Håstrupgård
.

Håstrupgård ligger på Håstrupgårdsvej 11 i Vejle Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Østlængen er opført i 1700-tallet og siden ombygget af flere omgange. Stuehuset er fra 1832 og havde oprindeligt stråtag, der i begyndelsen af 1900-tallet blev udskiftet med tegl og på samme tid fik tagfladerne kviste. Fårestalden er fra midten af 1800-tallet og vestlængen fra 1906. På stuehusets østgavl var tidligere en tilbygning, der blev fjernet i midten af 1980erne.

Beskrivelse

Håstrupgård ligger i den vestlige udkant af landsbyen Håstrup øst for Fredericia. Den brolagte gårdsplads omkranses af et stuehus mod syd og samt to avlslænger, hvis gavle ligger ud til vejskellet. Vest for stuehusets gavl er en vinkelbygning, der anes fra gårdspladsen. På den anden side af vejen er en nyere lade, der også hører til gården, men er ikke omfattet af fredningen. Bag gården er marker. Stuehuset er i bindingsværk i et stokværk og 16 fag langt og hviler på en sort fodrem og en sokkel af syldsten. Bygningen afsluttes af et teglhængt, halvmalet tag, hvor der i rygningen er tre hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. I begge tagflader er en fabrikskvist over fem fag. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene hvidkalkede. Konstruktionen er righoldig med dokker, løsholte, fodrem og skråbånd. Facaden afsluttes af en sortmalet, profileret hovedgesims. Gavlene har vindskeder og ved gavlfoden en vandnæse, både vandnæse og vindskeder er sorttjærede. På nordsiden er to ældre fyldingsdøre med indfatning, der er prydet med tandsnit for oven og kannelerede pilastre. Både døre og indfatninger er grønmalede. I vestgavlen er en nyere, grønmalet revledør og i østgavlen en nyere, tofløjet havedør. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. Alle vinduerne er hvidmalede. I det indre er en delvis traditionel planløsning. Stuehuset er disponeret med en forstue ud fra hver hoveddør, hvorimellem der er et kammer og et trapperum. Mod gårdspladsen er desuden to værelser samt et gennemlyst køkken, der ligger umiddelbart vest for den ene forstue. Mod haven er to stuer og et badeværelse. I østgavlen er endnu en stue. Under køkkenet er en mindre kælder med kalkede vægge og støbt gulv. Tageetagen er delvis udnyttet med fire værelser og et badeværelse. Den vestlige ende fremstår uudnyttet med synlig tagkonstruktion, fast undertag og skorsten. Overfladerne er både ældre og nyere, men overvejende traditionelt udførte, herunder bræddegulve, men der ses også terrazzogulve. Lofterne har synlige bjælker mellem ældre loftsbrædder. I køkkenet ses desuden en ældre bræddevæg og I et andet værelse er ældre bræddegulv. Dørene er overvejende ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med kannelede gerichter. Vinduerne er nyere og koblede, men lodposten er givetvis ældre. Trappen der forbinder de to etager er en nyere, traditionelt udført kvartsvingstrappe med balustre i træ. Østlængen er den tidligere hestestald og er en meget lang bindingsværkskonstruktion i et stokværk med højt styrterum, der er bræddebeklædt med dråbeformet afslutning. Den sorttjærede konstruktion er righoldig med dokker, løsholter, skårbånd og fodrem. Fodremmen hviler på en sokkel af marksten. Tavlene er gulkalkede og afsluttes mod taget af et skråtstillet sugfjæl. Bygningen afsluttes af bølgeeternittag, og i rygningen sidder en muret og hvidtet skorstenspibe. Mod gårdsiden er tre høgab med tofløjede revleluger. Fra hanebåndshøjde er galvene bræddebeklædte og hele gavlen afsluttes af vindskeder. På nordgavlen er en muret og hvidtet savsnitsfrise. Mod gårdsiden er et portrum, hvis bagside og nordvæg er muret og gulkalket. Mod gårdsiden er endvidere en tofløjet revleport, en revledør samt en halvdør med en skråtstillet rude i den øverste del, en lignende sidder mod havesiden. Alle er nyere. Vinduerne er overvejende nyere, men traditionelt udførte en- og torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. I bygningens nordlige ende ses ældre jernvinduer. Alt træværk med undtagelse af bindingsværket er grønmalet. I det indre er der i den sydlige del to lejligheder, der ikke er besigtiget. I den nordlige del er hestestalden med kalket bindingsværk, pigsten og synlig tagkonstruktion samt ældre staldinventar, herunder spiltorve og grebning. Vestlængen er den tidligere kostald og er en grundmuret vinkelbygning, der hviler på en sokkel af kampesten med brændte fuger, der følger terrænets hældning. Bygningen har bølgeeternittag og i rygningen er en nyere skorstenspibe. Facaden er gulkalket og afsluttes af en sparrenkopgesims, der følger gavlene. Mod gårdspladsen og på sydsiden er høgab med ældre, tofløjede luger. På vestsiden er en nyere frontkvist, hvorunder der en stor, nyere maskinport. På hver side er nyere, men traditionelt udførte tofløjede revleporte og i galvene er en læsseluge. Vinduerne er ældre, fladbuede jernvinduer og i gavlen sidder runde jernvinduer. Alle vinduer og porte er grønmalede med undtagelse af den store nye port mod vest.

Det indre er karakteriseret ved at være et stort rum, hvor der er åbent til tagkonstruktionen, der er forstærket af jernspær. I den sydlige del af lidt tøndehvælv bevaret. Gulvet er støbt og væggene kalket. Vinkelbygningen mod syd er den tidligere fårestald. Fårestalden er en grundmuret vinkelbygning i en etage, hvilende på en støbt sokkel og med et halvvalmet, teglhængt tag. Facaden er gulkalket og afsluttes af en hvidtet, profileret gesims. Ved gavlfoden er en hvidtet savsnitsgesims. Mod gårdspladsen er tre nyere reveldøre og på de resterende sider er nyere revleluger samt på vest siden en mindre port til fårene. Vinduerne er ældre, fladbuede jernvinduer. Vinduer, luger og døre er grønmalede.Det indre er indrettet til brændsel og depot. Der er ældre bræddeloft mellem synlige bjælker, ældre stolper og kalkede vægge. Gulvene er støbte. Der er båse og en støbt grebning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens placering i udkanten af vejklyngebyen, lige hvor vejen svinger, omgivet af marker, den bidrager således til det traditionelle, ældre landsbymiljø, hvor landskabet afgjorde gårdenes placering.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til alle gårdens bygninger og brolægning, der tilsammen udgør en kulturhistorisk helhed med stuehus og tilhørende avlsbygninger med en traditionel brolægning imellem. Bygningernes forskellige stil og materialeholdning vidner om bygningskulturens udvikling, herunder udviklingen fra bindingsværk til grundmur.Den kulturhistoriske værdi knytter sig for stuehusets ydre til det egnskarakteristiske og tidstypiske bindingsværk med rig tømmerkonstruktion, der er enkel og regelmæssig, hvilende på en fodrem og syldsten. Hertil kommer de prydede hoveddøre, taktfaste vinduessætning og skorstenspiberne i rygningen, der vidner om denne bygning var til beboelse. Endelig har det teglhængte tag med fabrikskviste kulturhistorisk værdi, idet de vidner om, at tegl blev et mere udbredt byggemateriale end det ellers traditionelle stråtag.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist bevarede traditionelle planløsning med køkken beliggende mod havesiden med en underliggende kælder og tilhørende tidligere spisekammer, til stuer mod gårdspladsen og mod haven samt til de to forstuer og mellemliggende trapperum. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Den kulturhistoriske værdi for østlængen knytter sig til dens tidligere funktion som hestestald samt til den lange bygningskrop og bindingsværkskonstruktionen, der er righoldig og regelmæssig og med styrterumskonstruktion, der er tidstypisk for bindingsværk fra begyndelsen af 1700-tallet. Konstruktionen øgede højden på tagrummet og sammen med læsselugerne, høgabene og det ubrudte tag vidner det om, at tagrummet blev brugt til opbevaring. Hertil kommer de relativt lukkede sider, jernvinduer og revledøre og porte uden unødig dekoration, fordi bygningen havde en funktionsmæssig berettigelse. Den mere taktfaste vinduessætning på bygningens østside med torammede vinduer af træ, den grundmurede sydgavl med savsnitsgesims samt skorstenspiben over denne del af bygningen vidner om, at denne del af bygningen er indrettet til beboelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det store åbne rum med pigstensgulv, kalkede vægge og synligt bjælkelag mellem ældre brædder og det bevarede staldinventar med spiltorve, således er det fortsat aflæseligt, at bygningen tidligere rummede hestestalden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for vestlængens ydre til dens tidligere funktion som kostald samt til dens konstruktion i grundmur, der klart viser, at der er tale om en senere tilføjelse til gårdanlægget, hvor mursten blev det primære materiale ved nyopførelser. Hertil kommer bygningens porte, høgab og luger og jernvinduer, der vidner om bygningen var en avlsbygning og havde en funktionsmæssig berettigelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det åbne rum uden skillevægge samt resterne af tøndehvælvet, der vidner om den tidligere adskillelse mellem stalden og loftsrummet. Den kulturhistoriske værdi for vinkelbygningen knytter sig til den tidligere funktion som fårestald, hvilket aflæses i dens mindre størrelse og lidt tilbagetrukne placering med et lille græsningsareal bagved. Hertil kommer vinkelbygningens konstruktion i grundmur samt til dens relativt lukkede sider med jernvinduer og revledøre samt den mindre revleluge til fårerne på bagsiden, der vidner om bygningens tidligere funktion. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det bevarede staldinventar med båse, de kalkede vægge og synlige bjælkelag, der vidner om bygningens tidligere funktion.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig for stuehusets ydre til det lange bygningsvolumen med trekvartvalmede gavle og teglhængte tag, hvor fabrikskvistene sammen med de tre skorstenspiber i rygningen understreger den lange og ellers ubrudte tagflade og stuehusets længde. Den taktfaste og righoldige bindingsværkskonstruktion giver bygningen et fornemt udtryk, der står i fint samspil med den rolige tagflade og solide, sorttjærede sokkel som afslutning. Den arkitektoniske værdi knytter sig for østlængen til det lange bygningsvolumen, der understreges af den righoldige og taktfaste bindingsværkskonstruktion, der kun brydes af høgabene og det bræddebeklædte styrterum, der giver den meget langstrakte bygning, et vertikalt løft, så den overordnet fremstår let og elegant. Den arkitektoniske værdi knytter sig for vestlængens ydre til den lange, grundmurede bygningsvolumen med den kraftige kampestenssokkel med de brændte fuger, der sammen med hovedgesimsen giver den ellers lidt plane bygning en livlig afslutning. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til vinkelbygningens grundmurede form, der sammen med den støbte sokkel og det ubrudte teglhængte tag tydeligt signalerer, at der er tale om en funktionsbygning. Dekorationen begrænser sig til hovedgesims og båndet langs gavlfoden samt de små jernsprosser på vinduerne og bygningen fremstår således prunkløs, men samtidig harmonisk og karakterfuld grundet de enkle detaljer og solide materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links