Gramlille, Kongens Lyngby

Gramlille blev opført omkring år 1750 af den franske gesandt i Danmark, Abbé Le Maire, som sommeropholdssted. Bygningen har løbende gennemgået ombygninger. I 1875 overgik bygningen til Hother Müffelmann. Navnet Gramlille hentyder til den gård i Gram, som Müffelmann havde i forpagtning. I 1955 overtog Lyngby-Taarbæk Kommune bygningen og i 1963 blev der indrettet musikbibliotek i bygningen. I efteråret 2004 flyttede Musik- og Kunstbiblioteket til balkonområdet på Stadsbiblioteket og bygningen er siden blevet brugt til kontorlokaler, møder og undervisning.

Gramlille ligger tilbagetrukket fra Lyngby Hovedgade, over for Lyngby Kirke. Gavlen i nord er bygget sammen med Lyngby Bibliotek. Gramlille er en hvid, grundmuret bygning i én etage med et afvalmet teglhængt tag. Bygningen står på en lav naturstenssokkel og har en hovedgesims af træ. Midt i hver langside ses tofløjede vinterdøre med diamantfyldinger, dobbelte slaglister og opsprossede overvinduer samt indfatninger med konsolbårne fordakninger og tandsnitsfrise. Døren i den sydlige gavl er en enkeltfløjsdør af samme type. Stueplanets ældre vinduer er hvidmalede, opsprossede korspostvinduer. I tagfladerne sidder seks nyere heltagskviste med zinkbeklædte flunker og i rygningen en enkelt muret skorstenspibe med sokkel og krave. I det indre har bygningen bevaret en ældre planløsning med hovedskillerum og central entré ud mod Lyngby Hovedgade samt tre stuer mod biblioteket. Det nordøstlige rum, der via en mellemgang er bygget sammen med biblioteket, samt køkkenet, er domineret af nyere overflader på gulv og loft. Der er bevaret opsprossede døre bag vinterdørene, ældre rokokofyldingsdøre, kanellerede gerichter og vinduesskodder samt en pejs. Under dele af bygningen findes en mindre kælder.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ved Lyngby Hovedgade, hvor Gramlille sammen med kirken og flere af de omkringliggende bygninger, er med til at opretholde områdets historiske kulturmiljø.

Gramlilles kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens ældre vinduer og to klassicistiske vinterdøre, der vidner om den oprindelige funktion som sommerligt landsted. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede planløsning med central entré og stuer en suite, til de ældre bygningsdele, herunder pejsen, fyldingsdørene, gerichterne og lysningsskodderne samt til de opsprossede inderdøre. Flere steder er bevaret trukket og mundblæst glas i vinduerne samt døre med rokokoinspirerede eller klassicistiske, kanellerede fyldinger, hvilket vidner om den udvikling, som bygningen har gennemgået.

Gramlilles arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den symmetriske fremtræden med store vinduer og centralt placerede døre. Formsproget er enkelt og traditionelt, med afvalmet tag og lav sokkel af natursten. Detaljeringen koncentrerer sig om dørene, der med deres diamantfyldinger, krydsopsprossede overvinduer og tandsnitsudsmykkede fordakninger fremtræder som langsidernes naturlige centrum.

Læs videre om

• Brede 66-67 og 69 (tidl. Brede Allé), Kongens Lyngby
• Gramlille, Kongens Lyngby
• I.H. Mundtsvej 4B, Sorgenfri

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen