Bygningerne langs Greve Strandvej har et meget heterogent arkitektonisk udtryk. I 1800-tallet var området præget af spredte udflyttede bondegårde (fx Klintegården) og fiskerhuse (fx Oldermandsvej 7). Den successive udbygning af byen kommer til udtryk ved, at alle arkitektoniske stilarter fra forrige århundrede er repræsenteret i skønsom blanding, både nationalromantik, nyklassicisme, Bedre Byggeskik (fx Mosedevej 3), funkis (fx Marievej 2) samt selvbyg og typehuse fra efterkrigstiden.
På strækningen til Mosede findes flere eksempler på lystejendomme, bl.a. direktør Kai Laage Thomsens Villa Sitka fra 1912, der er et nyklassicistisk hoved- og gårdhus. Ved Olsbæk ligger Villa Olsbæk fra 1912, tegnet af grosserer H.E. Bonne selv med stiltræk fra nationalromantikken og inspiration fra tyske gavlhuse i bindingsværk. Det spidsvinklede gavlhusmotiv ses på flere af områdets sommerhuse fra denne periode. Mindre opulent er det lille grundmurede hus med helvalmet stråtag, Hybenvej 6, der antagelig er tegnet af Martin Nyrop i 1918. På Greve Strandvej 75 opførte skoleinspektør Thomas Højlund i 1929 en robust, sortmalet bjælkehytte i nordisk nationalromantisk stil med træudskæringer og udkraget overetage. I 1911 opførte glarmester og guldlistefabrikant Henry Chr. Jeppesen en ligeledes nationalromantisk rødstensvilla kaldet Klinten. Greve Strandkro, tidligere Greve Badehotel, er opført i 1926 i klassicistisk stil.
I forlængelse af Køge Bugt-planen skitserede arkitekten Gunnar Wallevik en samlet byplan for Greve Strand, hvoraf kun rådhuset fra 1971 og gymnasiet fra 1974 blev realiseret. Etageboligerne er koncentreret i Hundige, bl.a. Askerød med 600 boliger tegnet i midten af 1970’erne af Svend Høgsbro. Det er en såkaldt hvid by i tre etager med flade tage i sydeuropæisk stil, der opbløder montagebyggeriet og den hårde beton. Gersagerparken er fra 1972 og består af 1.050 boliger og blokke i tre og seks etager af Larsen &Nielsen Entreprise og bebyggelsesplan af Arne Poulsen. Nyere energirenovering slører begge steder det oprindelige arkitektoniske udtryk.
Det første kommunekontor fra 1956 blev tegnet af A.C. Bay-Hansen, H. Porsbo og V. Sommerfeldt Borved. Det blev opført i to etager i røde sten og mansardtag af kobber og udvidet i 1966 ved V. Steen Pedersen. I dag fungerer bygningen som pensionistcenter og borgerhus.
Rådhuset af Poul Thrane og A. Heldt-Hansen hviler på en brutalistisk base i et plan med byrådssal, mødefaciliteter og gårdhaver.
I Mosede findes et stramt eksempel på et lokalt bycenter med skole (1966 af Ole Park og Vagn Zander Olsen), butikscenter (1973 af V. Steen Pedersen) og lægehus (1973 af Jørn Damgaards Tegnestue). De er alle etplansbygninger med builtuptage i hvide eller gule skalmure orienteret om en fælles p-plads.
Ole Park var pioner inden for moderne skolebyggeri og udviklede bl.a. det fleksible skolebyggesystem System 69. I Greve Strand tegnede han foruden Mosedeskolen 11 bygninger: Krogårdskolen 1963, Grevehallen 1965, Greve Ungdomsgård 1968, Tjørnelyskolen 1970, Gersagerskolen 1971, Damagerskolen 1973, Gersagerhallen 1974, Damagerhallen 1977, Greve Medborgerhus 1978, Mosede Fritidshjem 1979 og Karlslundehallen 1981/1984.
Karlslunde Feriecenter (i dag Karlslunde Strandhus) er fra 1970’erne med fællesbygning og forskudte huse i to plan med builtuptag og gennemgående vinduesbånd.
