Høybergvej 14 ligger på Høybergvej 14 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen er opført som bolig i vestenden og antagelig med stald til mindre dyrehold i den østlige del. Ved en modernisering i nyere tid er der formodentlig nedrevet en skillevæg, så der er fremkommet en stor stue i stedet for to små stuer mod haven. De tre bygninger, som dette hus hænger stilmæssigt sammen med, skulle, efter det oplyste, være opført på et grundstykke, afgivet fra Visby Præstegårds jorder i pastor Andreas Frederick Schaumvogels tid (præst i Visby fra 1778 til 1807). Husene skulle have haft et lille husdyrhold og stamme tilbage fra ca. 1790. Dette hus har ud fra en vurdering af vinduer og yderdør gennemgået en istandsættelse i perioden omkring 1900-1925.

Beskrivelse

Høybergvej 14 ligger langs med landevejen, blandt de første huse i landsbyen Visby. Denne del af byen er den ældste del af Visby. Bygningen er indrettet til beboelse. Huset er syv fag langt, grundmuret på alle sider, foroven afsluttet med en toprem, herover et stråtag med halvvalm i vest og helvalm i øst med en mønning, hvori sidder en stor, blokformet blankmursskorsten med sokkel og udkragning. Murene er hvidkalkede over en sortmalet sokkel. I midten af gadefacaden er over hovedindgangen en trekantet kvist, en såkaldt arkengaf. Hoveddøren er en nyere, enfløjet hoveddør med et enrammet, firerudet vindue over. På begge sider af hoveddøren er i bjælkelagshøjde to store murankre. De fleste vinduer er torammede med seks eller tre ruder i rammerne, men der er også et trerammet vindue med seks ruder i rammerne både på gadesiden og havesiden. Træværkets farveholdning er blåt ramtræ og hvide rammer og hoveddørens fyldinger skønnes til at være fra første del af 1900-tallet. Midt på havesiden er en nyisat havedør med en stor termorude. Gavlen mod syd er uden åbninger. I sydenden af bygningen findes stadig udhusdelen med en revledør samt et lille støbejernsvindue. Huset er, som nævnt, stadig opdelt i en udhusdel og beboelsesdel. I beboelsen er en forstue med et baderum til venstre. Herfra er der adgang til et stort rum i hele husets længde ud mod haven og i en vinkel ud mod vejen. Køkkenet ligger ved skorstenen, og har et trefagsvindue ud mod vejen. I det indre er det synlige bjælkelag bevaret, mens lofterne mellem bjælkerne er beklædt med nyere materialer. Havesidens indervægge bærer præg af en kraftig efterisolering og alle gulvoverflader er nyere. Der findes en enkelt ældre indfatning, men generelt mangler de indvendige døre, bortset fra en ny dør til badeværelset. Alle vinduerne har forsatsvinduer eller klemruder. Der er ikke kælder og loftet fremstår uudnyttet, men dog med gipsplader sømmet på spærene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Høybergvej 14 knytter sig til bygningens beliggenhed langs landevejen og dens samhørighed med de to nabobygninger Høybergvej 12 og Høybergvej 16, der er opført med samme vinkel mod vejen og i de samme materialer. De tre bygninger har store ligheder i udseendet og ligger let forskudt i forhold til hinanden for at skærme mod den kraftige vestenvind.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Høybergvej 14 knytter sig i det ydre til bygningens solrette beliggenhed og dens udformning, der minder om en lille udgave af den lokale byggeskik, den vestslesvigske gård. Den vestslesvigske gård kendetegnes ved at være opført i en længe med bolig i den ene ende og stald i den anden og henover indgangsdøren er en gavlkvist, en arkengaf.

I Høybergvej 14 kan staldens placering i østenden af bygningen stadig ses. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningens materialeholdning i grundmur og stråtækt tag med vandret afskæring, der også er karakteristisk for egnen.

Det indre er desværre temmelig ombygget og afspejler ikke længere en traditionel plan. Skorstenens placering er formodentlig oprindelig.

Vestgavlen på Høybergvej 14 har et fladere afvalmet stråtag, hvilket sammen med Høybergvej 12 og 16s indbyrdes forskudte og lægivende placering, sandsynligvis har kunnet afhjælpe vestenvindens påvirkning på bygningen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi i det ydre ligger i bygningens ydmyge, traditionelle fremtræden i overkalket murværk med ældre vinduestyper og stråtag. Hertil kommer det afvalmede tag over de lave mure, der former sig omkring bygningens hjørner og facadekvisten. De eneste vertikale elementer i den ellers horisontale bygningskrop er facadekvisten og skorstenen. Udtrykket er enkelt og solidt uden nogen dekoration.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links