Hørup Præstegård, Høruphav

Årstallet for opførelsen af den første præstegård i Hørup kendes ikke med sikkerhed. Da Provst Heino Gerhard Brolund kom til Hørup i 1764, stod det daværende meget forfaldne stuehus ikke til at rede, og sognet gav ham derfor penge til opførelsen af et nyt stuehus, der sandsynligvis blev opført oven på kælderen fra den tidligere præstegård. Bygmesteren var Christian August Bohlsmann fra Augustenborg. Efter Brolund overtog Christian Schwensen præsteembedet i 1795 og efter ham hans søn Christian Carl August Schwensen fra 1845 til 1892. I hans tid blev stuehuset moderniseret. Løsholterne blev sænket, og man fjernede skråbåndene, så der blev plads til nye og større vinduer. I det indre blev interiøret ændret, så det var tilsvarende med tidens stil, herunder tofløjede døre og paneler i stuerne. I 1856 blev stuehuset endvidere forlænget mod øst. I 1966-68 udførte arkitekterne Hans Henrik Engqvist og Karsten Rønnow en større restaurering, bl.a. blev den tidligere udvidelse igen fjernet og bindingsværkskonstruktionen med skråbånd blev retableret. I det indre blev de oprindelige synlige loftbjælker fremdraget mod gården, og der blev indrettet konfirmandstue og studereværelse. De to stråtækte udlænger i øst og vest blev opført i år 1800. Den østre længe fungerede som lade, mens den vestre længe rummede stald og karlekamre.

I 2006-2007 blev den østre lade indrettet til konfirmandstue af arkitekt Jakob Clausen. For at opnå en rimelig loftshøjde blev gulvet i laden sænket, og alle de eksisterende stolper blev forlænget. I 2009 fik stuehuset nyt stråtag.

Hørup Præstegård ligger to kilometer fra Hørup Kirke, og udgøres af et trelænget anlæg omkring en gårdsplads, der åbner sig mod nord. Vest for stuehuset ligger et mindre udhus og syd for stuehuset, der er den midterste længe, findes en parklignende have. Stuehuset er opført i bindingsværk i et stokværk med en bred, gennemgående gavlkvist over de tre midterste fag. Bindingsværket har korte skråbånd i undertavlene og fremtræder brunmalet, mens alle tavl er udmurede med gule flenborgsten og gulkalkede. Både bygningens sokkel og gesims er muret, og soklen er efterfølgende sorttjæret, mens gesimsen er gulkalket som tavlene. Taget er et halvvalmet stråtag med mønning og kragetræer, og i rygningen ses to gule skorstenspiber med sokkel og krave. I gårdsidens gavlkvist sidder en ældre, tofløjet, grøn- og blåmalet fyldingsdør med brede indfatninger og en muret trappe med smedejernsgelænder foran. I havesidens gavlkvist sidder en hvidmalet havedør med diagonale sprosser og inskription i indfatningen samt en let hævet terrasse med en trætrappe foran. Bygningen har traditionelt udført, hvidmalede, torammede vinduer udført med koblede rammer og småt opsprossede ruder. Øverst i begge frontkviste sidder et ovalt vindue.

Indskrift over havedøren lyder: "Mig Gud og Fürsten her har Kald og Embed givet. / En Boepäl magelös med daglig Tarv for Livet. / Gid ieg og tiene maa Guds Raad og aldrig glemme/min Pligt mod Gud mig selv og Næsten at for fremme. Symb. Rom. VIII32I"

Stuehusets indre er en ældre grundplan med gennemgående hovedskillerum bevaret. Stuerne ligger mod haven, mens kontor, forstue nyere badeværelse og køkken ligger mod gårdspladsen. En ældre trappe i forstuen fører op til tagetagen, der rummer værelser i både gavlkviste og gavle. Overfladerne er gennemgående traditionelle, herunder klinke- og bræddegulve, pudsede lofter eller bræddelofter med synlige bjælker. Af bevarede bygningsdetaljer er barokke døre og klassicistiske fløjdøre med gerichter, greb og beslag. Under stuehuset er en kampestenskælder med ældre bindingsværksskillevægge, pigstens- og teglstensgulve og bræddelofter med synlige bjælker samt en bevaret, ældre ovnlåge i kampestensmuren.

Stuehuset og udhuset er sammenbygget med en nyere, sortmalet, lav træbygning. Udhuset er opført i samme stil og materialer som stuehuset, dog med kampestenssokkel og helvalmet stråtag med en enkelt skorstenspibe i rygningen. Dørene er ældre, brunmalede revledøre med klinkefald og vinduerne varierer mellem hvide, småt opsprossede, etrammede vinduer og brunmalede, kurvehanks-buede støbejernsvinduer. Udhuset anvendes til opbevaring.

