre. Der er bevaret flere ældre bygningsdele, herunder høje fodpaneler, brystningspaneler, gerichter, fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og bemalinger samt stuk. En del af tagetagen er uudnyttet, hvor tagkonstruktionen og det faste undertag af pap og brædder er synligt.

Sydfløjen har en ældre planløsning med en kort korridorgang mod gården og en stue mod haven samt en gennemgående sal og to værelser i den østlige ende. Fra gavlværelserne er der adgang til de tidligere hemmeligheder i karnapperne. Kælderen har også en korridorgang mod gården, hvorfra der er adgang til køkken, grovkøkken, fadebur, vinkælder og øvrige funktionsrum. Tagetagen rummer et par værelser, ligesom en del står uudnyttet. I tagrummet er tagkonstruktionen synlig ligesom de understrøgne tagsten. Vestfløjen har ligesom sydfløjen en ældre planløsning med en forstue og et stort trapperum i sydgavlen, hvori der står en fireløbet trappe. Fra trapperummet er der på begge etager adgang til en gennemgående sal samt et par mindre rum, som rummer tekøkken og garderobe samt en nyere trappe, der fører op til tagetagen, som er udnyttet til ét stort rum med bræddegulv, synlig tagkonstruktion og hvidmalede skråvægge mellem de brunbejdsede spær. Sydfløjen og vestfløjens stueetage og første sal har et gennemgående ældre og traditionelt materialevalg med plankegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur samt en mængde bevarede ældre bygningsdele. Her skal fremhæves høje fodpaneler, en og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og messinggreb, lysningspaneler og ovnnicher samt de mange etagevindovne og den særegne bilæggerkakkelovn. På begge etager i begge fløje er dobbeltdørene placeret en filade. Den nyere trappe fører endvidere ned til kælderen, der rummer et moderne køkken med nyere flisegulve og fliser på væggene, dog er bjælkelaget og de ældre loftbrædder med lister bevaret ligesom en ældre ildstedskappe, en dobbelt gruekedel og flere ældre revledøre med låsekasser.

Gram Slots miljømæssige værdi knytter sig til den monumentale helhed af hovedbygning og herskabsstald beliggende på den lave, fortidsmindefredede borgholm i Gram Slotssø samt de nordfor beliggende avlsbygninger og forpagterbolig på den anden side af Gram Å. Det samlede herregårdsanlæg sætter således en grandios ramme for ankomsten til Gram.

Endvidere kommer, at Gram Slot sammen med de under slottet traditionelt tilhørende bygninger: chaufførboligen, vandværket, Gram Slotskro og gartnerboligen samt den store slotspark med den omgivende mur på markant og fornem vis indgår i den bymæssige bebyggelse og således udgør et enestående landsby-kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Gram Slot knytter sig til dets beliggenhed i ådalen mellem to bakkeøer, som var af afgørende betydning for slottets dominans og rigdom. Placeringen af et slot på en sandbanke omgivet af vand gjorde det muligt at beskytte sig mod farer samt at kontrollere færdslen i området, idet ådalen udgjorde et oplagt vadested for transporten af varer mellem Haderslev og Ribe. Denne rute, der forbandt Østersøen med Vesterhavet, gav adgang til resten af Europa, og vadestedet var derfor magtfuld at kontrollere.

Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til Gram Slots tre fløje, der har stilmæssige træk fra middelalderen, renæssancen og barokken. Østfløjens rundbuede blændinger placerer bygningen i den sengotiske periode kort før 1500, og vidner samtidig om, at det var et yderst fornemt stenhus. Østfløjens retablerede hejsekvist vidner om, at man på herregårdene havde en tradition for at anvende lofterne som magasinlofter for blandt andet korn.

Sydfløjens specielle sammenbygning med henholdsvis øst- og vestfløjen vidner om, at Gram Slot er en herregård, der er blevet udvidet i takt med de skiftende ejere. Også grundplanen afslører bygningsudviklingen med den smalle middelalderlige østfløj, 1600-tallets dybe sydfløj med hemmelighedskarnapper og 1700-tallets vestfløj, der opførtes oven på den ældre kælder. Sydfløjens og vestfløjens placering afspejler, at de begge er opført i tiden, hvor de barokke idealer med en planmæssig stringens omkring en akse, som spænder fra avlsgården over hovedbygningen gennem parken, var dominerende. Hovedbygningens gennemlyste havesal ligger som midtpunkt i denne nord-sydgående akse, mens det lave voldsted der tidligere havde forsvarsmæssig funktion, i tidens ånd dels markerer afstanden mellem herskab og tjenestefolk og dels knytter arkitektur og park sammen i en helhed.

Arkitekturhistorisk står syd- og vestfløjen som repræsentanter for den tidlige danske barok, der direkte var inspireret af den borgerlige, hollandske stilretning, som går under navnet nederlandsk palladianisme. Dette ses i den enkle, blanke mur i røde sten, den stringente, symmetriske opbygning og den vertikale stræben som især det stejle, valmede tag og de høje skorstenspiber understreger. Hertil kommer midtrisalittens øreliséner, den kraftige gesims og den klassisk proportionerede trekantfronton. Kulturhistorisk vidner denne stil direkte om den enevældige konges favorisering af storborgerskabet samt om denne stands ønske om arkitektonisk at manifestere sin økonomiske magt og politiske handlekraft.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at østfløjens stueetage har bevaret træk fra en ældre planløsning med få gennemlyste rum og midterskillerum mellem mindre rum. I syd- og vestfløjens indre er bevaret hovedtrækkene fra den oprindelige planløsning, hvor hver etage er opdelt af to kraftige hovedskillevægge med et gennemgående salsrum i midten med døre en filade ind til værelserne i gavlenderne, hvor vestfløjens ene sydvendte værelse indeholder slottets hovedtrappe. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre kældre med de gennemgående korridorgange mod gårdspladsen og rum mod voldgraven. Sydfløjens bevarede ældre grovkøkken og køkken med samtlige detaljer, herunder støbejernskomfuret med den høje ovn samt ildstedskappen og den dobbelte gruekedel under vestfløjen vidner om tyendets tidligere mangeartede praktiske opgaver og arbejdsforhold. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved de mange bevarede bygningsdele og detaljer, herunder hovedtrappen med fire løb, høje fodpaneler, brystnings- og lysningspaneler, en– og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter, greb, bukkehornsbeslag og bemalinger, samt ovnnicher med etagevindovne og vestfløjens enestående bilæggerkakkelovn.

Syd- og vestfløjens homogene, barokke fremtræden med plankegulve, pudsede vægge med centralt placerede, buede ovnnicher og pudsede lofter med stukkatur kontrasterer den ældre østfløj, hvis oprindelige sengotiske stil i det indre tydeligst kommer til udtryk, hvor ølandsflisegulvet og det svære bjælkelag med loftsbrædder er synligt.

Arkitektonisk fremtræder Gram Slots hovedbygning som en trefløjet, og overordnet set, symmetrisk bygning, hvor de begrænsede dekorationer, den homogene materialeanvendelse og fløjenes proportionering giver den et elegant og herskabeligt udtryk. Fløjenes sluttede form understreges af den ensartede, blanke mur med hvide, profilerede, høje gesimser og de ubrudte halvvalmede tage samt af det forhold, at de store vinduer sidder fremme i murplanet.

Dekorationerne er, på nær østfløjens runde og halvrunde blændingsfelter i nordgavlen, vinduernes vandrette stik og hoveddørens murede portal, begrænset til midtrisalitten med øreliséner, gesims og trekantfronton, der gør at opmærksomheden samles i sydfløjens midte for enden af aksen. Den afmålte, enkle udsmykning er rolig, regelret og særdeles virkningsfuld. Den taktfaste vinduessætning i syd- og vestfløjen markerer murpillerne og sammen giver de facaderne et vertikalt udtryk, der understreges af de vertikale hemmelighedskarnapper på sydsiden og af de høje, stejle tagflader og skorstenspiberne øverst. Hemmeligheds-karnapperne er de eneste elementer, som bryder den ellers stramme opbygning, men idet de er placeret symmetrisk for sydfløjen, optages i tagfladen og er opført i røde sten underordner de sig facaden og passer således harmonisk ind i det samlede udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til syd- og vestfløjens lyse, højloftede en suite beliggende sale og stuer. De gennemlyste sale signalerer med sine dobbelte fløjdøre, brystnings- og lysningspaneler, buede ovnnicher og loftstukkatur en lys, herskabelig elegance. Hertil kommer fireløbshovedtrappen med de karakteristiske, barokke balustre, som giver trappen et vægtigt og markant udtryk, der fint kontrasterer fløjenes øvrige detaljemættede fremtræden. Endelig kommer kældrene, der især under sydfløjen, fremtræder homogen og robust med ølandsflisegulve, pigstensgulve, rustikke, kalkede vægge, kalkede bjælkelag og loftsbrædder og revledøre.

I østfløjen knytter den arkitektoniske værdi sig især til rummene med ølandsfliser, synligt bjælkelag og loftsbrædder, der vidner om østfløjens oprindelige fremtræden, og således konstruktionsmæssigt og materialemæssigt står i kontrast til de øvrige, senere fløje.

Læs videre om

• Apotekergade 11, Haderslev
• Domkirkepladsen 1, Haderslev
• Store Klingbjerg 5, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen