Højen 13, Brabrand ligger på Højen 13, Brabrand i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet.
Højen 13, Brabrand, Aarhus
Højen 13, Brabrand
Beskrivelse
Villaen er opført i 1958 som egen bolig og tegnestue til Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke. Villaen blev i 1970 udvidet af arkitekten selv, der fortsat bor i huset med sin hustru. Beskrivelse – udvendigt Villaen er beliggende i Århusforstaden Brabrand på en stor grund i område med skovbrynskarakter. Villaen består af i alt tre parallelle længer, orienteret nord-syd: en hovedfløj, en værelsesfløj og en udhusfløj, som er bundet sammen med havemure, der skjuler en kvadratisk, brolagt gårdhave. Hovedhuset er i to etager: en underetage der mod nord og syd lukkes af langsgående, hvidmalede teglstensmure, der indkredser gårdhaven, og en overetage, bestående af to etagehøje jernbetondragere, oven på hvilke man han med 1½ meters afstand har oplagt tværgående betonåse, som bærer det tagpapdækkede (oprindeligt ralbelagte), udkragede built-up tag.
Underetagens vestside, dvs. ind mod gårdrummet, er udført som en spinkel stolpekonstruktion med en række faste vinduer og en blåmalet glasdør, der har erstattet den oprindelige skydedør. Underetagens oprindelige østside blev ved udvidelsen i 1970 fjernet, og en ny muret mur blev opført 65 cm foran den oprindelige facadeflugt. Denne forskydning udnyttes til lysindtag gennem et skråtstillet lysbånd i husets længde mellem hovedhus og tilbygning. Den udkragede overetages gavle er udført som store, faste glaspartier, hvis lysindfald suppleres med lyset fra en række lave, højtsiddende vinduer mellem betondragerne i overetagens langsider.
Villaen blev i 1970 udvidet med en værelsesfløj, placeret øst for og parallelt med hovedhuset. Tilbygningen er delvist nedgravet i terræn og korresponderer med hovedhusets overetage ved at fremstå som en rå betonkonstruktion, hvis høje fundament, vægge og stern går ud i ét og har tydelige spor efter forskallingsbrædder. I tilbygningens østvæg er der placeret en længdegående vinduesrække mellem fundament og tag, mens nord- og sydgavlen hver har et ganske lille vindue med indvendig, blåmalet skodde. Tilbygningen er visuelt adskilt fra hovedhuset med et vindues-/dør parti i begge ender. Udhuset, som oprindeligt rummede garage og udhus, men i dag er ombygget til gæstefløj, ligger parallelt med hovedværelsesfløjen, men på den anden side af gårdhaven. Udhusfløjen er et én-etages længehus med tagpapdækket built-up tag. Bygningens nord- og sydgavle udgøres af de hvidmalede havemure, mens bygningens østside, dvs. ind mod gårdhaven, er beklædt med sortmalede brædder. Den tidligere garageport mod vejen er i dag erstattet af et murstykke med vindue og dør. Vest for den tidligere garage har man i 1970 tilbygget en ny carport med redskabsskur mod haven. De to havemure, der lukker gårdhaven og samtidig udgør gavlene i de to af villaens fløje, er ca. to meter høje, hvidmalede og har ud mod haven, dvs. mod syd en tofløjet gitterport i sortmalet jern. Gårdrummet er ligesom gangarealerne rundt om huset brolagt.
Indvendigt er den oprindelige planløsning delvist ændret af Knud Friis selv i forbindelse med udvidelsen af villaen i 1970. I hovedhusets underetage kommer man fra forstuen i nordgavlen direkte ind i et åbent trapperum med udgang til gårdhaven og adgang til dels det åbne køkken, dels spisestuen, som er sammenlagt af husets to tidligere børneværelser. Bag forstuen ligger et badeværelse samt det tidligere fyrrum. Fra trappen føres man op i husets overetage og direkte ind i den store opholdsstue med et stort udsigtsvindue mod syd. Opholdsstuen blev i 1970 sammenlagt og udvidet med det tidligere forældresoveværelse i etagens midterste del.
Knud Friis' arbejdsværelse/tegnestue med udsigtsvindue mod nord og adskilt fra opholdsstuen ved en skydedør. Hovedhusets overflader, farveholdninger og overflader er for størstedelens vedkommende de originale: gulvene er belagt med kvadratiske, sorte skiferfliser og udstyret med gulvvarme, i spisestuen dog med rektangulære skiferfliser fra 1970, væggene er hvidmalede murstensvægge, og lofterne er i beton med synlig spor af forskalling. Badeværelset er delvist ombygget efter udvidelse mod øst, og køkkenet, hvis tidligere spiseplads er ombygget til gangareal og trappe ned til tilbygningen, har bevaret de oprindelige, gråmalede skabselementer med nye bordplader. Overetagens gulv er belagt med kokos (oprindeligt grå linoleum), væggene er beklædt med kalkbehandlede brædder af Douglasgran, og lofterne er dækket af hvidmalede gipsplader mellem de rå betondragere. I den murede væg mellem dagligstue og arbejdsværelse er en lille pejs, suppleret med en nyere brændeovn.
Tilbygningen mod øst, som man ad et par trin kommer ned i gennem hovedhusets køkken, er disponeret med en sidekorridor med adgang til et forældresoveværelse med bad samt tre børneværelser. Tilbygningens overflader og farver er som ved opførelsen i 1970: Gulvene er belagt med store, rektangulære sorte skiferfliser med bred, hvid fuge, og østvæggen og skillevæggene mellem værelserne er hvidmalede, mens de øvrige vægge står i rå beton med spor efter forskallingsbrædder. Lofterne er beklædt med blåmalede, ruhøvlede brædder, og dørene og skydedørene er malet blågrønne med aflange, sorte trægreb. Tilbygningens badeværelse har sorte, kvadratiske skiferfliser, hvidmalede mure og hvid sanitet.
Den ombyggede garage har lyse klinkegulve og hvidmalede vægge og lofter. Vedligeholdelsestilstand Det samlede bygningskompleks fremstår vel vedligeholdt både ud- og indvendigt. De rå betonflader behandles jævnligt med et vandafvisende produkt.
Den åbne, grønne plæne, hvorpå villaen præsenteres mod syd er meget væsentlig for oplevelsen af huset, hvorfor det anses for vigtig, at særlig dette areal friholdes for yderligere bebyggelse.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
