Haderslev Slotsvandmølle

På Møllepladsen ved byens Sønderport har der siden middelalderen ligget en slotsvandmølle. Den nuværende Haderslev Slotsvandmølle blev opført af Det Kongelige Rentekammer i 1827. Møllen blev bygget som en kornvandmølle med vandføring, stigbord og sluser. I 1854 erhvervede Otto Hermann Schroeter møllen og bygningen Møllepladsen 6, der hørte sammen med Slotsvandmøllen og var indrettet med beboelse, gæsteværelser og brændevinsbrænderi i stueetagen, mens overetagen fungerede som kornmagasin. I 1854-55 lod Otto Hermann Schroeter bag møllen opføre en tifags bygning, som var indrettet til valke- og barkmølle. Denne bygning blev i 1904 erstattet af en grundmuret møllebygning i tre etager af aktieselskabet Haderslev Slotsvandmølle, men i 1971 blev den nedrevet således, at Slotsvandmøllen atter blev frilagt. Funktionen som vandmølle ophørte i 1965, og bygningen ejes af Haderslev Kommune, der i 1968 lod vandmøllens kælder og stueetage ombygge til ungdomsklub. Fra 1971 blev bygningen anvendt til ældrearbejde, senere som kantine for det nærliggende rådhus og endelig fra 1983 til teater og hjemsted for teatergruppen Møllen. Omkring år 2000 blev der etableret lette glasskillevægge i en del af stueetagen. Over indgangen fra gaden er indmuret to kanonkugler til minde om kampen ved Sønderbro d. 29. juni 1848.

Haderslev Slotsvandmølle ligger inde i Haderslev by, på sydsiden af Møllepladsen, langs Møllestrømmen, hvor denne krydser Sønderbro.

Slotsvandmøllen er en grundmuret bygning i tre etager med høj kælder, tre vinduesfag på alle sider og teglhængt, halvvalmet heltag. Murfladerne står i blank mur af gule flensborgsten over en sokkel af granitkvadre, og der er en muret hovedgesims. Nordgavlen har svære, svungne hjørneaffasninger. I den vestre hjørneaffasning er den tidligere hovedindgang, der udgøres af en døråbning med en granitoverligger med årstallet 1827 og Frederik 6´s monogram indgraveret. Fra gadeniveau fører en ældre trappe, to granittrin og fem trætrin, op til en ældre, hvidmalet, tofløjet revledør. I nordgavlen er et hejseværk og under denne sidder i kælderetagen, stueetagen og på første sal nyere, men traditionelt udførte, hvide, flammerede, mandshøje revleluger. I vestsiden er der en nyere, sortmalet revledør med overvindue, som fungerer som vandmøllens nuværende hovedindgang. Vinduerne er alle ældre, småsprossede og rødmalede, i stueetagen er der korspostvinduer, mens der i de øvrige etager er torammede vinduer. Der er stadig bevaret vandføring til møllen. Der er ikke bevaret mølleinventar i det indre, i stedet er vandmøllen indrettet til teater.

I kælderetagen er der café med tilhørende køkken samt toiletter, stueetagen er indrettet til møderum og kontorer bag lette skillevægge med glas, og førstesalen rummer ét stort dobbelthøjt teaterlokale med siddetribune. En nyere trætrappe med simpelt træværn fører op igennem bygningen. I møllebygningen er den ældre, bærende trækonstruktion med fritliggende, svært bjælkelag bevaret, dog er størstedelen af bjælkelaget på første sal skåret over, for at øge rumhøjden. Kælderen er kendetegnet ved nyere klinkegulv, pudsede vægge og loftbrædder mellem bjælkelaget. I stueetagen er der nyere trægulv, pudsede vægge og gipspladelofter mellem bjælkelaget. På første sal er der ligeledes nyere trægulv, og samtlige overflader er sortmalede. I det nordvestre hjørne fører en nyere bagtrappe fra den gamle hovedindgang i stueetagen op til første sal.

Slotsvandmøllens miljømæssige værdi knytter sig til den strategisk velvalgte placering ved knudepunktet mellem Haderslevs søndre byport og Møllestrømmen, der tidligere var farbar for større skibe, grundet den store vanddybde. Hertil kommer vandmøllens betydning for Møllepladsen, som den sammen med de øvrige omkringliggende bygninger er med til at definere. Endelig kommer, at Slotsvandmøllen grundet sin solitære placering og sit markante bygningsvolumen fungerer som et landmark i den sydlige del af byen, og dermed markerer indkørslen til Haderslevs historiske bymidte.

Haderslev Slotsvandmølle er en landbrugshistorisk funktionsbygning med stor kulturhistorisk værdi, idet den gennem sin velbevarede arkitektur og placering ved Møllestrømmen med bevaret vandføring til møllen fortæller om de før-industrielle og vandafhængige produktionsmetoder. Hertil kommer nordgavlens hejsekvist og luger, der afspejler, at bygningens øvre etager har fungeret som oplagringsplads for korn og afgrøder. Granitoverliggeren over den oprindelige hovedindgang vidner om, at bygningen blev opført i 1827 i Frederik d. 6´s regeringstid. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til etagernes store, åbne rum samt til den ældre og svære trækonstruktion med tætliggende bjælkelag, der vidner om bygningens magasinfunktion. Hertil kommer den bevarede tavle i trappeopgangen, hvorpå man holdt regnskab med det korn, der blev indleveret og bearbejdet.

Den arkitektoniske værdi ved Haderslev Slotsvandmølle knytter sig i det ydre til bygningens massive og lukkede fremtræden, der understreges ved den homogene materialeholdning i gule flensborgsten og rødt, ubrudt tegltag samt ved den sparsomme og rytmiske placering af de relativt små vinduesåbninger. Bygningens massivitet understreges af nordgavlens markante, høje og svungne hjørneaffasninger, idet de bevirker at bygningen fremtræder som en bastant klods, hvori hjørnerne er udhulet. Hertil kommer vinduernes mørke farveholdning og de dybtsiddende hovedindgange, som forstærker hul-effekten. Endelig kommer bygningens overordnede arkitektoniske udtryk, der ved at være skåret over samme læst som Møllepladsens samtidige beboelseshuse fremtræder umådelig velproportioneret og harmonisk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hver etages store rum, der får lys fra flere sider samt til den bærende trækonstruktion og det tætliggende bjælkelag.

Læs videre om

• Apotekergade 1, Haderslev
• Apotekergade 11, Haderslev
• Torvet 5, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen