H.V. Bissen

Faktaboks

H.V. Bissen
Nationalitet
Dansk
Født
13. oktober 1798, Schleswig
Død
10. marts 1868, København
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark, Roma, Italien

Artikelstart

Biografi

H.W. Bissen viste allerede som barn evner for kunsten, og da sygdom forhindrede ham i at begynde en håndværkeruddannelse, skaffede velyndere i Slesvig ham en pengesum, så han kunne rejse til Kbh. for på Kunstakademiet at uddanne sig til maler. B.s debut som billedhugger fandt sted med relieffet, der i 1821 skaffede ham den lille guldmed. Kort efter fik han bestilling på en række relieffer til Slotskirken. Den store guldmedalje i 1823 medførte et rejsestipendium, der satte ham i stand til at tage til Italien, hvor han opholdt sig langt ud over stipendiets løbetid helt frem til 1834. I Rom omgikkes B. den dansk-holstenske kunstnerkreds. Af størst betydning var forholdet til Thorvaldsen, som snarere blev en rådgiver end en egentlig lærer for ham. B. beundrede den ældre billedhugger grænseløst og plagedes af ikke at kunne måle sig med dette ideal. Også sygdom forhindrede ham i perioder i at arbejde. Alligevel tilkom en række vigtige værker, skulpturer i en afdæmpet klassicistisk stil som Blomsterpigen og den mere Thorvaldsen-påvirkede Paris samt relieffer i et mere dramatisk udtryk. Thorvaldsen lod B. udføre både modelleret skitse og originalmodel til Gutenberg-monumentet, støbt i bronze og opstillet i Mainz. Her udtrykte den yngre billedhugger sig helt i mesterens stil i en sådan grad, at Gutenberg altid er blevet regnet som et værk af Thorvaldsen.

B. vendte hjem til København, blev agreeret ved Kunstakademiet og 1835 medlem med statuen En Valkyrie. Inden da havde han gennem velynderne prins Christian Frederik og Thorvaldsen fået bestilling på et vigtigt værk, relieffrisen Bacchus og Ceres bringer menneskene civilisationens gaver til Christiansborg. Kort tid efter tog han fat på 18 kvindestatuer til slottets Dronningetrappe og fuldendte efter H.E. Freunds død i 1840 dennes Ragnarok-frise. Han overtog også dennes stilling som professor ved Kunstakademiet. B. kom også til at varetage arven efter Thorvaldsen. Dels udførte han nogle af dennes efterladte værker efter skitser som tre af statuerne til Christiansborgs facade, Minerva, Nemesis og Æskulap og modellerede Victoria på en quadriga til Thorvaldsens Museums tag efter modeller af den ældre billedhugger. Som medlem af museets bestyrelse tog B. livlig del i dets indretning samt ledede posthume marmorudførelser af udvalgte værker. B. er ofte blevet sammenlignet med sit forbillede, Thorvaldsen, hvem han da også ligner af og til stilistisk, men han fulgte udviklingen i billedhuggerkunsten efter midten af århundredet og udvidede det klassiske repertoire med både historicistiske og naturalistiske former og motiver.

Hans hovedværker inden for den nationalhistoriske emnekreds blev skabt i 1850erne, Den danske landsoldat, Krigergravmælet i Fredericia og Frederik VI, og de blev også hans ypperste frembringelser. Valget af en almindelig soldat var usædvanligt som emne for et mindesmærke over en krigshandling, i dette tilfælde Treårskrigen, mens Frederik VI-statuen er ligeså usædvanlig ved at udelade al kongelig pomp og fremstille regenten, som han gik og stod i sine naturlige omgivelser, Frederiksberg Have. N.L. Høyens tanker om det nordiske og det nationale som værdige emner for kunsten spillede en rolle for disse værker og andre af nationalromantisk observans. B. blev mester for en lang række statuer af berømte danskere som Oehlenschläger, Johanne Luise Heiberg og H.C. Ørsted, som alle er mere i familie med naturalismen end klassicismen. F.eks. anvendte B. ikke det af Thorvaldsen foretrukne klassiske kostume, men samtidens dragt. Til hans værk hører også en lang række buster af tidens danskere, men han skildrede også mere intime motiver, kvinder og børn fra sin familie og venskabskreds bl.a. i nogle statuetter af en yndefuld ligefremhed, som kan minde om aspekter i samtidens malerkunst, hvor genre og portræt blandes. B. arbejdede med de klassiske emner livet igennem, og efterhånden fik de et mere emotionelt og ekstrovert udtryk end i den Thorvaldsen- inspirerede periode, som det fremgår af Den sårede Filoktet og Den vrede Achilles.

Politisk tilhørte B. nationalliberalismen, og i sin kunst blev han en talsmand for danskheden, især efter Treårskrigen, der inspirerede til Istedløven, hans mest politisk ladede monument, der efter at være blevet opstillet på kirkegården i Flensborg blev ført til Berlin og i 1945 til København (Tøjhusmuseets gård). Som den internationalt orienterede Thorvaldsen påvirkede dansk og til en vis grad italiensk billedhuggerkunst i klassicistisk retning længe efter sin død, var det en sund naturalisme og et nationalt "dansk" anstrøg B. videregav til sine mange elever. Til trods for mange rejser, bl.a. til Italien, hvor nye værker kom til, var B.s virksomhed henlagt til Danmark, nærmere betegnet til Materialgården ved Frederiksholms Kanal, hvor han havde bolig og værksted. I sine senere år fik han hjælp af sønnen Vilhelm B., f.eks. til rytterstatuen af Frederik VII foran Christiansborg, igen et monument med tilknytning til vigtige begivenheder i landets historie, enevældens ophør og indførelsen af grundloven. B.s værker kan bedst ses på Glyptoteket, der ejer hans modeller og modellerede skitser. Et stort antal marmorarbejder findes på Statens Museum for Kunst og Frederiksborgmuseet.

Genealogi

Bissen, Herman Wilhelm, 1798-1868, billedhugger. *13.10.1798 i Slesvig by, ?10.3.1868 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Landmand, senere skriver Christian Gottlieb Wilhelm B. og Anna Margaretha Dorothea Elfendehl. ~1° 13.10.1835 i Birkerød med Emilie Hedevig Møller, *19.2.1808 i Kbh., ?13.12.1850 smst., datter af melhandler, ejer af Christineberg Mølle, senere Friheden i Høsterkøb Peder Christen M. og Ane Kirstine Hansen. ~2° 16.7.1852 i Kbh. med Cathrine Marie Sonne, *31.12.1809 i Birkerød, ?5.7.1892 i Kbh., datter af kobberstikkeren Jeppe Jørgen S. og Else Cathrine Zimmer.

Uddannelse

Kunstakad. Kbh., bet. skolepenge 23.11.1816 i 2. frihåndssk., oprykket i gipssk. 3.7.1817 og i modelsk. 29.12.1817, st. sølvmed. marts 1819 for modeltegn.; konkurr. til guldmed. som maler 1.7.1819 uden at fuldføre sit billede; deltog i konk. som billedhugger tilskyndet af J.L. Lund; lille guldmed. 10.9.1821; st. guldmed. 10.9.1823.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links