De to udlænger er begge grundmurede af gule flensborgsten i én etage med granitsokkel, muret gesims og et stejlt afvalmet stråtag med mønning og kragetræer. I gavlene er der ældre, brede sorttjærede og tofløjede revleporte, og i langsiderne mod gårdspladsen ses enkle revledøre. Vinduerne varierer mellem torammede, opsprossede vinduer og støbejernsstaldvinduer. Alle vinduer og revledøre er ældre og brunmalede. Den østre længe er indrettet til hestestald. Den ældre trækonstruktion er bevaret og rummet er åbent op til kippen. Gulvet udgøres delvist af ældre pigsten og teglsten med bevarede render i gangarealet. Hestebåsene med træskillevægge er bevaret og flere steder ses tillige ældre trug. I den vestre længe er indrettet en ny konfirmandstue. Den oprindelige trækonstruktion er bevaret, dog er tagrummet lukket af med gipsplader, og der er efterisoleret. Gulvet er et nyere, men traditionelt teglstensgulv. I længens hjørner er indrettet henholdvis depot, gaderobe, toiletter og køkken.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens bevarede relation til landsbyen samt til det intakte anlæg med stuehus, udhus og udlænger, der samler sig omkring gårdspladsen. Hertil kommer de historiske bygningsdetaljer med pigstensbelagte afvandingsarealer omkring bygningerne. Den miljømæssige værdi forstærkes af den intakte allé fra Hørup Bygade til gårdspladsen, som på idyllisk og landlig vis byder velkommen til præstegården. Stemningen styrkes tillige af den sydvestvendte præstegårdshave med ældre træer, der indgår i et grønt bælte, der strækker sig ned mod Høruphav.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til præstegårdens imponerende størrelse og elegante fremtræden, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige indskriver den sig i rækken af betagende præstegårde på Als og er blandt de bedst bevarede på egnen.

Endvidere fortæller præstegårdens størrelse med udlænger samt beliggenheden i landskabet om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd. Dette lader sig tillige aflæse i bygningernes forskellige udtryk, hvor stuehuset fremstår som en herskabelig bolig med opsprossede vinduer, detaljerig hoveddør, havedør med inskription samt skorstenspiber, mens udlængerne tydeligt adskiller sig med mindre åbninger, staldvinduer samt revledøre og porte, der afspejler staldfunktionen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til det egnskarakteristiske, optrukne bindingsværk med korte skråbånd i undertavlene samt til konstruktionen med kæmningsværk, hvor bjælkerne ligger oven på tagremmen. Ligeledes er de afvalmede tage med meget stejle og store tagflader et særligt slesvigsk træk. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi for udlængernes egnskarakteristiske opførelse i flensborgsten samt til udformningen af murankre på udlængernes nordgavle, der fastslår opførelsen i 1800. I det indre har stuehusets mange bevarede traditionelle materialer og bygningsdetaljer kulturhistorisk værdi. De traditionelle trægulve, bjælke- og bræddelofter i rummene mod gårdspladsen og på første sal afspejler sammen med de brede, barokke fyldingsdøre med kraftige gerichter, beslag og bukkehornsbeslag bygningens opførelse i 1700-tallet. Stuerne fremstår derimod som de mest præsentable rum med glatte pudsede lofter og med interiør fra 1800-tallet, herunder enkel stuk og klassicistiske, tofløjede fyldingsdøre. Hertil kommer kælderens materialeholdning med kampestensmure og kampestensgulve, der tyder på, at kælderen stammer fra det tidligere stuehus. Endvidere afspejler ovnen med jernlåge kælderens tidligere funktion som grovkøkken.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til stuehusets velproportionerede og symmetriske form omkring den gennemgående gavlkvist. Den detaljerige hoveddør og det ovale vindue i frontispicen underbygger bygningens spejlakse og den brede indfatning omkring døren styrker endvidere det herskabelige udtryk. Desuden fremstår bygningen rolig, let og taktfast ved de mange løsholter og skråbånd. I kontrast til dette markerer den høje sokkel sig og giver en solid base for bygningen. Hertil kommer værdien af det store og stejle tag, hvis ubrudte tagflader giver et markant udtryk. I stuehusets indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med den centrale forstue og stuerne beliggende en suite mod haven, hvortil der er en imponerende udsigt. Hertil kommer de klassicistiske feltinddelte døre og de øvrige ældre bygningsdetaljer, som skaber en historisk atmosfære i bygningen. For de to udlænger knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle form med brede porte i gavlene, der afspejler den indre plandisposition. I den vestre længe har portene tillige fået fornyet værdi, idet de fungerer som store skodder for de nye glaspartier i gavlene og dermed giver et karakterfuldt og markant lysindfald i rummet.

Læs videre om

• Dybbøl Mølle, Sønderborg
• Postholderens Hus, Broager
• Ulkebøl Præstegård, Sønderborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen