Rosensgade 38A-B, Aarhus

Rosensgade 38A-B kan føres tilbage til 1682, hvor gården tilhørte borgmester Jørgen Juel. I 1728 bestod bygningen af et otte fag langt hus mod Rosensgade og et atten fag langt hus langs Volden. Senere blev der tilkøbt flere småboder langs med Rosensgade og Volden og grunden blev bebygget med pakhuslænger, der siden er blevet fjernet.

I 1833 blev Rosensgade 38A-B moderniseret, hvor stueetagen blev grundmuret, mens overetagen blev overpudset. Samtidig blev det indre forandret, der blev blandt andet opsat en ny hovedtrappe og interiøret på første etage fik nye empiredøre. I en periode fungerede bygningen som posthus og postmester C.F. Düring lod i 1849 opføre en kort grundmuret bygning i forlængelse af længen langs Rosensgade. Denne bygning findes stadig, men er ikke en del af fredningen. Hjørnehuset gennemgik i 1982 en gennemgribende istandsættelse projekteret af arkitekt Jørgen Malling og udført under ledelse af arkitekt K. Krøll.

Rosensgade 38A-B ligger på hjørnet af Rosensgade og Volden i den ældste del af Aarhus. Bygningen støder op til naboejendommene i begge gader. Bag bygningen er et pigstensbelagt gårdrum. Rosensgade 38A-B er indrettet til lejligheder. Rosengade 38A-B er et hjørnehus med facader mod Rosensgade og Volden, længerne er henholdsvis otte og atten bindingsværksfag lange. Bygningen er grundmuret i stueetagen og har mod gaden overpudset og let udkraget bindingsværk i overetagen. Bygningen hviler på en lav, sortmalet sokkel og bærer et teglhængt heltag af røde vingetegl. I rygningen over længen langs Rosensgade er to store, hvidpudsede skorstenspiber, hver med sokkel og to smalle, murede bånd. Murværket er kalket okkergult og afsluttes under tagudhænget af en enkel, gråmalet trægesims. Overgangen mellem stueetagen og den udkragede overetage er fremhævet med et rundet bånd af gråmalet træ. Mod Rosensgade sidder en nyere, tofløjet og grønmalet port med ganglåge i yderfaget. Gårdsiderne er opført i rødtopstolpet bindingsværk og tavlene er kalket okkergule. Bindingsværket er kendetegnet ved lange skråbånd og en enkelt dokke i undertavlene, og det lukkes øverst af et rødt sugfjæl. To nyere, tofløjede fyldingsdøre med opsprossede overvinduer giver adgang til begge længer og der ses også en sortmalet, skråtstillet luge, der fører til et kælderrum, der bruges til opbevaring. Over portåbningen ses en ældre hejsekvist med rødmalede luger, tømmer og sternbrædder. Alle vinduer er nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer, der mod gaderne har tre ruder i hver ramme. Dog ses to ældre, opsprossede butiksruder i stueetagen og et trefags vindue i portfaget mod Rosensgade. På gårdsiden er vinduerne i længen mod Volden opsprossede med seks ruder i hver ramme, mens længen mod Rosensgade har enten to eller tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede ligesom de to fyldingsdøre på gårdsiden. Gårdsidens to indgangsdøre giver adgang til korridorgange og trapperum, hvorfra der er indgang til lejlighederne. Lejlighederne har en traditionel grundplan med en langsgående midterskillevæg, der opdeler lejlighederne med stuer mod gaden, mens køkken og bad ligger mod gården. Interiøret er præget af en nyere, delvis traditionel materialeholdning, herunder sænkede lofter, pladebeklædte, glatte vægge, nyere og overvejende traditionelle bræddegulve, glatte døre samt nyere fod- og brystningspaneler antagelig udført i kopi af ældre. Der er også bevaret ældre bygningsdele i form af gelændere med ældre, drejede balustre og mægler med udskåret motiv, ældre tofløjede fyldingsdøre med ældre gerichter og hængsler, og væggene i korridorgangene består af bindingsværk malet over stok og sten. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. Tagetagen er uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Rosensgade 38 A-B knytter sig til bygningens beliggenhed i Aarhus gamle bykerne, hvor den definerer hjørnet ved overgangen fra Rosensgade til Volden. Dispositionen med bygningerne placeret i skel mod gaderne og den bagvedliggende gård er med til at opretholde Aarhus ældre bebyggelsesmønster. Samtidig udgør hjørnebygningen en væsentlig del af byens historiske gadebillede gennem sin proportionering og ubrudte tagflader samt den traditionelle byggeskik og materialeholdning.

Den kulturhistoriske værdi ved Rosensgade 38A-B knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion i grundmur og bindingsværk med den udkragede overetage, der sammen med tagfladernes stejle hældning vidner om bygningens høje alder og historiske udvikling. Den stejle taghældning, overetagens udkragning og gårdsidens bindingsværk er alle elementer der viser bygningens oprindelse som en stor 1600-talsgård udelukkende opført i bindingsværk. Den grundmurede stueetage og facadernes overpudsede bindingsværk fortæller endvidere om udviklingen i 1800-tallet, hvor grundmuring og overpudsning vandt frem både i nybyggeriet og gennem ombygninger af ældre bygninger. De store skorstene i længen mod Rosensgade vidner endvidere om dens oprindelse om beboelse, da ildstederne tidligere var den eneste kilde til opvarmning og madlavning. Endelig vidner hejsekvisten i gården og tagets store, udbrudte flader om tagetagens tidligere anvendelse som oplagringsplads, hvor varer har kunne hejses op og læsses ind gennem hejsekvisten. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med langsgående midterskillevægge, der generelt opdeler lejlighederne i stuer mod gaden og køkken samt badeværelser mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdørene, panelerne og trappen i længen mod Rosensgade, der sandsynligvis stammer fra ombygningen i 1833, samt det overmalede bindingsværk, som alle vidner om bygningens høje alder og Rosensgadelængens tidligere funktion som herskabelig bolig. Endelig kommer den uudnyttede tagetage, der vidner om dette rums tidligere funktion som et køligt rum til opbevaring.

Den arkitektoniske værdi ved Rosensgade 38A-B knytter sig i det ydre til den massive og sluttede form kendetegnet ved de glatte gulkalkede murflader og de store, ubrudte tagflader. Gennem tagfladerne, hovedgesimsen, udkragningens etagebånd og vinduesrækkerne får hjørnebygningen et horisontalt præg, der visuelt forankrer bygningen til jorden og giver den et værdigt og gedigent udtryk. Hertil kommer gårdsidens prunkløse og let varierede bindingsværk, der med sin varme farvesætning danner en stemningsfuld ramme om det pigstensbelagte gårdrum.

Læs videre om

• Centralværkstederne, Aarhus
• Raaes Gård, Aarhus
• Vestergade 1, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen